ARQ er nyeste skud på stammen fra Netflix, og denne gang får vi sci-fi og horror i en intens tidsloop thriller.

Netflix har allerede givet os Stranger Things samt udgivet Hush på verdensplan, så vi ikke skal sidde her i lille Danmark og vente, men nu får vi også lige ARQ som en lille bonus.

Det er som om, Netflix bare smider om sig med lækre produktioner, selvom ARQ dog ikke er på niveau med Stranger Things.

Den er til gengæld rigtig underholdende og bestemt værd at se! Især hvis du godt kan lide hele tidsloop- eller tidsrejse-konceptet, som vi også kender fra Edge of Tomorrow.

På flere måder er ARQ faktisk en langt mere stringent historie, da vi er fanget i et allerede defineret tidsrum. Uanset hvad der sker, så vil tiden hele tiden starte forfra i præcis samme sekund.

Vi følger hovedpersonen Renton, men selvom han dør, så fortsætter tidsloopet. Det betyder, at der ind imellem er sket udviklinger, som han ikke kender til – og dermed gør vi heller ikke.



Denne lille krølle gør, at der er langt mere mulighed for at udvikle plottet, så det ikke kun går op i at gentage samme scene om og om igen. Han – og vi – bliver hele tiden klogere og kan derfor agere anderledes. Det gælder dog også andre karakterer, og netop derfor begynder en vis paranoia hurtigt at indfinde sig.

Der er både den konstante kamp mod tiden, men også andre personer, som han ikke ved, hvor han har. Han ved nemlig ikke hvor mange, der ved, hvad der foregår.

ARQ anmeldelse - Netflix - Robbie Amell og Rachael Taylor

Fordi det grundlæggende plot i ARQ udspiller sig over en kort periode, så er der i sagens natur meget gentagelse. Det når lige at blive en smule irriterende, men kan dog også medvirke til, at vi bedre forstår Renton, der jo skal igennem det samme. Og bare rolig, det går aldrig helt op i hat og briller og hat og briller og hat og briller (kun lidt)…

En lille med effektiv gruppe skuespillere bærer historien i ARQ

Fordi hele præmissen i ARQ er, at vi hele tiden starter forfra, så er det også de samme få mennesker, vi hele tiden møder. Det er et lille cast, men de fungerer rigtig godt. Ikke mindst når de samme replikker skal skydes af igen og igen, men hey, sådan er det i tidsloop film. Og både Robbie Amell (Netflix serien The Flash), der spiller hovedpersonen, Renton, og Rachael Taylor (Netflix serien Jessica Jones), der konstant vågner ved hans side, gør det virkelig godt. 

Hele filmen igennem ændres Renton’s perspektiv, og dermed også vores. Det betyder også, at vi – utroligt nok – får overraskende stor lejlighed til at se karakterne udvikle sig i forskellige retninger.

ARQ anmeldelse - Rachael Taylor

Rachael Taylor er nok den, der har mest at arbejde med som karakteren Hannah. Ikke mindst da hun har en fantastisk historie om det, der fandt sted før tidsloopet. Det er nemlig denne fortid, der har formet hende og giver publikum indsigt og forståelse for hendes handlinger.

Kunne sagtens have været i biografen

ARQ er instrueret af Tony Elliott, der tidligere kun har lavet kortfilm. Han har også skrevet manuskriptet til filmen, og det er her, han har en del erfaring. Tony Elliott er nemlig en af de primære forfattere på Orphan Black som “Executive Story Editor” på 10 afsnit og menig “Story Editor” på yderligere 10 afsnit. Nye afsnit af Orphan Black frigives i øvrigt på den danske Netflix samtidig med, at de bliver vist i USA. Netflix blev medejer på serien efter de første to sæsoner.  Faktisk har Elliott arbejdet med manuskripter på flere TV-serier, men heldigvis føles ARQ på ingen måde som en TV-produktion.

ARQ er en solid sci-fi thriller, der har en knivskarp spilletid på 88 minutter. Det er perfekt til at fortælle historien, men ikke så lang, at vi begynder at kede os. Det er ikke en fantastisk film, men det er en god film. Herfra håber vi bestemt på mere fra Tony Elliott, så hvis denne produktion er starten på et større samarbejde mellem ham og Netflix, ville det være helt fint. Selvom ARQ dog også ville arte sig helt fint til at blive vist i biografmørket!

Fakta

Premieredato: 16. september 2016 på Netflix
Genre: Science-fiction, Thriller
Instruktør: Tony Elliott
Medvirkende: Robbie Amell, Rachael Taylor, Gray Powell

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg