Jeg glædede mig længe til Crimson Peak, og det er som bekendt altid farligt. Man får bygget en masse forventninger op, og da der kom en trailer frem, vidste jeg ikke helt, om forventningerne ville holde stik.

Det er en super kombination med en af mine absolut favorit-instruktører, et super cast og noget overnaturligt horror i en tidsperiode, der ligger godt før mobiltelefonens opfindelse. Alligevel kunne jeg allerede fra traileren fornemme, at vi var ude i noget ganske andet, end jeg havde forventet, men det endte nu helt udmærket alligevel.

Instruktøren er Guillermo del Toro, der efter at have givet verdenen bl.a. Hellboy, Pan’s Labyrint og Pacific Rim, tydeligt har vist forskellige eksempler på fantastisk visuelle mesterværker i vidt forskellige retninger, går i en ny – med stadig fantastisk – visuel retning med Crimson Peak.

Mens Hellboy-filmene havde udgangspunkt i tegneserieuniverset, så var Pan’s Labyrint eventyrlig i sit udtryk, og Pacific Rim gav os hardcore monster-action. Med Crimson Peak er vi igen i en ny retning, og nu er det nærmest drømmeagtigt.

Men altså, bare rolig, vi er klart over i den grumme mareridt-version af drømmene, så det er på ingen måde en sød lille film. Guillermo har også skrevet manuskriptet sammen med en af sine faste samarbejdspartnere, Matthew Robbins, som han også lavede Mimic sammen med tilbage i 1997.

Fantastisk cast

Det primære cast består af følgende fire talenter: Mia Wasikowska (Stoker og Tim Burton’s Alice i Eventyrland), Charlie Hunnam (Pacific Rim og ellers bedst kendt fra TV-serien Sons of Anarchy), Jessica Chastain (The Martian, Zero Dark Thirty og Mama) og Tom Hiddleston (Loke i det aktuelle Marvel univers, og en af hovedrollerne i den kommende Kong: Skull Island).

Det er med andre ord en gruppe ret habile skuespillere, og de gør det alle fire godt, men det er klart Jessica Chastain og Tom Hiddleston, der har fået de mest fascinerende karakterer at arbejde med.

Især Chastain får virkelig lov til at komme rundt i hele følelsesregistret og leverer en pragtpræstation. Jeg ville faktisk ønske, der havde været mere fokus på hendes karakter, men sådan er det jo ofte, at skurken er mere fascinerende end helten.

Og i dette univers er det Hunnam, der har helterollen, hvilket reelt betyder, at han desværre er lidt kedelig (faktisk på kanten til ligegyldig) i Crimson Peak. Mia Wasikowska er et sted midt i mellem, da hun reelt fungerer som historiefortæller og derfor driver plottet frem. Det er dog stadig Chastain og Hiddleston, der leverer de spændende scener i denne plotudvikling.

Crimson Peak – Anmeldelse

Overordnet er der mere fokus på det visuelle end det emotionelle, og der synes jeg, Guillermo del Toro tidligere har eksileret i at ramme balancen perfekt, men misser en smule her.

Det gør, at filmen føles lidt for lang, og historien træder en smule vande, inden det pludselig går ret stærkt igen mod slutningen. Måske er det bare mine egne forventninger, der var skruet for højt op.

Jeg synes, det er en flot og god film, og havde det været en anden instruktør, ville jeg måske være mere imponeret. Det er dog præmisserne ved at være dygtig til sit håndværk, at forventningerne hele tiden bliver højere.

FAKTA

DVD-premiere: 26-02-2016
Genre: Horror
Instruktør: Guillermo del Toro
Medvirkende: Charlie Hunnam, Jessica Chastain, Tom Hiddleston, Mia Wasikowska m.fl.

Plot

Den unge forfatter Edith Cushing opdager, at hendes nye charmerende mand ikke er den, hun troede.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg