Man har bestemt ikke lyst til at efterlade et barn hos en ny babysitter efter at have set Emelie, men det er altså solid underholdning.

Allerede fra en af de første scener af Emelie kan man mærke, at det nok skal blive ubehageligt. En pige tørrer lige lidt blod af sin sko, da hun hentes af en voksen mand. Han er far til tre børn, og hun er den nye babysitter, der redder dem fra at måtte aflyse deres middag. Det er i øvrigt for at fejre deres bryllupsdag, så det er heldigt, de fandt en “vikar”, da den sædvanlige babysitter blev syg. Men bare rolig, denne nye babysitter er anbefalet af deres sædvanlige hjælper, så det er jo ikke fordi de “bare” efterlader deres børn med en fremmed.

Og dog! Straks man hører hende sige, at hun hedder Anna, så ved vi jo godt, at dét i hvert fald ikke passer, for vi kan genkende hende, som den der spiller titelrollen. Og ja, filmen hedder jo som bekendt Emelie. Det spændende er dog hele udviklingen i hendes rolle som babysitter. Hun er faktisk meget sød og ret frisk overfor børnene, hvilket de små poder naturligvis elsker. Men datteren – som er det mellemste barn – er ikke helt vild med, at den nye babysitter bryder alle regler. Lillebror og storebror derimod synes, det er herligt. Lillebror er med på den værste og den pre-pubertære storebror er allerede godt vild med Anna/Emelie.

Du skal naturligvis ikke få hele historien her, men jeg kan vist godt afsløre, at det bliver ret ubehageligt. Primært på det psykologiske plan, men det er også mere end rigeligt. Især når vi taler om børn, som helt klart kommer til at få nogle solide ar på sjælen efter oplevelsen med denne babysitter. Men Emelie selv har naturligvis også en del ar på sin sjæl, så det er ikke fordi, vi sidder tilbage og ikke kender baggrunden for hendes handling.





Sarah Bolger spiller titelrollen, og hun formår at veksle mellem den søde og modbydelige babysitter på eminent vis. Det sker helt flydende og uden det mindste besvær, så man umuligt kan gætte, hvad hendes næste reaktion eller handling bliver. Sarah Bolger har da også et utrolig solidt CV allerede, trods hendes kun 25 år. Hun har bl.a. lavet en del horror i form af The Moth Diaries (2011) og The Lazarus Effect (2015), så det virker ganske naturligt for hende at kaste sig over denne rolle.

Emelie er instrueret af Michael Thelin, der tidligere primært har lavet TV samt kort- og dokumentarfilm. Det fungerer dog helt fint med spillefilmformen også, så det kunne han da godt kaste sig over igen. Han har også været med til at skrive Emelie, hvor Richard Raymond Harry Herbeck (der går bruget det mere mundrette Rich Herbeck) ligeledes har været med ombord. Det er første gang, Herbeck har skrevet noget, men han har arbejdet på nogle ret heftige produktioner såsom Lost TV-serien, hvor han var forfatterassistent. Derudover har han også været assistent for instruktør Drew Goddard, der skrev Cloverfield og var Joss Whedons medforfatter samt instruktør på The Cabin in the Woods.

Det er så lige to af vores absolutte favoritfilm her hos Heaven of Horror, så forhåbentlig kommer vi til at se mere fra Herbecks forfatterhånd – og meget gerne  noget, der har lige så meget at byde på som den mand, han har arbejdet for på to store projekter. I mellemtiden kan du dog roligt give Emelie et skud, for den holder sgu. Det gør den virkelig!

Fakta

Originaltitel: Emelie
Instruktør: Michael Thelin
Medvirkende: Sarah Bolger, Chris Beteem, Susan Pourfar, Joshua Rush m.fl.
Genre: Thriller
DVD-premiere: 16-06-2016

Resumé
Da deres sædvanlige babysitter melder afbud, tager hendes veninde Anna tjansen for familien Thompson, imens forældrene er ude og fejre bryllupsdag. For børnene er Anna drømmebabysitteren, da hun lader dem gøre alt det, der normalt ikke er tilladt. Men langsomt begynder Anna at opføre sig mere og mere bizart, og snart finder børnene ud af, at hendes intentioner er alt andet end venligtsindede, og at hun slet ikke er Anna.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg