I Am Mother er en ny Netflix sci-fi thriller. Den handler om AI robotten “Mother” der forsøger at genskabe menneskeracen efter en apokalypse. Hendes menneskedatter spilles af danske Clara Rugaard, der har den bærende hovedrolle. Læs mere i vores I Am Mother anmeldelse her!

I Am Mother er en ny Netflix-film, der i dén grad er sci-fi, men absolut også er en solid thriller. Filmen havde oprindeligt premiere på Sundance filmfestivalen i januar 2019 og er altså nu kommet ud til hele verden via Netflix.

Selve plottet er på overfladen ret simpelt; AI robotten “Mother” kæmper for at genskabe menneskeracen efter en apokalypse har efterladt jorden gold og mennesketom. Det lykkedes at få et menneskebarn til verden, og hendes datter spilles endda af en dansker. Mere om det senere, men vi elsker altid at fremhæve et dansk islæt.

Nu er det naturligvis ikke bare godnatsange og babymos alt sammen, for det er jo en dyster sci-fi thriller. Det er en flot film og en god historie, men den er desværre lige en postgang for lang.

Læs mere om Netflix-filmen i vores I Am Mother anmeldelse herunder.

Terminator er blevet mor

Straks vi taler om super-avancerede og intelligente robotter, er det svært ikke at komme til at tænke på Terminator. Eller rettere, Terminator 2, hvor det jo også var en Arnolds opgave at passe på en ung John Connor.

Vi ved allerede, at den kommende film i franchisen, Terminator 6: Dark Fate (2019), vil byde på en kvindelig robot af en art. Men med I Am Mother er vi rykket helt over til, at robotten nu er en vaskeægte forælder. Der er et menneskebarn og denne robot. Ingen andre.

Så “Mother” er ikke blot en avanceret bodyguard, hun er pigens skaber og familie. Ja, “Mother” står simpelthen bag en form for Jurassic Park, hvor det er os mennesker, der er i dinosaurernes sted!

Det er heller ikke fordi, I Am Mother minder om James Camerons robot-film, men så alligevel omhandler de begge sameksistens mellem robotter og mennesker. Dog er “Mother” en klassisk metalrobot, der leder tankerne mere over til Star Wars universet.

Netop derfor kræver det en del, at få “Mother” til at virke blød og omsorgsfuld. Heldigvis er der en skuespiller med perfekt stemme til at klare den sag, så man faktisk føler sig i moders favn.

Nå ja, og som sci-fi horror fan vil du nok også hurtigt tænke på Mother-computeren fra den ikoniske Alien. Det er heller ikke en helt skæv reference at have med inde over denne film.

I am Mother - anmeldelse - Netflix sci-fi

Danske Clara Rugaard i I Am Mother

Ja, der gemmer sig en pæredansk skuespiller bag det meget dansk-klingende navn, Clara Rugaard. Hun har såmænd også været med i en meget dansk film: Min Søsters Børn i Afrika (2013), men det behøver vi ikke dvæle mere ved.

Nej, det er ikke hende, der lægger stemme til “Mother”. Derimod spiller danske Clara Rugaard datter til “Mother” i I Am Mother, så det er altså en ret stor rolle. Det er faktisk en af de bærende hovedroller.

Naturligvis bliver rollen som datter spillet af et par forskellige skuespillere, da vi lige skal se hende vokse op. I langt størstedelen af denne Netflix-film, er det dog Clara Rugaard, der er i fokus.

Hun spiller over for AI robotten “Mother”, der (i hvert fald vokalt) spilles af Rose Byrne, som gør det helt fænomenalt.

Horrorfans vil nok genkende Rose Byrne fra James Wan filmen Insidious (2010). I rollen som Mother leverer Rose Byrne varme og super-intelligens, men dog også en ret bestemt intensitet. I hvert fald som plottet udvikler sig. 

Det menneske, Clara Rugaard som skuespiller står overfor rent fysisk, er den dobbelte Oscar-vinder, Hilary Swank. Hun spiller “Woman” der forsøger at overbevise “Daughter” om, at “Mother” altså ikke har været helt ærlig.

Der er et solidt og skønt samspil mellem Hilary Swank og Clara Rugaard i I Am Mother. Det overrasker derfor ikke, at Hilary Swank roste den unge dansker til skyerne, da Netflix filmen oprindeligt havde premiere ved Sundance filmfestivalen. 

I am Mother - anmeldelse - Netflix sci-fi

Se I Am Mother på Netflix nu!

Det er Grant Sputore, der har instrueret filmen, og han har såmænd også fundet på selve historien sammen med Michael Lloyd Green. Det egentlige manuskript er det dog “kun” Michael Lloyd Green, der har stået for.

Det er desuden første spillefilm for både Grant Sputore og Michael Lloyd Green, der dog tidligere begge har lavet kortfilm. Eller rettere, Grant Sputore har lavet én kortfilm tilbage i 2008 og derefter stået for fire afsnit af tv-serien Castaway tilbage i 2011. Derefter lader det til, at fokus har været på at få denne film til verdenen.

Det må man sige i dén grad er lykkedes, nu hvor Netflix udgiver den. Det er i øvrigt ikke en amerikansk film, men derimod en australsk produktion, og det kan man på sin vis også fornemme. Den er mere raffineret og karakter-fokuseret end en amerikansk bulderbasse nok havde kunnet præstere.

Det er både en meget stor og overvældende samt en meget lille og intim historie, der udspiller sig i I Am Mother. Det kræver en del at få den form for fortælling til at fungere. Med I Am Mother lykkedes det  meget langt hen ad vejen… den er bare lige i hvert fald et kvarter for lang.

Det ødelægger jo ikke filmen, men det afholder den fra at stå mere skarpt, hvilket den bestemt havde potentiale til. Og ja, det betyder 4 splatter herfra (igen igen), da den absolut er bedre end en middel-3’er. Men dog ikke skarp nok til at trække 5 splatter hjem.

I Am Mother er frigivet på Netflix fra 7. juni 2019 kl. 9.

FAKTA

VOD-premiere: 7. juni 2019 (Netflix)
Genre: Thriller, Science Fiction
Instruktør: Grant Sputore
Medvirkende: Hilary Swank, Clara Rugaard, Rose Byrne, Luke Hawker, Tahlia Sturzaker

Plot

En teenagepige bliver opfostret under jorden af den venlige robot, Mother. Hendes formål er at kunne genbefolke Jorden, når menneskeheden er uddød. Men deres unikke bånd bliver truet, da en fremmed ankommer med alarmerende nyheder.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.