X-Men: Dark Phoenix er sidste kapitel af den aktuelle omgang X-Men. Det er en vanvittig flot film, hvor Jean Grey i dén grad slipper sine kræfter løs. Dog lever den ikke helt op til forventningerne om et hæsblæsende farvel til de skønne karakterer. Læs mere i vores Dark Phoenix anmeldelse her!

X-Men: Dark Phoenix er afslutningen af den aktuelle omgang X-Men, hvor Jean Grey i dén grad har den afgørende rolle i plottet. Alligevel føles det som en lidt tam afslutning, der faktisk ender med at stå i kontrast til den meget effektive Avengers afslutning, vi så med Avengers: Endgame tilbage i april måned.

Jeg synes på ingen måde, at X-Men: Dark Phoenix er dårlig. Tværtimod er den momentvis helt blændende. Overordnet er det dog “bare” en god film, hvor man som publikum har luret både plot og replikker, øjeblikket inden det sker.

Dermed er det endnu en god X-Men film, men dog ikke den bedste, og man skal jo gerne afslutte med et ordentligt brag. Dét sker også i den sidste tredjedel, mens de to første tredjedele er mere jævne. 

Ja, de burde hedde X-Women

Der kommer en replik ret tidligt i filmen, hvor en af de kvindelige X-Men (nej, ikke Jean Grey) gør opmærksom på, at det ret ofte er en kvinde, der skal redde de mandlige medlemmer af holdet. Derfor burde de måske nærmere hedde X-Women.

Det giver faktisk ret god mening, men – præcis som det ofte sker i virkeligheden – en vis herre mener selv, at han ved bedst, og derfor hører han ikke på gode råd. Hverken fra mænd eller kvinder, men nu er det lige præcis kvinderne, der prøver at råbe Professor X op.

Bare rolig, det er ikke noget større feministisk opgør, selvom det da ikke ville gøre mig noget. Men skulle du “frygte” en ny Avengers: Endgame scene, hvor alle kvinderne står samlet, så sker det ikke her.

Vi kommer dog ikke uden om, at den absolut stærkeste “X-Man” altid har været Jean Grey. Og i X-Men: Dark Phoenix når hun helt nye højder. Faktisk i en sådan grad at hun slet ikke kan styre det… og måske heller ikke ønsker det.

X-MEN DARK PHOENIX anmeldelse

Jean Grey bliver Dark Phoenix

Vi har set det før (både med Sophie Turner og Famke Janssen i rollen som Jean Grey) og ved derfor, at når Jean Grey slipper sine kræfter løs, så bliver det vildt. I denne omgang X-Men så vi det første gang i den forrige film X-Men: Apocalypse, hvor Jean Grey (Sophie Turner) reddede os alle sammen.

Her i X-Men: Dark Phoenix starter filmen med, at hele X-Men hovedtruppen skal ud i rummet og redde nogle astronauter. Det ender med, at Jean Grey spiller en afgørende rolle, der gør, at hun rammes af en vanvittig intens form for energiudladning. Bare rolig, i filmen beskriver de præcis, hvad det er.

Jeg synes helt overordnet, at Sophie Turner er fuldstændig blændende som Jean Grey. Og det kommer vel at mærke fra en, der også var usandsynligt glad for Famke Janssen versionen. Jean Grey skal igennem nogle hjerteskærende erkendelser og indre kampe i Dark Phoenix, og Sophie Turner leverer varen!

X-MEN DARK PHOENIX anmeldelse

Tak for denne gang, X-Men og X-Women

Nu er X-Men: Dark Phoenix sidste film i den aktuelle historie om X-Men og X-Women. Det er en fin og værdig afslutning, der dog mangler noget for virkelig at efterlade et solidt indtryk. Jeg havde nok for høje forventninger til det emotionelle fodaftryk, jeg håbede på.

Igen, så har Avengers: Endgame sat barren højt, og selvom sammenligningen ikke er oplagt, så er den højaktuel. Nu er det jo heller ikke helt slut med X-Men franchisen, da vi stadig har gyserfilmen New Mutants til gode. Hvornår den endelig udkommer, er dog stadig noget, der svæver lidt i det uvisse, da den er blevet rykket utallige gange. Men i skrivende stund er den sat til at få premiere i april 2020.

Det er manuskriptforfatteren, Simon Kinberg, der har fået sin instruktørdebut med denne film. Det er noget af et projekt at starte med, men nu har Simon Kinberg dog skrevet og/eller produceret de forrige film i denne omgang, så han kender universet ret godt.

Alligevel kan jeg levende forestille mig, at Dark Phoenix havde haft godt af en rutineret instruktør ved rattet til den afsluttende film. X-Men: Dark Phoenix er dog en oprigtigt god og solid film i franchisen, hvor Jean Grey historien flere gange får løftet plottet op på et højere niveau.

FAKTA

Biografpremiere: 6. juni 2019
Genre: Science Fiction, Action, Eventyr
Instruktør: Simon Kinberg
Medvirkende: Sophie Turner, Jennifer Lawrence, Michael Fassbender, Jessica Chastain, James McAvoy, Tye Sheridan

Plot

X-MEN DARK PHOENIX er historien om en af X-Men universets mest elskede karakterer, Jean Grey, og hendes forvandling til den ikoniske Dark Phoenix. Under en redningsaktion i det ydre rum bliver Jean ramt af en ukendt kosmisk kræft, der forvandler hende til en af de mest magtfulde mutanter nogensinde. Jean kæmper med sine nye, ustabile kræfter, samtidigt med at hendes personlige dæmoner driver hende ud over kanten, splitter X-Men familien ad og truer al menneskelig eksistens.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.