Comic Con Copenhagen 2016 blev et fantastisk tilløbsstykke, der trak folk fra hele verden, hvilket tilsyneladende overraskende arrangørerne, der kæmpede med logistik og kontrol den første dag.

Man blev glad helt ind i de mest nørdede afkroge af sit gyserhjerte, når man ankom til Comic Con Copenhagen 2016. Ikke kun er det fantastisk at se så mange af “vores” folk, men især også at det sker med et Comic Con i vores egen hovedstad. Ja, også selvom det reelt “bare” er flyttet fra Malmø, og ikke på den måde er ægte dansk. Desværre bar den første dag af Comic Con Copenhagen 2016 i dén grad præg af, at man ikke var klar på den overvældende interesse.

Et hurtigt blik på Facebook anmeldelserne vidner hurtigt om problemet: Man anede simpelthen ikke, at man havde fået alletiders kæmpe scoop i Alycia Debnam-Carey fra The 100 og Fear The Walking Dead. Ikke kun har hun et ret omfattende fanskare, men hun er kendt for ikke rigtig at deltage i denne type events. Således er Comic Con Copenhagen 2016 nærmest den eneste større event, hun har deltaget i foruden selveste San Diego Comic-Con (altså the Comic Con).

Men lad os lige tage et skridt tilbage; De første udfordringer opstår nemlig ved indgangen. Havde man købt billet på forhånd, så fik man fornøjelsen af at stå i en ret lang kø. Så lang, at man nærmest troede, den ingen ende ville tage. Vi endte så langt væk, at vi næsten startede i et andet postdistrikt end Bella Centret. Ankom man uden billet på lommen, så kunne man til gengæld trisse direkte ind og købe en billet. Langt dyrere, bevares, men uden ventetid. Nu var vejret heldigvis skønt og stemningen høj, så vi nød det bare som en del af oplevelsen. Heldigvis gik det også overraskende hurtigt i køen.

FYI: Yes, vi undlod helt at efterspørge presse-kort, da vi alligevel købte early-bird billetter det sekund, de oprindelig blev frigivet. Vi ville gerne støtte op om et Comic Con herhjemme, og nyder generelt at opleve ting som “menigt publikum” og ikke som presse.

Comic Con dag 1

Alarmerende mangel på sikkerhed

Én af årsagerne til den hurtige fremmarch i køen – foruden underholdningen af at se de fantastiske cosplayers – viste sig desværre at være en alarmerende mangel på sikkerhed. Fint nok, vi kommer hurtigt ind, men jeg havde en medbragt taske, der snildt kunne have indholdt alverdens våben. Faktisk så vi ikke én eneste, der blev checket, selvom der hang fine skilte, der informerede om, at man kunne blive udsat for “random checks”, og man skulle være klar på dette.

Nu var vi alle glade genrefans, der gerne ville ind og hygge os, men det er altså for farligt at være samlet flere tusinde mennesker uden ordentlige sikkerheds checks. Ikke mindst når mange er udklædt og render rundt med mere eller mindre realistiske attrapper. Lad mig lige gøre det helt klart; Vi følte os på ingen måde usikre, men det ville have været uhyggeligt enkelt for nogen at skabe alverdens ravage.

Og dog, der var faktisk ét tidspunkt, hvor usikkerheden meldte sig. Da vi ville se, om der var kommet meget kø til Alycia Debnam-Carey’s Q&A Panel på dag 1 af Comic Con Copenhagen 2016, fik vi et mindre chok. Der stod allerede en mindre hær af mennesker udenfor Stage 1 hele 45 minutter før start. Vi forventede, at der ville være kø på det tidspunkt, men ikke så meget kø. Det gjorde arrangørerne tydeligvis heller ikke, da det var ret kaotiske tilstande. Folk maste sig frem, de forreste i “køen” (dvs. menneskemængden) begyndte at råbe op i mere og mere paniske – og farverige – vendinger. Her var Comic Con crewet slået hjem og anede ikke, hvordan de skulle gribe det an. En masse meget unge mennesker, der tydeligvis ikke havde en chance. Mindst af alt den ene mand, der stod og råbte på sidelinien – uden stor stemme eller hjælpemidler til at få volumen op.

