Mean Dreams (4/6)

Mean Dreams er et uhyggeligt realistisk billede på, hvordan nogle unge mennesker lever. Det er hjerteskærende og intenst på den imponerende måde.

Mean Dreams er en thriller, der krydres godt med drama og uhygge undervejs. Ikke af den slags med fantasimonstre eller fremtidsrobotter, men derimod livets barske realiteter. Det er svært at tidsbestemme Mean Dreams, da de to unge hovedpersoner bor langt ude på landet, hvor “byen” er en lille gågade.

Desuden har de travlt med at arbejde og respektere deres forældre, så der ikke kommer mere drama end højst nødvendigt. Og ja, penge er der virkelig heller ikke mange af. Mean Dreams repræsenterer derfor især alt det, man kan drømme om, men nok aldrig får.

Derfor undrer det ikke synderligt, at vi ikke ser nogen teknik såsom computer eller mobiltelefon. Der kommer dog en mobil (af ukendt årgang, men ikke på størrelse med en mursten) frem på et tidspunkt, så vi er nok trods alt i dette årtusinde.

Forfriskende venskab fremfor teen-romance

Foruden en alarmerende mangel på både digitale medier og penge, så er der heller ikke meget glæde i denne verden. Det ændrer sig dog, da de to unge mennesker, Casey og Jonas, møder hinanden. Mean Dreams er dog absolut ikke en teenage-romance. De to teenagere finder først og fremmest venskab og støtte i hinanden.

Bevares, der kommer mere end venskabelige følelser mellem de to, men det sker meget organisk. Man ved fra starten, at de er “smålune” på hinanden, men hvor er det bare skønt, at det ikke handler om dette.

Vi glemmer alt for ofte at folk – uanset køn og alder – har brug for andre mennesker. Og ikke kun til sex og romance, men derimod til selskab og balance.

Endnu en stærk præstation fra Bill Paxton

Means Dreams er desværre en af de sidste film, Bill Paxton nåede at lave, inden han døde meget pludseligt tidligere i år. Der kommer én til film fra ham senere i år, når The Circle udkommer. I mellemtiden er denne film dog endnu et eksempel på, hvor intens Bill Paxton altid har formået at spille. Især med de mindste virkemidler.

Her på Heaven of Horror har vi altid været meget begejstrede for hans arbejde, og Frailty står som en af vores favoritfilm i thriller-horror krydsfeltet. Faktisk er hans karakter i Mean Dreams ikke så pokkers langt fra netop Frailty. Han spiller en forælder, der selv mener, at han ved hvad, der er rigtigt og nødvendigt. Det resulterer i, at han er enormt kontrollerende under påskud af at ville støtte og hjælpe.

Hvis du var i tvivl om, hvorvidt du skulle se denne film, så bør du se den alene for Bill Paxton’s præstation, hvis du normalt kan lide ham.

Unge talenter får plads og leverer varen

Uanset hvor god Bill Paxton er i denne film, så er de to primære karakterer dog teenagerne. De spilles af Sophie Nélisse (Casey) og Josh Wiggins (Jonas), der begge leverer nogle fantastiske præstationer. De formår at være dejligt underspillede og realistiske hele vejen igennem, så det ikke bliver et underlødigt teen-drama.

Josh Wiggins mindede mig flere gange om Hillary Swank i Boys Don’t Cry. Ja ja, hun vandt altså en Oscar for sin præstation, og en teenagedreng kan have det samme fine spil mellem det maskuline og feminine. Derudover, så ligner han altså ret meget Hillary Swank, da hun spillede i førnævnte film – se selv:

Selvom alle skuespillerne leverer ekstremt solide præstationer, så er det dog historien og instruktøren, der samler værket. Her skal Nathan Morlando virkelig have ros for som instruktør at lade karakterne og omgivelser få plads og tid.

Manuskriptet er skrevet af Kevin Coughlin og Ryan Grassby, der begge får spillefilmsdebut som manuskriptforfattere med denne film. Noget, der forhåbentligt kan åbne døre, da historien grundlæggende fungerer virkelig godt.

Hvis du gerne vil have en thriller, hvor du sidder på kanten af sædet og får lidt ondt i hjertet, så er Mean Dreams et godt bud!

Fakta

VOD-premiere: 17-04-2017
Genre: Thriller
Instruktør: Nathan Morlando
Medvirkende: Sophie Nélisse, Josh Wiggins, Bill Paxton m.fl.