SCARY STORIES TO TELL IN THE DARK er en ny gyser af norske André Øvredal. Derudover har vi Guillermo del Toro som både medforfatter og producer på dette klassiske horror-eventyr med alt, hvad dertil hører. Læs mere i vores Scary Stories to Tell in the Dark anmeldelse her!

Scary Stories to Tell in the Dark er en ny gyser af norske André Øvredal (Troldjægeren). Faktisk er hele holdet bag filmen en stor samling af gyserskabere, så der er god grund til at have høje forventninger. 

Det er reelt et dystert (og meget klassisk) gysereventyr, hvor unge mennesker får rodet sig ud i en værre ballade. Og så endda på Halloween aften, hvor den slags har det med at ske. 

Læs hvad du kan forvente i den fulde Scary Stories to Tell in the Dark anmeldelse herunder.

Et fantastisk gyser-eventyr

Nu er jeg ret glad for film, der har genren “adventure” med ombord. Det er typisk film, der kan være instrueret af Steven Spielberg, hvor E.T. og Indiana Jones er oplagte eksempler. Eller en instruktør som Guillermo del Toro, der stod bag både Pan’s Labyrint og The Shape of Water.

Guillermo del Toro er netop både medforfatter og producer på Scary Stories to Tell in the DarkEthvert godt eventyr har elementer af både uhygge, spænding, noget overnaturligt samt komedie og naturligvis en vis portion morale. Scary Stories to Tell in the Dark er reelt leveringsdygtig i alt dette, og netop derfor er det lige en film for mig.

Jeg må dog blankt anerkende, at der nok også vil være gyserfans, der synes, den virker stereotyp og forudsigelig. Enhver form for eventyr følger trods alt en velkendt formular. Præcis som en klassisk slasher-film gør. Hvad nogle kalder stereotypt, vil andre kalde klassisk.

I dette tilfælde lander jeg solidt i det positive hjørne og kunne snildt have Scary Stories to Tell in the Dark som en fast del af min must-see liste til Halloween. På mange måder minder denne film mig utroligt meget om Trick ‘r Treat antologi-filmen, der udspiller sig på Halloween aften. Scary Stories to Tell in the Dark er dog ikke en antologi – selvom vi kan håbe på en 2’er.

Scary Stories to Tell in the Dark (2019) anmeldelse

De frygtelige og helt fantastiske monstre

Uanset om du er til falds for historier med unge mennesker, der får rodet sig ud i en værre ballade, eller ej, så bør du kunne nyde de fantastiske væsener i Scary Stories to Tell in the Dark.

Personligt er jeg meget begejstret for den smilende tykke dame-lignende skabning, der mest ligner, hun kunne være en menneskelignende mor til Slimer (det grønne slimspøgelse fra Ghostbusters). Hun er næsten en lidt nuttet version af Baba Yaga fra Hellboy (2019).

Der er også flere andre monster-mennesker, der er voldsomt imponerende og skal opleves. Blandt andet den døde dame, der har mistet sin tå, og især “Jangly Man” der rent kropsligt spilles af Troy James, der netop også lagde krop til førnævnte Baba Yaga karakter.

Scary Stories to Tell in the Dark er altså en fantastisk flot film, der endda har karakterer, der faktisk ofte virker ret fornuftige. Det er dog teenagere, vi har med at gøre, så træerne vokser ikke ind i himlen. Til gengæld foregår historien i skyggen af Vietnam krigen og det præsidentvalg, som Nixon vandt, så vi er væk fra smartphones og næsvise møgunger.

Om noget, så føles det mere som en parallelhistorie til den klassiske Stand by Me (1986), hvilket nok er endnu en grund til, at jeg helt instinktivt kan lide Scary Stories to Tell in the Dark.

Scary Stories to Tell in the Dark (2019) anmeldelse

De skønne mennesker bag Scary Stories to Tell in the Dark

Instruktøren bag Scary Stories to Tell in the Dark er som sagt norske André Øvredal. Han har tidligere lavet den fantastiske The Autopsy of Jane Doe (2016) samt gyser-eventyret Troldjægeren (2010), der også varmt kan anbefales.

Læs også: Vores anmeldelse af det norske gyser-eventyr Troldjægeren her >

Derudover er Guillermo del Toro som tidligere omtalt også med ombord. Selve historien er baseret på romanen af Alvin Schwartz, men skabt af Marcus Dunstan og Patrick Melton. De bør også være velkendte navne for mange gyserfans.

Marcus Dunstan har bl.a. instrueret The Collector og The Collection, som han også har skrevet sammen med netop Patrick Melton. Derudover stod de to bag manuskriptet til de tre første film i Feast franchisen. De har såmænd også skrevet på flere af filmene i Saw franchisen. Nå ja, og så stod de også bag manuskriptet til Piranha 3DD sammen med Joel Soisson.

De er med andre ord nogle mennesker, der virkelig elsker denne genre og ønsker at give en solid god oplevelse. Dét er lykkedes med Scary Stories to Tell in the Dark. Den bør som minimum kunne vække noget af ungdommens glæde ved netop en god uhyggelig historie.

Scary Stories to Tell in the Dark kan ses i biografer over hele landet fra torsdag den 8. august 2019.

FAKTA

Biografpremiere: 8. august 2019
Genre: Horror
Instruktør: André Øvredal
Medvirkende: Zoe Colletti, Michael Garza, Gabriel Rush, Austin Abrams, Dean Norris, Gil Bellows, Lorraine Toussaint, Austin Zajur, Natalie Ganzhorn

Plot

Året er 1968 og forandringens vinde blæser i USA, men i lillebyen, Mill Valley, synes alt at være, som det plejer på overfladen. Byens mørke hemmelighed er familien Bellows forladte hus, hvor den plagede og gådefulde pige, Sarah, for mange år siden skrev uhyggelige historier om frygtelige menneskeskæbner. På Halloween-aften bryder en flok teenagere ind i det skræmmende hus og finder Sarah Bellows bog. De opdager, at deres egne navne står i bogen, og at den, som nævnes der, vil gå en grusom død i møde…

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.