De begyndte endelig at lukke folk ind omkring det tidspunkt, hvor selve Q&A panelet burde være startet. Det skete langsomt, men dog kontrolleret, og lykkedes kun ved at tre – i øvrigt meget modige og dejlige smilende – yngre Comic Con medarbejdere dannede en menneskemur for at styre presset. Utroligt at vi i Danmark – hjemstedet for Pearl Jam tragedien ved Roskilde – ikke er klar på at håndtere dette. Og ja, folk stillede sig først fint i kø, men så udbrud der åbenbart anarki, og intet crew var klar på at få tingene tilbage på sporet. Resultatet: Et Q&A Panel, der kun varede halvt så langt tid som planlagt og en lang række mennesker, der slet ikke nåede at komme ind.

Q&A med Alicia Debnam-Carey fra Fear the Walking Dead

Q&A med Alicia Debnam-Carey fra Fear the Walking Dead

Faktisk var vi så omtumlede efter hele denne oplevelse, at vi gik hjem cirka en time efter, det var slut. Vi gik rundt og kiggede lidt, men der var så mange mennesker, at det var umuligt at se noget som helst. Selv køen til toiletterne var helt vanvittigt, ligesom det ville tage en god halv time at få mad eller drikke. Det virkede ganske enkelt som om, der var lukket alt for mange mennesker ind.

Dog fik vi lige en ægte horror oplevelse med, da en ualmindeligt vellignende Jason Voorhees cosplayer pludselig stod bag mig i toiletkøen. Jeg havde set ham på afstand, smilet til ham, da jeg synes han var ret så cool. Det var naturligvis et klart tegn til ham på, at jeg skulle udvælges. Da jeg efter et par sekunder ikke havde opdaget ham, lænede han sig ned – manden var uhyggeligt høj, og jeg er ret lille – og growlede ind i øret på mig. Så vågnede jeg sgu!

Dag 2 af Comic Con Copenhagen 2016

Der var langt færre mennesker dag 2, hvilket også var tydeligt ved, at man langt hurtigere kom ind og kunne bevæge sig rundt. At de nærmest ikke skævede til mit gule weekend armbånd til Comic Con Copenhagen 2016, gjorde det dog tydeligt, at man snildt kunne være gået ind fra gaden søndag uden at betale. De kiggede simpelthen slet ikke på os, da vi kom ind ude fra gaden omkring kl. 13. Dét er sgu pinligt. Lige præcis dem, der stod i indgangsområdet havde vi nemlig ikke set tidligere, så det er ikke fordi, de genkendte os.

Vi havde egentlig droppet idéen om at få et fuldt Q&A panel med Alycia Debnam-Carey. Da vi så hvor mange internationale gæster, der ikke havde haft succes med at komme ind den første dag, ville vi ikke tage plads fra andre på 2. dagen. Men hele håndteringen var som dag og nat. Nu stod folk i en laaang fin kø, og alle var helt afdæmpede. Vi stillede os ikke i kø, men smuttede hen forbi Stage 1 små 5-10 minutter før start, og kunne komme direkte ind. Ja, faktisk blev salen ikke fyldt op på dag 2, hvilket nok især er fordi, de internationale gæster var rejst hjem, da arbejde og skole nok venter for de fleste om mandagen.

