Looking Glass starter egentlig som en okay underholdende film. Desværre ender den som en virkelig stereotyp Nicolas Cage-film, hvor man til sidst bare længes efter rulleteksterne.

Looking Glass har en fin trailer, der siger noget om stemningen i filmen. Den virker også lidt kitsch, men okay, det kan jo sagtens fungere godt.

Til gengæld blev jeg nervøs, da jeg så filmens titel og skuespillernes navne i starten. Ikke over selve titlen eller navnene, men derimod den metode hvorpå de blev præsenteret. Det ligner helt ærligt noget, der er lavet i Word eller PowerPoint. En lille detalje, som også sagtens kunne være kitsch – især når der er noget synthesizer-lignende underlægningsmusik.

Men hvis det er formålet, så skal man sgu gå hele vejen. Som Looking Glass står nu, ligner det mere et skoleprojekt, hvor man er blevet træt halvvejs igennem.

Generelt er historien det største problem i Looking Glass. Sådan er det bare, for der er så mange løse ender og vildledningmanøvrer, at filmen selv glemmer at samle op på halvdelen.

Looking Glass - Nicolas Cage

Ikke flere Nicolas Cage reaktioner

Jeg synes egentlig, det var forfriskende at se Nicolas Cage med skæg og en lidt mere moden fremtoning. Bevares, både hår og skæg er farvet knaldsort i ægte Pavarotti-stil, men det føles stadig som fremgang.

Til gengæld er jeg virkelig træt af at se på hans reaktioner. Vi er ved at se på andre personer gennem et falsk spejl, fordi Ray (Nicolas Cage) har fundet dette og er ret tryllebundet af det. Men i stedet for at se på disse mennesker, der ikke ved at de bliver overvåget, så skal vi se på Nicolas Cage, der reagerer på det, han ser.

Det er så kvalmt og virker ekstremt falsk. Som en skuespiller, der bliver bedt om bare at vise en masse reaktionsansigter. “Nu er du bange!”, “Nu er du møgliderlig” og “Nu er du chokeret… nej, du er stadig toptændt”.

Ej men for helvede da! Vi ser allerede på mandens fjæs – og de grå strejf i det udvoksede skæg – gennem hele filmen. Jeg behøver ikke se på hans ansigt, mens han står bag et falsk spejl og drømmer om en håndtrold.

Og så går det ellers ned ad bakke

Der er så mange mærkværdige sidehistorier, der ikke rigtig bliver til noget. Og forholdet mellem Ray (Nicolas Cage) og Maggie (Robin Tunney) er et af de mest mærkværdige forhold på film. Især fordi vi ved, at de har været igennem en tragedie sammen, men de lader indledningsvis til at have det rigtig godt.

Dette ændrer sig hen ad vejen, men det er svært helt at lure, hvordan og hvorfor det går galt. Sværest er det dog at forstå, hvorfor fanden Robin Tunney (The Craft, tv-serien The Mentalist) har taget denne rolle. Der er ved Gud intet spændende eller interessant ved hendes karakter, der virker som et forsmået barn eller forvirret teenager meget af tiden.

Til gengæld har Marc Blucas (Brawl in Cell Block 99, tv-serien Buffy) en interessant karakter, der næsten virker som noget fra en David Lynch-film.

Der er nok et publikum til filmen, men jeg synes, den gik voldsomt ned ad bakke. Især den sidste halve time, da den i første halve time nærmere lå på 4 splatter fra os.

Den psykoseksuelle thriller Looking Glass

En psykosekuel thriller?!

Helt generelt er der små scener i Looking Glass, der virker meget inspireret af alt fra Motorsavsmassakren til diverse sengekantsfilm. Primært i forhold til valget af skæve karakterer – der samtidig ikke er relevante for historien – samt en lang række sexscener, der vil være “edgy”, men virkelig ikke har meget kant.

Den beskrives da også på IMDb som en “psycho-sexual thriller”. Det virker dog mest af alt som en undskyldning for at vise nogle lumre scener undervejs, for der er ikke meget thriller over disse elementer.

Filmen er instrueret af Tim Hunter, der har været instruktør på rigtig meget (og virkelig godt) tv. Alene i løbet af de seneste frem år har han arbejdet på tv-serier som The BlacklistGotham og Hannibal. Tidligere har han også stået for instruktion på serier som American Horror StoryDexter og Sons of Anarchy. Alle sammen er serier, der har opnået kultstatus og har millioner af fans.

Måske han hellere skulle holde sig til tv-serier eller i hvert fald få en bedre historie til filmatisering. Manuskriptet er skrevet af Jerry Rapp, der primært har skrevet kortfilm tidligere.

Looking Glass er ude på DVD nu!

FAKTA

DVD-premiere: 5. juli 2018
Genre: Thriller
Instruktør: Tim Hunter
Medvirkende: Nicolas Cage, Robin Tunney, Marc Blucas, Ernie Lively

PLOT: Den psykoseksuelle thriller Looking Glass følger parret Ray og Maggie, der køber et gammelt motel i ørkenen, hvor de vil starte et nyt liv. Men en dag finder Ray et dobbeltsidet spejl og overværer et mord. Han må nu prøve at redde sin kone og sig selv fra en grusom hemmelighed, der forbinder motellet og de mærkelige gæster, der bor der.

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg