Lad mig starte med at sige, at man nok skal være stor David Lynch fan for at synes, My Son, My Son, What Have Ye Done er en fantastisk film! Og desværre er jeg ikke i denne kategori.
Jeg starter dog altid med at være dybt involveret og fascineret og virkelig give mig hen til oplevelsen. Ofte når jeg også ret langt, men pludselig kammer den over for mig; Først kommer der et punkt, hvor jeg tænker ”Okay, nu må der sgu godt ske lidt mere”, hvilket hurtigt bliver erstattet af ”Ahh, okay, her kommer Lynch i fuld udfoldelse” med diverse drømmeagtige sekvenser og twists.
Jeg har svært ved virkelig at kritisere denne film, for den er ikke dårlig – absolut ikke. Skuespillet er virkelig lækkert. Sublimt flere steder. Det er næsten en hovedregel, og et ekstra frustrationsmoment for mig, at når David Lynch er inde over en produktion, så leverer skuespillere en præstation, der ligger helt i toppen af deres respektive formåen.
Problemet er bare, at hans film ikke rigtig er mig. Det er en rutchebanetur, hvor jeg desværre altid lander i bunden i et antiklimaks, fordi illusionen brister for mig.
Kan du lide David Lynch, så tror jeg, denne film er noget for dig. Jeg havde nemlig samme oplevelse med denne film, som jeg har haft det til Lynch’s ypperste værker som eksempelvis ”Mullholland Drive”. Film, jeg gerne vil elske, og langt hen ad vejen nyder og bliver underholdt af.
Men filmen knækker, og selvom jeg VED, filmen har været god, så kan jeg ikke rigtig være begejstret. Måske er det bare noget, man skal lære at nyde, som lækker rødvin, der måske er for meget, når man er ung, men med tiden pludselig passer til ens smagsløg, så man forstår, hvad ”all the hoopla is about”.
Derfor må jeg give denne film 3 solide splatter, da jeg erkender, den har rigtig meget godt… Men desværre meget lidt for mig!
Fakta
På DVD: 17-05-2011
Genre: Thriller | Drama
Instr.: Werner Herzog
Medv.: Michael Shannon, Brad Dourif, Willem Dafoe, Grace Zabriskie, Chloë Sevigny, Udo Kier, Michael Pena m.fl.
Land: USA/Tyskland, 2009
PLOT
To efterforskere kaldes ud til et gerningssted, hvor en ung mand tilsyneladende har dræbt sin egen mor. Betjentene forundres især over forbrydelsen, da de opdager, at deres hovedmistænkte har hovedrollen i en opsætning af en græsk tragedie, hvor en mor dør for sin søns hånd.
Nu må jeg altså lige være lidt skrap og påpege, at denne artikel er det tynde, tynde øl. Werner Herzog, som er både manuskriptforfatter og instruktør på filmen, nævnes end ikke! I stedet for snakkes der i én strøm om David Lynch, som kun er én ud af en hob af producere på filmen. Samtidig må jeg sige, at det er lidt af et stretch at give produceren æren for skuespilsinstruktionen; det er nok mere instruktørens rolle. Jeg tror da også, at de Lynch-projekter, der tænkes på (hvor han har fået noget stort ud af skuespillerne), er dem, hvor han har siddet i instruktørstolen. Det er jo faktisk ret begrænset, hvor meget han har produceret med undtagelse af sine egne film. Og så er der lige det med at nævne “Mulholland drive” som den ene svale, når vi snakker Lynch-mesterværker. Smag er selvfølgelig subjektiv, men jeg ville nok starte med “The elephant man”, “Blue velvet” og “Wild at heart”, før jeg nåede til “Mulholland drive”. Jeg har ikke for vane at klandre andre filmskribenter, men den her artikel er simpelthen irriterende ugennemarbejdet.
Du skal have stor tak for din kommentar. Jeg er principielt helt enig med dig… Faktisk er det jo egentlig slet ikke en anmeldelse, vi har lavet, men derimod en kommentar. Alternativet – eller rettere, den oprindelige anmeldelse – var 2 splatter og så ellers påpege alt det, der irriterer mig ved denne film. Det havde været et ægte Thomas Treo træk. Problemet med at gøre dette – og samtidig grunden til at ovenstående kommentar blev resultatet – er dog, at jeg sagtens kan tage et skridt tilbage og erkende, at det ikke er en dårlig film. Det er bare ikke en film jeg kan lide. Og jeg ved præcis hvorfor jeg ikke kan lide den. Faktisk var jeg ikke klar over, at Lynch var inde over, da jeg så den, men kommenterede undervejs, at det jo var ren David Lynch stil, hvorefter jeg fik at vide, han var producer.
Angående David Lynch’ rolle i forbindelse med denne film, så er det i flere fora på Internettet en generel opfattelse, at denne film har Lynch-trademarks over det hele. Dem, der elsker filmen, er vilde med, at de kan fornemme Lynch. Og af samme årsag, er jeg ikke særlig vild med den. Da jeg roste skuespillet i Lynch produktioner mente jeg nu heller ikke de film, som Lynch producerer, men alle film han er inde over i én eller anden central rolle.
Da jeg hev ‘Mullholland Drive’ frem som eneste eksempel på en Lynch succes, kom min helt personlige erfaring dog på banen. Jeg husker tydeligt, at jeg sad i Imperial til en meget sen forestilling (var til noget Natfilm, og startede omkring midnat), hvor filmen halvvejs igennem tog det karakteriske Lynch-twist, hvorefter filmen reelt røg af sporet for mig. Også her må jeg erkende, at det var en monster succes, som både anmeldere og publikum elsker! Jeg sad bare med samme fornemmelse til ‘My Son…’, og derfor kom netop ‘Mullholland Drive’ på banen. Til gengæld elsker jeg ‘The Elephant Man’, så der er endnu håb for at jeg finde flere Lynch perler, der falder i min smag.
Herzog eller ej, at denne film på den måde bliver sammenlignet med Muldholland Drive, gør mig MEGET nysgerrig, da Mulh. Dr. er min absolutte yndlingsfilm over dem alle =)
Tak!
David Lynch har som executive producer ikke givet noget kreativt input til filmen. Manuskriptet er skrevet for over 15 år siden og lynch’s inflydelse begrænser sig til at sanktionere projektet og skyde kapitel ind via sit produktionsselskab. I denne artikel forklarer Herzog lidt om arbejdsfordelingen, og at deres stilarter godt kan minde lidt om hinandens: theplaylist.blogspot.com/2010/08/werner-herzog-talks-david-lynch-my-son
Jeg må i øvrigt erkende, at jeg heller ikke bryder mig særlig meget om filmen. Jeg havde nok ikke engang givet den tre splatter.