CURVE er en solid gyserfilm, der primært spiller på psykologien, men den overrasker lidt undervejs, da det ikke blot er det sædvanlige katten efter musen-leg. Læs vores Curve anmeldelse her!

Jeg indrømmer blankt, at forventningerne ikke ligefrem var skyhøje, da vi satte denne film i DVD-afspilleren. Heldigvis blev min pessimisme dog ret hurtigt erstattet af en nysgerrighed og indlevelse, da historien hurtigt blev ret spændende.

Og ja, så hjælper det nok også, at jeg har set alt for mange gyserfilm, og derfor bliver lidt små-nervøs, hver gang jeg kører et øde sted. Det er såmænd ikke fordi, jeg frygter psykopater eller vilde dyr. Derimod er det fordi, jeg netop er bange for, hvis bilen pludselig ikke virker – eller, som det er tilfældet i denne film, der sker en ulykke, og man bliver skadet og fanget i en skov et sted i ødemarken.

Derfor er alene denne del af plottet nok til at holde mig fanget. Og selvom filmen en stor del af tiden kun er en kvinde fanget i en bil midt i en skov, så er det på ingen måde kedeligt.

Og her må jeg rose Julianna Hough for at levere en solid og medrivende præstation. Tidligere har hun primært spillet med i musical-film såsom Footloose-rebooten fra 2011 og Rock of Ages fra 2012 (hun startede også som danser i den amerikanske udgave af Vild med Dans). Men med Curve bryder hun i den grad væk fra den blødere genre.

Hun er afdæmpet og realistisk i sit portræt af den unge kvinde, der pludselig befinder sig i et mareridt: Man kan forholde sig til hendes reaktioner og kamp – selvom man naturligvis også sidder og råber lidt af skærmen ind i mellem, når hun ikke gør det, man tænker, hun burde gøre!

Ikke den sædvanlige katten efter musen-leg

Det ekstra element i Curve er dog blaffer-psykopaten, der både er årsag til ulykken og en ekstra sadistisk medspiller efterfølgende. Men bare rolig, det bliver ikke den sædvanlige katten efter musen-leg, hvor man bliver irriteret.

Det er meget mere underspillet og bidrager til historiens fremdrift, fremfor at være endnu et stereotypt plot-twist. Den pæne, unge mand, der viser sig at være psykopat – og i øvrigt på en helt fantastisk elegant måde, så man sgu nærmest taber underkæben – spilles af Teddy Sears.

Han leverer en Ted Bundy-lignende karakter, som man sagtens kunne tåle at se mere til. Sears har tidligere spillet med i et hav af tv-serier, som bl.a. første sæson af American Horror Story, så han er bestemt ikke uvant med horror-genren.

Historien er skrevet af Kimberly Lofstrom Johnson. Selve manuskriptet har Lee Patterson også været inde over, men ingen af dem har lavet noget i filmbranchen før, så det bliver interessant at se, om der er mere at komme efter.

Instruktionen er det til gengæld en noget mere erfaren person, der har stået for. Det er nemlig Iain Softley, der tidligere har lavet gyserfilmen The Skeleton Key fra 2005, men måske er mere kendt for K-Pax fra 2001 (med Kevin Spacey i hovedrollen) samt Hackers fra 1995. Sidstnævnte var filmen, der gav Angelina Jolie sin første hovedrolle.

Skal du bruge en solid gyserfilm, der primært spiller på psykologien – selvom der dog også er godt med blod undervejs – så kan Curve anbefales som en god fredagsunderholdning. Den sidder måske ikke ligefrem fast i sjælen bagefter, men dog leverer den det, den lover!

FAKTA

DVD-premiere: 22. januar 2016
Genre: Gyserfilm, Thriller
Instruktør: Iain Softley
Medvirkende: Julianne Hough, Teddy Sears, Kurt Bryant, Madalyn Horcher, Drew Rausch m.fl.

Plot

En ung, kommende brud, kører galt med vilje på en øde vej i et forsøg på at undslippe en charmerende, udnyttende blaffer. Da planen giver bagslag, og hun sidder fastklemt i den væltede bil, forsvarer hun sig selv mod en terroriserende psykopat – for blot at opdage den chokerende sandhed, der driver hendes kamp for at overleve.

Om forfatteren

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.