Køen til Alicia Debnam-Carey

Køen til Alicia Debnam-Carey

At der var folk fra hele verdenen var især tydeligt ved disse Q&A Panels, hvor folk sagde deres navn, og hvor de kom fra. Der var folk fra Rusland, Sydamerika, Australien, Sydkorea, USA og naturligvis mange skandinavere samt især også mange fra Holland, Tyskland, Spanien og Frankrig. Selvom starten også blev forsinket på anden dagen af Alycia Debnam-Carey Q&A Panelet, så blev alle forsikret om, at vi nok skulle nå den fulde time. Forsinkelserne var grundet “tekniske” problemer, men sandheden var vist nærmere, at Alycia selv ikke var helt på toppen og reelt var lidt sløj. Hun var dog fint på, da først det hele gik igang.

zombiehagen Q&A panel comic con

Fokus på dansk horror med Zombiehagen

Det, som vi her fra Heaven of Horror så mest frem til, var Zombiehagen screeningen med efterfølgende Q&A med instruktør Jonas Ussing og de to hovedrolleindehavere Simone Lykke og Casper Sloth (Encounters). Zombiehagen er en 25 minutter lang kortfilm, der allerede har været vist til et par screeninger i andre lande – og også herhjemme – med stor succes. Den efterfølgende Q&A gik især på spørgsmål omkring, hvorfor vi i Danmark ikke ser flere genrefilm. Mens skuespillerne Casper Sloth og Simone Lykke meget gerne vil lave mange flere genrefilm – og faktisk foretrækker det – så er Jonas Ussing mere nedslående at høre på. Ikke fordi han ikke gerne vil arbejde i genren, men fordi han er hudløst ærlig omkring udfordringerne ved at få finansieret denne type film.

Ussing opfordrede især også til, at man herhjemme skal turde lave disse genrefilm, som er 100% i eksempelvis horrorgenren, og ikke partout også skal være halv komiske eller delvist drama eller social realisme. Han henviste meget passende til, at det netop er de rendyrkede genrefilm fra de andre nordiske lande, der har haft international succes. Eksempelvis Lad den rette komme indTroldjægeren og Død Snø. Der er bare ikke meget interesse for disse film herhjemme. Ikke fra biograferne og filmfestivalernes side, i alle tilfælde. Casper Sloth kom med et ret rammende anekdote; Encounters kunne nemlig ikke få plads ved filmfestivaler herhjemme, men til gengæld kom den pludselig med til Toronto International Film Festival (TIFF), der efter alle målestokke er større end noget, vi har herhjemme. Derefter var der pludselig også interesse for den lille film herhjemme. Det er jo grotesk, at man som dansk filmskaber skal slå igennem i udlandet, før man kan blive stor herhjemme.

Det samme lader til at være sket med Shelley, der efterhånden er godt kendt i udlandet, men først kommer herhjemme om et par måneder – biografpremiere d. 1. december 2016.

Instruktøren af Zombiehagen er som sagt Jonas Ussing, der især har lavet visuelle effekter og faktisk har været nomineret til en Emmy for sit arbejde på dokumentaren Inside the Human Body. Og så har manden gudhjælpemig arbejdet på selveste Sam Raimi’s Drag Me to Hell. Det vidste vi ikke engang selv her, og det er endda en af de ret få film, vi gennem mere end 7 års anmeldelser på Heaven of Horror har givet fuldt hus med 6 ud af 6 splatter. En film, der i øvrigt generelt blev rost til skyerne, da den udkom i USA, men sablet ned herhjemme. Biograferne er nemlig ikke de eneste, der elsker at hade horror. Den slags klarer mange anmeldere desværre også helt fint.

Vi havde også fornøjelse af at se en video, der illustrerede, hvordan man i Zombiehagen formåede at filme på Rådhuspladsen i København samt selve Parken. Spoiler: Det gjorde man slet ikke, men det er en imponerende CGI, der får det til at se sådan ud.

Du kan i øvrigt selv se Zombiehagen nu – bl.a. via instruktør Jonas Ussing’s egen Vimeo.

Det koster ikke en gang 15 kr. at se den, og så er det inklusiv VFX videoen, der viser hvordan alle de ekstremt fede effekter er lavet. Nå ja, og for knap 30 kr. er den din til evigt digital eje.

Vi håber, at Comic Con Copenhagen får rettet begynderfejlene til næste år, og så er vi klar til endnu en omgang.