The Shape of Water er præcis så flot og imponerende, som man kunne drømme om. Hardcore monsterfans skal dog forberede sig på, at det i den grad er kærlighed, der driver historien. Bare rolig, vi ser stadig meget (rigtig meget!) til monstret, og man keder sig aldrig.
Vi vidste, vi ville elske The Shape of Water, fordi vi elsker alt, hvad Guillermo del Toro laver. Og han elsker monstre og alt det skæve og anderledes. Derfor er monstret denne gang en integreret del af kærlighedshistorien. Det her er ikke en langdistance romance. De er ikke engang adskilt af glas eller andet særlig længe.
Desuden bruger Guillermo del Toro også The Shape of Water til virkelig at vise, hvem der i sandhed er monstre. Det er jo naturligvis ikke en, der ser anderledes ud, men derimod den, der opfører sig som et monster.
Skuespillerne er naturligvis fantastiske, men i første omgang er det de smukke billeder, man falder i svime over. Her kan vi kun være stolte over, at det er danske Dan Laustsen, der har været filmfotograf for Guillermo del Toro endnu en gang. Han var også ansvarlig for de smukke billeder i Crimson Peak og Mimic.
Denne gang har projektet endda resulteret i en Oscar nominering til Dan Lausten, hvilket på alle måder er velfortjent.
De skønneste karakterer
Doug Jones er naturligvis tilbage som del Toros monster. Han er op alle måder ugenkendelig, men leverer endnu engang en pragtpræstation. Det er kropssprog og mimik, der fortæller hele hans historie. Det samme må siges om Sally Hawkins, der spiller hovedrollen som den stumme kvinde, der falder for “havmanden”.
Sally Hawkins er dog ikke dækket under 117 lag make-up, så hun har noget mere at arbejde direkte med. Til gengæld får hun også lov til at vise det hele. Hun er en meget frisk pige, der starter hver dag på præcis samme måde; med heftige bølgeskvulp i badekaret inden morgenkaffen! Dette er vel at mærke, inden hun overhovedet møder sit monster, så det er bare hendes natur.
Faktisk ville hele verden nok være et meget bedre (og lykkeligere) sted, hvis flere fulgte hendes eksempel. Ja, jeg siger det bare!
Hendes nabo spilles af Richard Jenkins (Six Feet Under), og sammen har de skabt deres egen lille familie. Det er et noget monotomt liv, men dog fyldt med glæde og kærlighed. Richard Jenkins er i øvrigt helt perfekt. Både som skønt humoristisk indslag og i mere hjerteskærende scener.
En anden skøn birolle spilles af Michael Stuhlbarg (Arrival), der er en af forskerne, der gerne vil undersøge monstret. Ikke skade det, men hellere kommunikere med det. Han er dog tvunget til at samarbejde med alle militærfolkene, så vi følger også hans udfordringer undervejs.
Octavia Spencer og Michael Shannon i deres es
Octavia Spencer spiller kollega – og bedste ven – til Sally Hawkins’ karakter. I mine øjne kan Octavia Spencer ikke sætte en finger forkert, og hun er sateme også perfekt i The Shape of Water. Nå ja, og så skader det heller ikke, at hun er ret morsom i mange scener. For selvom The Shape of Water er en monsterfilm og kærlighedshistorie, så er der virkelig mange dystre virkemidler med også. Så humor er både kærkommen og nødvendig.
Okay, det virker måske som en karakter, Octavia Spencer har spillet et par gange før, men jeg er fløjtende ligeglad. Jeg kunne se Octavia Spencer spille en rapkæftet, klog og stærk kvinde hver eneste dag og være lykkelig!
En anden skuespiller, der virker yderst hjemmevant i sin rolle er Michael Shannon (Natdyr). Han er helt klart det virkelige monster (dog ikke det eneste), og man kan nærmest lugte hans ondskabsfuldhed gennem skærmen.
Vi får dog lov til at se samtlige karakterers ridser i facaden. Og det gælder i den grad også for Michael Shannon. Sjovt nok bruger Guillermo del Toro især sex og erotik til at vise de mere personlige sider af karaktererne. Ikke noget man ligefrem er vant til i amerikanske film, men det klæder historien perfekt her, så han har heldigvis holdt fast.
Tilbage til Michael Shannon, så er det her nærmest en ond udgave af hans General Zod fra Man of Steele. Altså, han er virkelig en brutal satan. Og helt grundlæggende er det “bare”, fordi det er hans job.
Et monster af et mesterværk
Jeg skal helt sikkert se The Shape of Water mange gange endnu. Og her hos Heaven of Horror var forventningen så høj, at vi faktisk kun forventede at skulle tage stilling til, om filmen skulle have 5 eller 6 splatter. Derfor købte vi billetter til en snigpremiere frem for bare at se den til pressevisningen. Vi kunne da virkelig ikke vente længere end højest nødvendigt!
Straks vi kom ud fra biografsalen vidste vi, at det var en 5-stjernes oplevelse for os. Og det er jo på ingen måde negativt, men derimod et udtryk for, at den er større og bredere end det fokus, jeg synes klæder Guillermo del Toro helt optimalt.
For mig står Pans Labyrint stadig som hans bedste monsterfilm. Begge film er skabt over en eventyragtig verden, men hvor Pans Labyrint har en mere dyster side, så er der skruet mere op for glæde og spænding i The Shape of Water. Det skal bestemt ikke ligge filmen til last, men det gør dog, at den ikke slår lige så hårdt og rent.
Til gengæld dækkes rigtig mange vigtige budskaber omkring det at være anderledes. Alt fra seksualitet og køn til race og handikap bliver vendt. Aldrig på en belærende måde, men derimod blot ved, at der smækkes et spotlight på virkeligheden.
Guillermo del Toro har med The Shape of Water skabt et regulært lille mesterværk. En vaskeægte monster-kærlighedshistorie, hvor vi alle kan lære, at når underdogs står sammen, så kan vi mere end nogen (inklusiv os selv) forventer.
FAKTA
Biografpremiere: 22-02-2018
Genre: Drama, Fantasy
Instruktør: Guillermo del Toro
Medvirkende: Sally Hawkins, Michael Shannon, Octavia Spencer, Richard Jenkins, Lauren Lee Smith, Michael Stuhlbarg, Doug Jones m.fl.
