:: Anmeldelse ::

Lige siden den fantastiske The Descent (2005) af Neil Marshall, har vi her hos Heaven of Horror været meget glade for grottegysere. Ikke at det nødvendigvis altid er et hit, men der er nu noget særligt over denne helt basale klaustrofobiske horrorniche. At der så nu er kommet en spansk variant på banen via CPH PIX gør det jo bestemt ikke dårligere, da vi jo også er meget begejstrede for spansk horror.

Heldigvis blev vi absolut heller ikke skuffet. Måske især fordi der i dette grottegys ikke er noget mystisk, overnaturligt eller andet “eventyrligt” inde over plottet. Det er ren og skær menneskelig natur og panik, der driver værket her. Historien holder fint hele vejen igennem, for selvom tingene udvikler sig ret hurtigt og voldsomt, så er det menneskelig natur at kæmpe for overlevelse – og vi kan alle begå nogle dumme fejltagelser (som at bevæge sig lidt for dybt ind i en grotte), og nogle fejl har desværre bare større konsekvenser end andre.

Grunden til at filmen alligevel ikke kommer helt op at ringe på mere end fire splatter, er dog at vi igen-igen får lidt tekniske udfordringer med POW [Point of View] metoden, da det ikke er super logisk, at man – mens man frygter for sit liv og sin overlevelse – hele tiden har fokus på at filme begivenhederne. Det har ofte sin logiske forklaring, når der bruges infarød eller den imponerende spotlight, men i andre tilfælde mangler vi lige en lynhurtigt forklaring omkring, at kameraet er fastspændt på en hjelm eller noget andet. Det virker i hvert fald ret umuligt at kunne kravle rundt med en håndholdt version på ekstremt smalle områder. Og batterilevetiden er også imponerende, for mens det løbende kommenteres, at der skal spares på lommelygter, så er kameraet næsten konstant i gang. Derudover er der lidt for lange passager med kravleri, men ikke noget der bliver alt for trættende. Men andre ord, det ødelægger intet, men trækker dog lidt ned i helhedsbilledet.

Det er kun anden film fra denne instruktør og manuskriptforfatter, Alfredo Montero, og det må siges at være en stærk og stilsikker film så tidligt i karrieren. Manuskriptet er da også skrevet sammen med Javier Gullón, der har en del manuskripter bag sig og også tidligere har været nomineret til priser for disse. Han har måske hjulpet til at gøre historien mere skarp, men overordnet er dette Montero’s film, og det er virkelig en flot film om venskab, relationer og menneskelig natur – både fra bedste og absolut værste side.

Fakta

Biografpremiere: CPH PIX ’14
Genre: Thriller
Instruktør: Alfredo Montero
Medvirkende: Marta Castellote, Xoel Fernández, Eva García-Vacas, Marcos Ortiz, Jorge Páez

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg