:: Anmeldelse ::

Jeg elsker denne klaustrofobiske niche i horror-genren, hvor man fanges et eller andet sted og står overfor den sikre død, hvis ikke nogen redder en, eller man kan redde sig selv. Desværre må jeg dog også erkende, at det er en niche med så absolut svingende resultater, så man får alt fra det horribelt dårlige til det grotesk gode (såsom Neil Marshall’s The Descent), og så er der den grå masse af middelmådige film. Med Beneath er det desværre sidstnævnte.

Det starter egentlig helt fint med, at vi får lidt indsigt i karaktererne, hvilket sker på meget elegant vis – i dette tilfælde ved få velplacerede replikker, der får beskrevet diverse relationer og indbyrdes udfordringer på få øjeblikke. Her er det også vigtigt, at vi har fat i et godt cast, og på dén front kan filmen sagtens levere. Jeff Fahey (The Lawnmover Man) ser vi desværre alt for lidt til, men han er god i de scener, vi får. Den primære hovedrolle er Kelly Noonan, og hun klarer det godt som den kloge pige, der slap væk fra minebyen, men har det godt med sit bagland (selvom hendes job står i kontrast til dette).

Problemet med Beneath er ganske enkelt historien. Der kommer aldrig nogen egentlig forklaring på præcis, hvad der foregår. Alt for meget er efterladt til vores egen fantasi, men desværre sker det ovenpå en historie, hvor vi konstant fodres med diverse fingerpeg om, hvordan tingene hænger sammen. Og hvis man skal have det til at give nogenlunde mening, så skal man godt nok gå på kompromis med en del helt basale fornufts ræsonnementer.

Instruktøren Ben Katai har tidligere lavet bl.a. 30 Days of Night: Dark Days, der også var i den middelmådige ende – den fik også 3 splatter af os. Så måske det bare er det, han kan levere.

Når filmen alligevel får 3 acceptable splatter, så er det fordi, den fungerer godt i forhold til uhygge og stemning. Dette er dog især takket være skuespillerne og den generelle produktion og kameraføring, for lige så snart historien skal drives videre, så bliver det desværre noget makværk. Det er ærgerligt, for potentialet til noget bedre lurer lige under overfladen.

Filmen er set på den amerikanske Netflix

Fakta

Genre: Horror
Instruktør: Ben Ketai
Medvirkende: Jeff Fahey, Kelly Noonan, Brent Briscoe, Kurt Caceres, Eric Etebari m.fl.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.