Hellboy er i 2019 udgaven instrueret af Neil Marshall, og nu er filmatiseringen blevet langt mere dyster og blodig. Det er ret fantastisk – og ja, den er faktisk bedre end Guillermo del Toro’s udgave. Læs hvorfor her i vores anmeldelse!

Hellboy er tilbage her i 2019, og det sker med både en ny hovedrolle og instruktør. Samtidig har filmatiseringen fået et langt mere dystert udtryk, og den her Hellboy er absolut ikke en film for børn. For en gangs skyld må jeg erkende mig fuldstændig enig med aldersgrænsen, der er på 15 år.

Det betyder naturligvis også, at mange gyserfans nok bliver ret begejstret for denne filmatisering. Og filmskaberne selv fejrede efter sigende, at de fik en “R rating”, da de tydeligvis er gået efter dette.

Hellboy er sateme ikke for folk med sarte nerver. Og ja, det er ret fantastisk. Er den bedre en 2004 udgaven? Ja, det synes jeg faktisk. Helt uden den mindste tvivl.

Det er helt sikkert en kontroversiel udmelding sådan lige umiddelbart. Vi kommer dog nærmere ind på hvorfor i løbet af denne anmeldelse!

Hellboy 2019 er bedre en Guillermo del Toro versionen

Indrømmet, jeg elsker helt generelt både Ron Perlman (der var Hellboy i første filmatisering) og Guillermo del Toro, der er blandt mine absolutte yndlings-instruktører. Han har da også prøvet at få skabt en tredie Hellboy film gennem længere tid. Den gik dog ikke, og nu overtog Neil Marshall i stedet opgaven.

Heldigvis er vi også meget glade for Neil Marshall her hos Heaven of Horror. Først og fremmest fordi han lavede den helt fantastiske gyserfilm The Descent. Siden da har han lavet en del tv-serier og instrueret på Black SailsGame of ThronesHannibal og Westworld. Med andre ord har han holdt sig i gang ved at arbejde på de største produktioner!

Om det er brutaliteten fra netop Game of Thrones og Westworld, der har sikret den meget blodige og dystre stil i Hellboy, skal jeg ikke kunne sige. Men hold nu kæft, hvor er det godt.

Uden yderligere sammenligning ser jeg 2019 udgaven af Hellboy lidt som Thor: Ragnarok. Bevares, Chris Hemsworth har altid været god som Thor (præcis som Ron Perlman var en god Hellboy), men hele historien og produktionen blev bare pludselig markant bedre.

Selv humoren fungerer bedre. Og så er den voldsomt brutal… altså, det kan næsten ikke understreges nok! Vi ser alligevel mange brutale film, og det er naturligvis på “monster”-niveau frem for realisme, men det er trods alt mennesker, der bliver flået i stykker. Ja, helt bogstavelig talt. 

Hellboy (2019) anmeldelse

Baba Yaga med lange tasker

Foruden selve Hellboy, der i dén grad fungerer vanvittig godt med David Harbour (Stranger Things) i titelrollen, så er der mange andre fænomenale karakterer med. Der er langt mindre tegneserie-farvelade og mere brutalt fantasy-eventyr over fortællingen. 

Meget mindeværdig er blandt andet den et-øjede og ekstremt gustne Baba Yaga. En overnaturlig heksetype, som du nok kender fra andre gyserfilm.

Her er hun udstyret med nærmest slangemenneske-krop i meget gammel udgave med voldsomt lange tasker. Hængebryster er ikke engang et passende udtryk. Bare rolig, hun er påklædt, men meget dårligt gående, så den lange barm er ret flyvsk og, ja, hængende.

Rent fysisk spilles Baba Yaga af Troy James, der også var “Pretzel Jack” i sidste sæson af Channel Zero: The Dream DoorHan spiller også titelrollen i den kommende Windigo (2019).

I stedet for John Hurt er Professor Broom (Hellboys adoptivfar) nu spillet af den herlige Ian McShane (John Wick filmene). Og som – mere eller mindre frivillige – sidekicks har vi Sasha Lane og Daniel Dae Kim (Lost).

Den helt store skurk spilles af Milla Jovovich, der er bloddronningen Nimue. Jovovich har tydeligvis en fest og fungerer absolut godt i denne rolle. Ikke mindst i forhold til både de humoristiske og voldsomme scener.

Hellboy (2019) anmeldelse

Se Hellboy i biografen og bliv blæst tilbage i sædet!

Der er langt mere saft og kraft i denne udgave af Hellboy, men der er ingen tvivl om, at mange har en særlig plads i hjertet for 2004 udgaven. Det kan vi ikke påstå at have – selvom vi er store fans af både Ron Perlman og især Guillermo del Toro!

Og ja, vi genså 2004 udgaven af Hellboy, dagen inden vi var til pressevisning på den nye 2019 udgave. Det var mildest talt en undervældende oplevelse. Effekterne er ikke imponerende, og de kunne næsten lige så godt have undladt visuelt at fjerne wires, for det er så tydeligt, at Ron Perlman trækkes rundt i alle kampscener.

Dét bemærker man saftsuseme ikke i denne nye film!

Skaber af Dark Horse tegneserien, Mike Mignola, er stadig inde over produktionen og reelt nok i større grad nu, end ved de første film. Måske det er en del af grunden til den mere voldsomme tilgang til historien. 

Eller også er det bare, at studiet har accepteret, det er dette, publikum vil have. Dem, der ser en film med titlen “Hellboy” ved nok, hvad de går ind til. Alligevel er det en ekstraordinær vild comic book filmatisering. Herfra håber vi i dén grad på flere film skabt af samme hold.

Og noget kunne tyde på, at filmskaberne er med på den. Der er desuden (i ægte Marvel stil) en end credit scene, så sørg endelig for at blive siddende et par minutter og få den med!

FAKTA

Biografpremiere: 11. april 2019
Genre: Science Fiction, Action, Fantasy, Horror, Eventyr
Instruktør: Neil Marshall
Medvirkende: David Harbour, Milla Jovovich, Ian McShane, Sasha Lane, Daniel Dae Kim

Plot

Det kan være, han er født som dæmon, men hans menneskelig adoptivfar, professor Broom Bruttenholm, har opfostret sit røde plejebarn med hornene og den alt-smadrende næve til at blive en effektiv jæger af mørkets skabninger. Ikke at det er uden omkostninger for Hellboy at spille superhelt. Alt for ofte mister han gode venner i kampen. Men den gode kamp må fortsætte, og Hellboy bliver sendt til England for at hjælpe de lokale monster-jægere med at få has på tre kæmper, der pludselig er vakt til live. Det viser sig imidlertid, at langt ældre ondskab også er vendt tilbage; selveste Nimue, Bloddronningen, der næsten besejrede Kong Arthur. Med hende vækkes også en oldgammel profeti til live – en profeti om en dæmon, der skal sætte gang i Dommedag.

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg