True Detective er tilbage med sæson 3 på HBO Nordic i januar 2019. Vi har set de første 5 afsnit af den nye sæson, der især minder om sæson 1 af den dystre detektiv-serie. Du kan godt glæde dig!

True Detective sæson 3 handler igen om en grum og dyster sag. Sagerne fra sæson 1 og sæson 2 mindede jo ikke meget om hinanden. Sæson 3 er igen med et helt nyt cast og en ny sag.

Vi har set de første 5 afsnit af sæson 3, der har i alt 8 afsnit. Efter at have set mere end halvdelen af sæsonen, er vi altså kommet godt ind under huden på karaktererne. Selve forbrydelsen er dog stadig ikke opklaret, hvilket er helt i tråd med de tidligere sæson.

Bevares, man har vel dannet sig sine teorier, men dem skal vi ikke komme ind på her. Det er jo halvdelen af fornøjelsen, at danne sig sine egne tanker om den sag, de arbejder på.

Det er to søskende (en dreng og en pige), som denne gang er i centrum for efterforskningen. De er ofre for en forbrydelse, der i første omgang “kun” ses som en kidnapningssag. Det ændrer sig dog ret hurtigt!

True Detective sæson 3 i Arkansas

Sæson 3 af True Detective tager sit publikum med til Arkansas. Det skulle især være fordi, True Detective-skaberen gik på college her, og gerne ville inkludere denne stat.

Nu er det sjældent ligefrem en hyldest at være med i denne serie, men det giver dog et indblik i en del af USA, vi ikke så tit hører om. Sæson 2 foregik i Californien, mens første sæson foregik i Louisiana.

Desuden foregår fortællingen igen over flere tidsperioder. Først er vi i 1980, dernæst i 1990 og til sidst i 2015. Eller rettere, historien fortælles gennem flashbacks, så det er ikke en kronologisk fortælling.

Du skal derfor lige holde tungen lige i munden og huske på, hvad der sker hvornår.

Det er dog ret let at vide hvornår i tidslinjen, vi befinder os. Både hår og påklædning afslører dette ret tydeligt. Aj okay, det er især håret. Der var 80’erne virkelig noget for sig selv. Og i 2015 er gutterne blevet godt grå, så der kan man også sagtens følge med.

To intense efterforskere – præcis som i sæson 1

Med disse tidsspring minder sæson 3 især meget om sæson 1. Sammen med det faktum, at der igen er fokus på to efterforskere, der desuden er ret forskellige mænd.

I modsætning til Woody Harrelson og Matthew McConaughey karaktererne fra sæson 1, er de to herrer i sæson 3 glade for deres partnerskab. I øvrigt er Harrelson og McConaughey stadig ombord som executive producers, så de har ikke sluppet True Detective-universet.

Mahershala Ali og Stephen Dorff klarer det helt fint at overtage True Detective-arven. Skuespillet er knivskarpt, og dét alene er grund nok til at kaste sig over sæson 3.

Selvom det naturligvis er den grumme historie, du kommer for!

True Detective sæson 3 anmeldelse

Fokus på race nu og dengang

Selvom de to betjente, Wayne Hays (Mahershala Ali) og Roland West (Stephen Dorff) har et godt makkerskab, så arbejder de ikke uden udfordringer. Det er dog især udefrakommende.

At være en stærk efterforsker-duo i “The Deep South” bliver kraftigt udfordret af, at de er henholdsvis en sort (Mahershala Ali) og hvid (Stephen Dorph) mand.

Wayne Hays (Ali) er helt klar over, at han er en sort mand i en konservativ og dybt racistisk stat. Det er Roland West (Dorff) dog også. Selv når Hays nogle gange tror, at han er alene om at opleve racisme, så ser vi West forsvare – og kæmpe for – sin makker igen og igen.

Vietnam-krigen spøger også

Hays og West fungerer især godt sammen, da de begge har været soldater i Vietnam. Ikke fordi de kendte hinanden på det tidspunkt. Hays – kendt i Vietnam som “Purple Hays” – blev dog nærmest berygtet for de evner, han viste i junglen derovre.

Vietnam-krigen er deres fælles referenceramme, og noget de deler med andre, som historien udfolder sig. Især er de ramt af, at man kan blive sendt afsted for at kæmpe for sit land, men bliver udstødt igen for sin hudfarve, når man formår at vende hjem.

Det er ikke noget, der er decideret fokus på i sæson 3 af True Detective, men det er en del af hele fortællingen. Især fordi det er en stor del af deres forståelse og respekt for hinanden.

Der er dog også et tydeligt fokus på, at magt ofte er en politisk øvelse. Og selvom race spiller ind, så er det kun én brik i det store puslespil. Her har den sorte mand dog opgivet på forhånd, selvom hans hvide makker prøver at trække ham med op ad rangstien.

Noget, der især bliver tydeligt, når vi ser, hvordan deres liv udvikler sig over de tre tidsperioder.

True Detective sæson 3 anmeldelse

Fantastiske skuespillerpræstationer

De 2 første afsnit er instrueret af Jeremy Saulnier, som er kendt for at have lavet Green Room og Netflix-thrilleren Hold the Dark. Jeg ville ønske, at han have instrueret hele sæson 3. Men han ragede åbenbart uklar med skaberen af serien, så han hoppede af undervejs.

Vi mangler stadig at se de sidste 3 afgørende afsnit af True Detective sæson 3, men én ting står klart; Det er igen skuespillerne, der sikrer, at serien fastholder sit publikum. Mahershala Ali og Stephen Dorff er fantastiske i hovedrollerne, mens især Carmen Ejogo (It Comes at Night) og Sarah Gadon (The 9th Life of Louis Drax) driver historien frem via deres biroller.

Derudover må også Scoot McNairy (Halt and Catch Fire) og Mamie Gummer fremhæves. Sidstnævnte er nok stadig bedst kendt som Meryl Streeps datter, men har efterhånden en solid karriere selv. I True Detective får hun virkelig en intens karakter at slås med og klarer det eminent!

Der er mange flere skuespillere med i sæson 3 og et væld af karakterer. Det bliver dog aldrig for overvældende. Lige nu glæder vi os bare til at få afslutningen med, så vi kan se om vores (lige nu lidt halvbagte) teorier holder stik.

True Detective sæson 3 består af otte afsnit og får premiere på HBO Nordic den 14. januar 2019.

Vores anmeldelse er baseret på de første fem afsnit.

FAKTA

Skaber: Nic Pizzolatto
Instruktører: Jeremy Saulnier, Daniel Sackheim, Nic Pizzolato
Medvirkende: Mahershala Ali, Stephen Dorff, Carmen Ejogo, Ray Fisher

Plot

True Detective sæson 3 foregår over 3 årtier, og vi følger Arkansas kriminalbetjenten Wayne Hays, der efterforsker en makaber sag om nogle forsvundne børn i 1980.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg