PARANOIA er en ny dansk overnaturlig thriller, der leger med vores virkelighedsopfattelse og byder på solid uhygge. Den er baseret på romanen “Cykose”, hvilket også var den oprindelige filmtitel. Læs vores fulde Paranoia (2024) filmanmeldelse her!

PARANOIA er en dansk thriller, der nu får biografpremiere. Det er en overnaturlig thriller, der bruger gysergreb til at skabe uhygge. Dog er tempo og intensitet mere ovre i thriller og drama-genrerne. Helt overordnet er det en film, der bevæger sig i rummet mellem tro og videnskab ved at omhandle både spøgelser og psykisk sygdom.

Filmen hed oprindeligt “Cykose” præcis som den roman fra 2010, den er baseret på. Eftersom der findes et væld af film med titlen “Paranoia”, kunne den oprindelige titel have været en fordel. Dog fungerer begge titler til selve fortællingen, så mere afgørende er det heller ikke.

Du kan læse vores fulde Paranoia filmanmeldelse nedenfor. Se den i de danske biografer fra 8. februar 2024.

Psykisk sygdom og overnaturlige evner

I Paranoia følger vi Lulu, der går lige lovlig meget til den under en typisk dansk privatfest med gymnasieelever. Shots og alverdens andre drinks bliver tyllet ned i rekordfart, og pludselig falder Lulu om. Det ender med en decideret nærdødsoplevelse, hvor hun på skadestuen får øjenkontakt med en pige, der også virker hårdt ramt.

Lulu kommer langsomt til sig selv, men pigen er pist væk. Og dog, for nu begynder Lulu at fornemme, at pigen stadig er i nærheden af hende. Efter en weekend, hvor hendes forældre og lillesøster har passet godt på Lulu og ladet hende sove rusen helt ud, er det tilbage i skole.

Noget modvilligt tager Lulu i skole, hvor den lidt aparte Mads pludselig står og stirrer på hende. Lulus bedste ven, Alisha, har gået i folkeskole med Mads og afslører, at han har været indlagt grundet alvorlig psykisk sygdom. Det viser sig dog, at Mads kan se spøgelser (ja, som drengen i Den sjette sans), og Lulu opsøger ham for at få hjælp.

Det er dog muligt, at Mads både kan se spøgelser og kæmper med psykisk sygdom, hvilket gør det hele noget mere besværligt.

Gode karakterer og skarp dialog

Det er langt fra altid, at danske film formår at levere en troværdig dialog. “Åh min Gud” fra Nattevagten 2 sidder stadig og irriterer mig som en eller andet Crazy Frog-lyd, der bare har sat sig fast. Meget mod min vilje!

Paranoia flyder dialogen ubesværet fra starten, og man føler vitterligt, at man er en flue på væggen hos en ægte dansk familie. Det er befriende og helt fantastisk at opleve, da det med al tydelighed bekræfter, at det rent faktisk er muligt.

Især når man lader danske film være danske fremfor at lave en mærkværdig amerikanisering. Hele dynamikken i både Lulus familie og venskabskreds er naturlig og føles aldrig forceret. Det er længe siden, jeg har følt, det var tilfældet i en dansk film.

Paranoia (2024) – Anmeldelse (Foto: Henrik Kristensen)

Skønne skuespillerpræstationer

Skuespillerne i Paranoia er desuden helt fantastiske. Som Lulu ser vi Zoe Bryan Hertz, der fungerer perfekt i hovedrollen. Ja, Lulu er teenager og tager til tider dumme beslutninger, men som Zoe Bryan Hertz portrætterer hende, virker det stadig helt troværdigt og aldrig forceret.

Også hendes veninde, Alishba, er skøn som spillet af Stran Ezgi Benli, der er definitionen på fornuftens stemme i deres forhold. Og desuden en ægte 12-tals-pige, der holder Lulu til ilden, når hun er ved at miste grebet om skoleopgaverne.

Lulus familie består af mor, far og lillesøster Julle, der spilles af henholdsvis Maria Rossing, Rasmus Hammerich og Viola Martinsen. Det er en dansk kernefamilie med præcis de interesser og udfordringer, man kunne forvente. Og så er kærligheden og omsorgen altid tydelig – på klassisk dansk vis.

Mads spilles af August Carter, og selvom han er en nøglekarakter, var jeg mere begejstret for mange af de andre karakterer. Ikke mindst en afgørende bifigur, der spilles af altid skønne Solbjørg Højfeldt.

Se Paranoia i biografen nu!

Filmen er spillefilmdebut for instruktør Kari Vidø, der tidligere har arbejdet på tv-serier og instrueret kortfilm. Det er helt tydeligt, at Kari Vidø har et stærkt udtryk og forstår at udnytte genre-mulighederne. Desuden er hun tydeligvis eminent til at få det bedste ud af sine skuespillere.

Jeg glæder mig i dén grad til at se mere fra Kari Vidø og håber, det bliver en gyser eller thriller igen til næste projekt!

Manuskriptet er skrevet af Birgitte Lorentzen og Henrik Kristensen, og eftersom det er baseret på Birgitte Lorentzens roman CYKOSE, giver det rigtig god mening. Sådan helt Gillian Flynn-agtigt, hvilket helt sikkert klæder filmen.

Det skal helt klart nævnes, at vi har vaklet meget mellem tre og fire splatter til denne anmeldelse. Vi lander på tre store splatter, da skuespillet, dialogen og selve historien fungerer ekstremt godt.

Grunden til vi ikke kommer op på de fire splatter er et tempo, der bliver for langsomt, og for mange scener med kedsommelig teen-romance og dertilhørende drama. Filmen varer 95 minutter, hvilket burde være passende, men den kunne have været skarpere med lidt færre scener med det unge par.

Selvom disse ting trækker ned i den samlede oplevelse (med vores Heaven of Horror-briller på), så er det altså en yderst effektiv thriller. Både i forhold til intensitet og uhygge, når netop de mere dystre dele af historien får plads. Med andre ord: Se den!

Paranoia (2024) har dansk biografpremiere den 8. februar 2024.

FAKTA

Instruktør: Kari Vidø
Manuskript: Birgitte Lorentzen,  Henrik Kristensen (Baseret på romanen CYKOSE af Birgitte Lorentzen)
Medvirkende: Zoe Bryan Hertz, August Issac Carter, Maria Rossing, Rasmus Hammerich, Stran Ezgi Benli, Solbjørg Højfeldt, Jesper Lohmann, Viola Martinsen, Özlem Saglanmak

Plot

Efter en fest med lidt for mange shots ender Lulu på hospitalet, hvor hun i en nærdødsoplevelse får øjenkontakt med en pige. Da Lulu kommer til sig selv, er pigen væk. Herfra er intet som før! Det er som om, nogen eller noget forfølger hende. Samtidig møder hun den berygtede, men fascinerende Mads, der viser sig at kunne se ting, som ingen andre kan se. Men havde Lulu vidst, hvad der ville ske og hvad det ville føre til, havde hun holdt sig langt væk fra Mads…

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.