Dismissed er en intens thriller, der kan ses på Netflix nu. Den altafgørende hovedrolle i filmen spilles mørkt og imponerende af Dylan Sprouse.

Dylan Sprouse er den helt store stjerne i Dismissed, og han alene gør, at du bør se thrilleren på Netflix. Det er ikke en film uden problemer, men det meste kan tilgives. De irriterende plot-twist er der trods alt for at gøre historien endnu mørkere.

Vi er ikke ligefrem dem, der klager, når der tilføjes mere gys i en film. Men derfor er det stadig irriterende, når der kommer nogle stereotypiske plot-twist i en horrorfilm eller thriller.

Egentlig er Dismissed mørk nok uden de tilføjede horror-elementer. Dylan Sprouse spiller en karakter, der er så forskruet, at bare et kig på hans ansigt, giver dig alt det gys, du kunne drømme om.

Dylan Sprouse som horror-ikon

Dismissed fungerer nærmest udelukkende på grund af Dylan Sprouse’ intense portræt af Lucas Ward. På et splitsekund kan han gå fra et charmerende smil til et psykotisk et af slagsen. Hans øjne er stort set døde – uanset hvilke følelser, han viser, og det er helt perfekt.

Dylan Sprouse er en rigtig charmør, men for satan hvor jeg håber, han fortsætter ud af horror-vejen fremover. Han kunne med lethed spille ikoniske karakterer i gyserfilm resten af hans karriere, hvis han havde lyst.

Lige for god ordens skyld bør det nævnes, at resten af castet også fungerer utrolig godt. Men man bliver altså hypnotiseret af galskaben i Sprouse’ karakter. Han er rimelig let at aflæse, og alligevel er det nemt at se, hvordan andre kan blive narret af ham.

Chris Bauer (True Blood) spiller Lucas’ far, og det gør han virkelig godt. Det er ikke en nem karakter at spille, men jeg ville ønske, at vi havde set lidt mere til ham. Nogen gange er lidt dog bedre, og det fungerede altså godt.

Dismissed (2017) Thriller på Netflix

Kunsten i at holde igen

Nogle gange når man ser en film, får man følelsen af, at nu må de hellere stoppe, inden det går helt ad helvede til.

Alt hvad der kan gå galt, går selvfølgelig galt for karaktererne, men du ved bare, at filmskaberne liiige skal køre det lidt længere ud, end de behøver. Desværre er det også det, der går galt for Dismissed.

Det er ikke katastrofalt, men det gør filmen dårligere, end den fortjener at være.

Dismissed havde mulighed for at være en rigtig god film, men hovedrollekarakteren kan bare ikke stoppe, mens legen er god. Den egentlige hovedrolle er faktisk læren, Mr. Butler, som spilles af Kent Osborne. Han vil ikke give efter for Lucas’ krav og bliver derfor straffet på forskellige måder.

Hvis filmen havde sluttet 5-10 minutter før, ville det havde været en meget stærkere historie. Men hver sin smag.

Dismissed (2017) Thriller på Netflix

Dismissed er værd at bruge tid på

Brian McAuley har skrevet manuskriptet til Dismissed, og han er ikke ligefrem fremmed i horrorkredse. Han har skrevet med på gyser-antologien Patient Seven, så han er helt med på horror-beatet.

Som helhed kunne jeg virkelig godt lide historien i Dismissed, så forhåbentlig får vi mere fra Brians horror-hjerne i fremtiden. Eller bare nogle thrillere, da Dismissed er mere thriller end horror – men med klare elementer af begge genrer.

Benjamin Arfmann har instrueret filmen, og dette er hans spillefilmsdebut. Han har tidligere kun lavet kortfilm og tv-serier, så det er en ganske fin filmdebut, han får her.

Dismissed er ude på Netflix nu!

FAKTA

Premiere: 3. januar 2019 på Netflix
Instruktør: Benjamin Arfmann
Manuskriptforfatter: Brian McAuley
Medvirkende: Dylan Sprouse, Randall Park, Chris Bauer, Brooke Dillman, Rae Gray

Plot

En intelligent, men intens topstuderende traumatiserer sin lærer og mentor, da han ikke får den karakter, han mener, han fortjener.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.