HJEMSØGT sæson 2 er nu på Netflix. Det er en dokumentarserie, hvor sæson 1 blev et mega-hit, så nu fortsætter den. Historierne kan virke så vanvittige, at man nærmest tror, det er en spoof. Men den er altså god nok.  Læs mere om den nye sæson i vores Hjemsøgt sæson 2 anmeldelse her!

Hjemsøgt sæson 2 er på Netflix nu, og det er der uden tvivl mange, der har set frem til. Da sæson 1 af Hjemsøgt udkom, var der meget snak om, hvorvidt det overhovedet var en ægte dokumentar-serie. Historierne var så groteske, at flere troede, vi var ude i noget Blair Witch Project, hvor det bare skal “virke” ægte.

Derfor måtte producerne hurtigt på banen og understrege, at det altså vitterlig er helt ægte mennesker, der fortæller deres egne historier. Nu hedder dokumentarserien Hjemsøgt, så der er naturligvis et vis overnaturligt islæt. Det var nok især dette, der fik mange seere til at tro, det var fiktion. Måske er “reality serie” også et bedre udtryk.

Du kan læse vores anmeldelse af Hjemsøgt sæson 1 ved at klikke her >

Vores anmeldelse af de nye afsnit i Hjemsøgt sæson 2 fortsætter herunder.

For vildt til at være sandt

Hvis man sidder som publikum og tænker “Det er simpelthen for vanvittigt!”, så skal man ofte bare kigge på hovedpersonens familie og venner. Konceptet i Hjemsøgt er nemlig, at én person gerne vil fortælle familie eller venner om nogle overnaturlige oplevelser, de har haft.

Mens de fortæller om deres oplevelser med at blive hjemsøgt, ser vi nogle “dramatiseringer” af deres oplevelser, og vi ser reaktionerne fra venner og familie. Disse reaktioner kan være meget forskellige og veksle mellem at være forventelige og højst overraskende.

Her i sæson 2 er det ikke ligefrem blevet mindre kedeligt, så du kan godt glæde dig.

Hjemsøgt (Haunted) sæson 2 Netflix anmeldelse

De 6 nye afsnit i Hjemsøgt

Præcis som i sæson 1 af Hjemsøgt, byder sæson 2 også på seks afsnit. Hvert afsnit er kun omkring en halv times tid (eller mindre), så hele sæsonen er hurtigt set. Desuden lyder alle afsnit titlerne som nogle ret vilde gyserfilm… omend måske også lidt platte.

Her er de seks titler for afsnittene i sæson 2 af Hjemsøgt:

  • “The Mimic” er afsnit 1
  • “Ward of Evil” er afsnit 2
  • “Cult of Torture” er afsnit 3
  • “Spirits from Below” er afsnit 4
  • “Demon of War” er afsnit 5
  • “Born Cursed” er afsnit 6

Helt ærligt, lyder det ikke bare som alletiders sjove filmliste til en gyseraften?! Måske endda til Halloween, der jo er lige om hjørnet. Nu er Hjemsøgt dog ikke små gyserfilm, men derimod en dokumentar-reality hybrid, hvor helt almindelige mennesker fortæller om deres oplevelser.

Jeg vil dog påstå, at sæson 2 har fået lidt mere budget til at lave dramatiseringer. Det føles i hvert fald som om, det hele fungerer lige lidt bedre. Kunne du lide sæson 1 af Hjemsøgt, så kan du altså glæde dig til mere af samme skuffe, men med flere penge til produktionen. Var du ikke fan af første sæson, så skal du nok heller ikke forvente at kunne lide denne omgang. 

Hjemsøgt (Haunted) sæson 2 Netflix anmeldelse

Se sæson 2 af Hjemsøgt på Netflix nu!

Hvis du kunne lide sæson 1 af Hjemsøgt [Haunted], så skal du naturligvis også se sæson 2 af Netflix serien. For gyserfans er der faktisk ret meget guf at komme efter. Du kan læse vores lynanmeldelser af hvert enkelt afsnit over på vores engelsksprogede søstersite her >

Vi vil dog gerne fremhæve især Ward of Evil (afsnit 2), der fungerer rigtig godt og er nærmest en gyserkortfilm. Afsnittet minder både om Eksorcisten og (måske endnu mere) The Taking of Deborah Logan. Det er virkelig en grum historie!

Afsnit 6 hedder Born Cursed og er også rigtig effektivt. Ikke mindst takket være, at “det onde” i dette afsnit rent faktisk tager form som en klovn undervejs. Dog ikke en klovn, der ligner Pennywise. Så havde det nok været lidt vel plat, og dét er faktisk ikke tilfældet med dette afsnit.

Man kan snildt se Haunted sæson 2 som små gyserkortfilm og ignorere, at det er virkelige mennesker, der fortæller om deres oplevelser. Jeg synes, det giver noget dybde, at disse mennesker fortæller virkelige historier. Har du svært ved at sluge deres vilde fortællinger, så bare hyg dig med dramatiseringerne, der er velproducerede.

Hjemsøgt sæson 2 er tilgængelig på Netflix fra fredag den 11. oktober 2019.

Plot

Virkelige personer sidder sammen med venner og familie og fortæller forfærdelige, sande historier, de har oplevet, som bliver genskabt via rystende rekonstruktioner.

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg