En ‘The Walking Dead’ oplevelse i Universal Studios

I starten af juli 2016 åbnede forlystelsesparken Universal Studios i Californien en The Walking Dead-attraktion, og selvfølgelig har Heaven of Horror været der for at få den fulde oplevelse, som vi nu deler med vores læsere.

Allerede ved indgangen til attraktionen fornemmer man, at der er lagt tid og penge i projektet, da der er en brændende helikopter udenfor. Det er da også Greg Nicotero, som er både producer og instruktør på The Walking Dead tv-serien, der har været med til at lave denne “walk through”-forlystelse.

Allerede når man står i kø udenfor, hvor der er ligposer – eller rettere lig pakket ind i lagner, og med blodige hoveder – så hører man den velkendte musik fra The Walking Dead serien. Med andre ord er man omgående trukket ind i universet rent psykisk. Og musikken fortsætter sammen med lydklip i form af forskellige kortbølge radioklip, der holder stemningen kørende.

Og ja, så er der døren med de velkendte “Don’t Open Dead Inside” (som dog automatisk læses som “Don’t Dead Open Inside), hvor der løbende er zombier, der forsøger at mase sig gennem.

Derudover ser man en masse ting, der er fra serien eller inspireret derfra, mens man står i kø. Den fine række kulisser gør, at man aldrig keder sig.

Men faktisk er det næsten mere spændende at observere andre i køen. Folk i alle aldre og nationaliteter ser stadigt mere nervøse ud, efterhånden som man hører skrigene fra folk, der lige er gået ind i området med “aktive zombier”

Da vi endelig kom igennem køen, der kan vare alt fra 15 til over 120 minutter, alt efter travlhed, så bliver man delt op i grupper på ca. 6-8 personer, der skal gå igennem en labyrint af zombier. Et lille tip: Hvis du er den skræmte type, så sørg for, at du ikke kommer forrest i gruppen, da du så er den, der først bliver overrasket af zombier hele vejen igennem! ?

Ved første gennemgang dannede vi bagtrop, mens en gruppe venner på 6 personer omkring de 20 år gik forrest. Drengene i gruppen pressede pigerne forrest, så vi hørte løbende en af pigerne spørge “Why do I have to walk in the front?”efterfulgt af et skrig. Naturligvis! Pigebarnet varslede jo zombierne på forhånd hele tiden. Hun havde aldrig overlevet en zombie apocalypse. Men det havde de kujonagtige drenge naturligvis heller ikke i sidste ende.

Vi fik sneget os til et 30 sekunders klip fra starten, og selvom lyset (og dermed billedet) er ret ringe, så kan man med stor fornøjelse nyde lydsiden, der giver en god fornemmelse af stemningen. Og så fik vi da lige akkurat bicycle girl med, inden vi blev “bedt” om at lægge telefonen væk:

Det er ikke en lang tur, men vi starter med at komme igennem en “scene”, hvor den ikoniske bicycle girl kravler frem mod os. Modsat er der dog en “ægte” zombie. Udfordringen ved gennemgangen består reelt i at lure, hvad der er animatronics [robotter], og hvad der er mennesker – som altså kan jagte dig et par meter! Mennesker har nemlig masker på, der af type ligner robot-dukkerne. Desuden er der ret mørkt, så det gælder om at være opmærksom.

Der er dog også hjælpere undervejs, der siger, at de holder styr på zombierne, og at man bare skal fortsætte videre.

Som ved alt godt, så er det bedste naturligvis gemt til sidst, og man hører det på afstand, for der skriges klart mest på sidste del af forlystelsen. Det er en satans labyrint af indespærede zombier (den ægte menneske-variant), og straks én griber ud efter dig, så vil du instinktivt flytte dig væk fra dens arme. Det betyder dog bare, at du lander direkte i næste zombies rækkevidde. Dette sker et par gange, og så er du igennem.

Reelt kan man bare stå ved indgangen og læse diverse skilte, kigge på helikopteren og tage lidt billeder, mens man kigger på dem, der kommer ud – og altså har overlevet!

Det er faktisk næsten det bedste sted, da man ser folk, som både er super skræmte og helt euforisk glade. Præcis som man kender det fra oplevelsen med en super gyserfilm.

Hvis man ikke vil lade sig selv blive skræmt og opleve “live” jump scares, så kan man sagtens gå igennem The Walking Dead forlystelsen som en “øv-bøv-intet-skræmmer-mig”-type. Med andre ord som en “zombie” uden nogen passion, men det er jo ikke sjovt. Så kast dig ud i det med glæde og energi. Og ja, det er en del af glæden at se alle de andre skræmte mennesker undervejs.