Bright er en ny sci-fi fantasy film på Netflix, hvor Joel Edgerton er den absolutte stjerne – selvom Will Smith i vanlig stil giver en solid præstation!

Jeg havde glædet mig ret meget til Bright og synes, det er fedt Netflix kaster sig mere over denne sci-fi fantasy kategori. De har tidligere fået lavet Spectral og Arq, hvoraf jeg kun var forholdsvis begejstret for sidstnævnte.

Med Bright får vi både orker, elve og feer. Nå ja, og mennesker naturligvis. Og så spilles hovedrollerne af Will Smith og Joel Edgerton, der begge altid leverer bundsolide præstationer. Og ofte noget, der er meget mindeværdigt.

Det er dog svært at sige, Will Smith har en synderlig mindeværdig karakter i Bright. Helt grundlæggende spiller han præcis samme karakter, som han gjorde i I, Robot. Og bevares, det var da også en god film, som jeg selv har set flere gange. Den er da også betydeligt bedre end denne, som føles ret flad i sammenligning. Dog primært i længden, men det vender jeg tilbage til.

Joel Edgerton er derimod helt uigenkendelig, men aldeles fantastisk og helt klart filmens stjerne. Hver eneste scene han medvirker i, stjæler han hele spotlightet. Og det siger alligevel en del, når man står overfor Will Smith, der på alle måder kan tiltrække sig opmærksomhed.

Bright – Netflix – Anmeldelse

Sociale kommentarer til et stort 5-tal

Starten af Bright er til 5 flotte splatter. Der er slet ingen tvivl om, at orkerne skal repræsentere minoriteterne i USA (det vil sige sorte og spansktalende). Det køres ret heftigt ind med meget tydelige paralleller, men alligevel er jeg ikke sikker på, at alle fanger det.

I samme ombæring skal det nævnes, at elver er at sammenligne med rige (primært hvide) mennesker. De almindelige mennesker er derimod den brede middelklasse, som vi kender det fra verden i dag.

Joel Edgerton spiller Nick Jacoby, der er første ork i politistyrken. Han får Daryl Ward (Will Smith) som makker, men det er ikke med Wards gode vilje.

Det er både tåkrummende og smertefuldt at se på behandlingen af Nick Jacoby, der bare må dukke nakken og makke ret. Han skal konstant udfordres på, om han er betjent eller ork først, og det skaber naturligvis nogle grimme situationer, da de fleste “slemme kriminelle” er fattige orker.

Alligevel formår Joel Edgerton, på trods af heftig ork make-up, at få følelserne ud over kanten. Han er reel, loyal og god hele vejen igennem. Nå ja, og det måske vigtigste i en film som denne; Han er virkelig sjov på en herligt skæv måde!

Der går Suicide Squad i den

Og hvad er det så lige præcis, der går galt med historien i Bright? Det er svært at sige helt, hvor det sker, men til gengæld nemt at sige hvad der sker. Historien sættes til side til fordel for den ene skudduel efter den anden. Man står med orker og elver og mennesker, men alligevel skal vi bare have ligegyldige kampscener. Og ja, den stil genkender vi kun alt for godt fra Suicide Squad, der var den sidste film, Will Smith og instruktør David Ayer lavede sammen.

Nå ja, og så er der en elverpige, der skal beskyttes. Hun hedder Tikka og spilles af Lucy Fry, men det er sgu synd, at hun skal lægge navn til den karakter. Det er nemlig så uendeligt ligegyldigt, og i 99% af filmen kunne hun være spillet af en kludedukke. De slæber nemlig nærmest rundt med hende.

Bright – Netflix – Anmeldelse

Og fantastiske svenske Noomi Rapace (aka Lisbeth Salander og hovedrollen i Prometheus) får også frygteligt lidt at arbejde med. Havde hun dog bare fået noget at arbejde med som Margot Robbie i Suicide Squad. Men nej, hun fik Cara Delevingne skurkerollen med nul og en fis kød på. Skurken plejer da ellers at være den spændende!

Bright er ikke dårlig – bare middelmådig

Når man har gode skuespillere, et budget på $90 millioner og Netflix som adgang til hele verden, så burde Bright være bedre. Den er absolut ikke dårlig. Den er bare en blanding af noget virkelig godt og noget meget middelmådigt. I starten er universet spændende, og man skal lige finde sig til rette, men så bliver det bare den sædvanlige “vilde vesten” med kampscene efter kampscene og intet indhold.

Vi ved jo, at instruktør David Ayer kan lave fantastiske film. Han står bag End of Watch (en fantastisk politifilm med Jake Gyllenhaal) og Fury (vild 2. verdenskrig historie med Brad Pitt). Forskellen er måske, at han både instruerede og skrev disse film.

Bright er dog skrevet af Max Landis, som sateme også kan skrive gode film. Han skrev den fantastiske Chronicle og den interessante Victor Frankenstein. Han fik endda debut med at skrive et afsnit af Masters of Horror. Som noget af det næste skal han både skrive og instruere rebooten af An American Werewolf in London. Det er måske også meget passende, eftersom hans far, John Landis, skrev og instruerede den originale udgave fra 1981.

Max Landis skulle eftersigende have skrevet Bright specifikt med ønske om, at David Ayer skulle instruere den. Landis skulle dog også have kaldt filmen for sin “Star Wars”, og dét er godt nok en grotesk overdrivelse af, hvad historien kan bære.

Men okay, det er en ny verden, og du skal naturligvis opleve den. Jeg ville bare ønske, at den stil der blev lagt for fortællingen i den første halve time også blev fulgt til dørs. Så havde det rent faktisk været noget ganske særligt – på den rigtig gode måde!

Måske bliver det bedre i 2’eren, der efter sigende skulle være godkendt af Netflix allerede…

FAKTA

Netflix-premiere: 22. december 2017
Genre: Science fiction, Fantasy, Action
Instruktør: David Ayer
Medvirkende: Will Smith, Joel Edgerton, Noomi Rapace, Lucy Fry, Edgar Ramirez, Ike Barinholtz, Enrique Murciano, Jay Hernandez, Andrea Navedo, Veronica Ngo, Alex Meraz, Margaret Cho, Brad William Henke, Dawn Oliveri, Kenneth Choi

Resumé
I et L.A. fyldt med racespændinger falder en menneskebetjent og hans ork-partner over en magtfuld genstand og bliver involveret i en krig om herredømmet.