28 DAYS HAUNTED på Netflix er gyser-reality-tv, der prøver at bevise en paranormal teori fra Ed og Lorraine Warren. Desværre er det en dårlig produktion. Så dårlig, at det er lidt sjovt. Læs hele vores anmeldelse af 28 Days Haunted her!

28 DAYS HAUNTED er en Netflix-gyser-reality-tv-serie med seks halvtimes afsnit. For mig er det så utroligt dårligt, at jeg kun kunne se det som en spoof. Detaljerne i produktionen skriger reality på alle de værste måder.

Så selvom de forsøger at køre en “dokumentarisk” stil ved at præsentere hele prøvelsen som et eksperiment, er det ren underholdning. Hvis du kan lide programmer som Spøgelsesjægerne, bør du helt sikkert tjekke denne ud. Hvis du ikke gør det, vil denne Netflix-serie sandsynligvis kun virke som en slags gyserkomedie for dig.

Læs videre på vores 28 Days Haunted Netflix-anmeldelse nedenfor. Alle seks afsnit er på Netflix fra den 21. oktober 2022.

Det tager 28 dage at udviske grænsen til åndernes verden

Hele teorien i 28 Days Haunted er baseret på Ed og Lorraine Warrens teori. De mente, at det tog 28 dages vedholdende indsats at udviske grænsen til åndernes verden. Det er klart, at denne teori fra The Warrens (berømt via The Conjuring-filmene) er et stærkt udgangspunkt.

Læg dertil det faktum, at en af ​​de personer, der præsenterer det hele, er svigersønnen til Ed og Lorraine Warren. Som i ægtemanden (gennem mere end tre årtier) til Judy Warren – en person, der også har været stærkt omtalt i The Conjuring-serien.

Især i Annabelle Comes Home (2019), som faktisk var rigtig god.

Naturligvis udkommer dette realityprogram også efter både Ed og Lorraine Warrens død, hvilket måske ikke er tilfældigt. Jeg kan ikke forestille mig, at de ville have ønsket denne overproducerede reality-vinkel på det paranormale.

Ånder er døende efter hjælp

I det allerførste afsnit “Dag 1” siges en sætning, der definerer hele dette setup ret godt. Da de ankommer til det hjemsøgte hus, siger en af ​​de paranormale efterforskere – eller eksperter eller følsomme personer, jeg er ikke sikker på, hvad vedkommende var – sætningen:

There’s definitely spirits that are dying for help here“.

Og det samme er min logiske sans, når jeg prøver at se dette program og forsøger at tage det alvorligt. Døende efter hjælp og faktisk bare stendød, inden første afsnit er overstået.

Og så stop dog med det konstante “vi filmer i det uhyggelige mørke”-filter i grønne eller grå nuancer. Vi kan tydeligt se, at der er vilde spotlights overalt på disse steder.

Desuden ser vi nogle gange pludselig ting fra en anden vinkel via et stationært kamera. Her ser man også tydeligt, at det er et stærkt oplyst rum i fuld farve.

Hvad regner de seerne for?! Skal man bare slukke helt for hjernen, når disse programmer ses?

28 Days Haunted – Anmeldelse | Netflix Reality

Hvide mennesker ligner idioter her!

Jeg er sikker på, at ingen vil blive overrasket, når jeg siger, at alle tre hold af paranormale efterforskere udelukkende består af hvide mennesker. Og mest hvide mænd. Faktisk er der i alt otte paranormal efterforsker-“deltagere” i 28 Haunted Days, og kun to af dem er kvinder.

Dette er på trods af, at vi konstant bliver mindet om, hvordan pointen med dette eksperiment er at bevise en teori fra Ed og Lorraine Warren. En duo, hvor Lorraine Warren var den, der havde synets gave og følsomhed over for det paranormale, hvorimod Ed “bare” var den, der kæmpede ved siden af ​​hende.

Oven i det har vi to mandlige… værter, er de vel. Pointen med dem, er at kommentere på det, vi ser. Alt sammen mens de sidder i en slags bunker.

Og hvad fanden skal dét nu til for?! Det er jo ikke zombier, de jagter!

Jeg er ked af at ødelægge dette for alle, der nyder reality-tv af denne art. For mig er denne form for produktion alt andet end skræmmende.

Jeg tror så absolut på, at de selv tror på deres evner. Mest for at være vigtige helte i deres egen verden, men bevares. Der er bare lige den udfordring, at jeg slet ikke tror på deres evner. 28 Days Haunted fjernede enhver tvivl, jeg måtte have haft om deres evner, jo længere vi kom ind i “eksperimentet”.

Ja, selv ikke da en af mændene brølende smider sin skjorte, mens han “kæmper” mod en dæmonisk (og naturligvis, for os andre, helt usynlig) kræft.

Jo jo, der er nok at “glæde” sig til.

Reality-serien 28 Days Haunted er på Netflix nu!

Jeg kan godt se reality-tv og nyde det, men dette er den helt specielle slags “Reality”, der bare føles ufatteligt falsk og vulgært overproduceret. Næsten som en parodi på både spøgelseshushistorier og reality.

Et eksempel: En stol kommer pludselig flyvende ned ad trappen, der fører op til loftet. Efterforskerne går hen for at tjekke det. Pludselig skifter kameravinklen til nogen, der filmer dem… fra loftet.

Ikke de stationære kameraer, der hænger overalt, eller dem, efterforskerne filmer med sig selv.

Nej, der er åbenbart en kameraoperatør på loftet. Nu kan jeg ikke påstå, at jeg spekulerer særligt meget over, hvordan stolen faldt ned ad trappen længere. Det er ligesom “found footage“, hvor ekstra vinkler pludselig dukker op på trods af, at dette angiveligt er blevet filmet af én person eller med ét kamera.

Så hvad fik jeg ud af at se 28 Days Haunted på Netflix?

Da jeg så denne gyser-reality-tv-produktion, nåede jeg frem til tre konklusioner:

  1. Jeg har virkelig brug for at gense 28 Days Later og Insidious til Halloween.
  2. Du vil få mere ud af at se næsten enhver hjemsøgt hus-film!
  3. Måske kan du nyde denne reality-produktion, hvis du ser den som en gyser-komedie?!

Igen, jeg er tydeligvis ikke den rigtige målgruppe til dette, da jeg har fået nok (og er træt) af  programmer som Spøgelsesjægerne. Uagtet, så er dette bare en meget dårlig produktion og ringe udførelse på alle måder.

Især når de kommer til de afsluttende konklusioner, hvor der sættes navn på virkelige mordofre fra uopklarede sager, hvor der nu konstateres, at det var “deres” ånd, som var ansvarlig for deres mord. Det flytter dette fra spøjs reality til sårende misinformation.

I alle tilfælde er 28 Days Haunted sæson 1 ude på Netflix fra den 21. oktober 2022.

Plot

Tre hold bruger hver 28 dage på at besøge nogle af USA’s mest hjemsøgte steder i et overnaturligt eksperiment baseret på Ed og Lorraine Warrens teorier.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.