I Kiss of the Damned ryger vi lidt tilbage i samme stil, som de typiske ældre, erotiske vampyrfilm – med sex og blod i rigelige mængder.

Det er ikke noget, der er lavet så meget af de seneste år, så man kan sige, at det er forfriskende at få den niche-genre på banen igen.

Det bliver altid en smagssag, når instruktører vælger at lave en film, der har en meget tydelig – og ikke tidsvarende – stil. Pludselig bliver det ikke kun historien og skuespillet, der skal vurderes, men også om man synes en mere old school, ikonisk horrorstil fungerer.

For mig mister det noget af uhyggen, da fokus lægges på det stilistiske mere end selve indholdet, men til gengæld er det virkelig en gennemført god stil, hvor man føler, at Kiss of the Damned kunne være produceret i 70’erne  forhold til både lyd og billede, selvom kvaliteten er helt i top af begge, så der er ikke noget med knitrende lyd eller slidt billede.

Den mest kendte skuespiller er uden tvivl Milo Ventimiglia (Heroes, The Divide) og han leverer en god præstation, men har desværre en rolle, der ikke har det store indhold, da det primært er kvinder, der bærer historien frem.

Den egentlige hovedrolle spilles af Joséphine de La Baume, der har været med i en del produktioner tidligere – dog primært kortfilm og TV-serier. For mig var hun ikke videre spændende, da hendes præstation føles lidt flad og en-dimentionel, men der var den primære birolle, Xenia (søster til hovedrollen), til gengæld langt mere interessant. Hun spilles af Anna Mouglalis, som jeg ikke kan huske at have set før, men hun var klart mere skarp og interessant i denne film, så man kunne reelt have ønsket, at hun var mere med.

Indholdet af selve filmen synes jeg til gengæld virkelig er ret svagt. Ikke uinteressant eller dårligt, men derimod mere indhold til en kortfilm, der blot trækkes ud til at være lidt længere, fordi man lader alt køre lidt langsommere for at følge en anden filmstil.

Xan cassavetes har både skrevet og instrueret denne film, som er hendes spillefilmsdebut. Det har uden tvivl været et passionsprojekt, hvilket løfter de svage sider meget, men jeg vil stadig mene, at det kunne have været en stærkere kortfilm fremfor en “lidt over gennemsnittet”-spillefilm.

Fakta

DVD-premiere: 23-01-2014
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: Xan Cassavetes
Medvirkende: Milo Ventimiglia, Josephine de La Baume, Roxane Mesquida m.fl.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg