Horror på Netflix i juni 2020? Se en liste over hvilke horror, thriller og science fiction film samt serier, der kommer på Netflix i juni 2020.

Listen over horror, thriller og sci-fi film og serier på Netflix i løbet af juni 2020 bliver løbende opdateret, efterhånden som titlerne frigives.

Det vides ikke, hvor længe titlerne bliver liggende, da Netflix køber rettigheder i en periode. Så sørg for at få set de titler, du gerne vil se.

Der kan ske ændringer i premieredatoerne for Netflix i juni 2020, og titlerne kan blive forsinket. Bogmærk eventuelt denne side og hold øje med ændringerne.

Baseret på en sand historie (2017)

Premiere på Netflix den 1. juni 2020

En forfatterinde, der er presset efter sin seneste selvbiografiske roman, får et forhold til en brændende beundrer med mystiske intentioner.

The Last Days of American Crime (2020)

Premiere på Netflix den 5. juni 2020

En bankrøver deltager i en plan om at begå et sidste kup, inden regeringen tænder for et sindsændrende signal, som vil sætte en stopper for al kriminel adfærd.

Halloween (2018)

Premiere på Netflix den 11. juni 2020

En maskeret morder, der 40 år tidligere stod bag en mordrus til halloween, stikker af fra fængslet og efterstræber det vidne, der slap væk – og hendes familie.

Læs vores anmeldelse af HALLOWEEN >

The Woods: Sæson 1 (2020)

Premiere på Netflix den 12. juni 2020

Håbet stiger hos en anklager fra Warszawa, da der bliver fundet et lig, som kan knyttes til hans søsters forsvinden 25 år tidligere. Baseret på en roman af Harlan Coben.

Blood: Sæson 1 (2015)

Premiere på Netflix den 14. juni 2020 (kun med engelske sprogindstillinger)

På landets bedste kræfthospital er terminale syge patienter under omsorg af en gruppe strålende læger, inklusiv en vampyrkirurg.

Slender Man

Premiere på Netflix den 17. juni 2020

Nogle venner gennemfører et ritual for at afsløre vandrehistorierne om SLENDER MAN. Da en af dem forsvinder, får de mistanke om, at hun er hans seneste offer.

Læs vores anmeldelse af SLENDER MAN >

The Order: Sæson 2 (2020)

Premiere på Netflix den 18. juni 2020

College-eleven Jack Morton bliver medlem af et hemmeligt selskab og bliver indblandet i en mørk underverden, hvor varulve kæmper mod sort magi.