:: Anmeldelse ::

Lad mig starte med at slå en ting fast: Film bør ses i biografen, men 3D film skal ses i biografen! Hvis du vil se denne film, så gør det for pokker i biografen. 3D virker reelt ikke i hjemmebiografen endnu, så du skal endelig ikke tro, at fordi du har set en af de nyere 3D film med de rød/grønne papbriller, så kan du konkludere, at det er noget værre bras. Der er kun få biografer i Danmark, der endnu kan vise 3D filmene, men det kan varmt anbefales – dog skal man være opmærksom på, at de nye 3D briller har en tendens til at lave et ordentligt hak i næseryggen, så et lille “nørd”-plaster på midten, er nok ikke en dum idé.

‘My Bloody Valentine’ er – som de fleste horror fans nok ved – en remake, og filmen kan derfor ses helt uafhængigt af tidligere versioner. Der er faktisk heller ingen grund til at sammenligne den med originalen, da denne film tydeligvis er bygget op omkring 3D, så kun historien bygger på originalfilmen. Og 3D er sateme cool! Lige fra første øjeblik, er man suget ind i 3D verdenen, da Liongate har fået lavet deres logo om til en super 3D animation, så man er fokuseret på lærredet fra første øjeblik. Netop det, at man skal koncentrere sig i starten for at vende sig til 3D effekten, gør også, at man sidder på kanten af sædet, så når man får chokeffekten direkte i ansigtet – bogstavlig talt – så er det ekstraordinært effektivt.

Der er også godt med humor i filmen, og alle hæmninger må smides, når man ser en splitternøgen kvinde i fuld figur, løbe rundt i et par minutter i 3D i starten af filmen. Det er sårbarhed, humor – for kvinden har ben i næsen, selvom der ikke er en trævl på kroppen – og så er det “in your face”, når den nøgne kvinde nærmest er ude blandt publikum, som sidder med de store briller på i deres egen verden i biografmørket. Det er filmmagi på et spændende niveau. Ikke mindst i horror genren.

Men lad os da være ærlige, ‘My Bloody Valentine’ er intet ekstraordinært, hvad angår historien – det ville også have været mere end fantastisk, eftersom det jo er en remake – men den fungerer, og det på et niveau, så jeg ville anbefale den, selv uden 3D. Dog behøvede man så ikke at se filmen i biografen, da den nok så ville stå til 3 solide splattere i vores Heaven of Horror karakterbog, men 3D effekterne løfter den så kraftigt op, at man forlader biografen med følelsen af, at man netop har set en virkelig god horrorfilm. Og det har man også, for man har mærket den helt inde på rygraden.

:: Heaven of Trivia ::

En af manusforfatterne, Todd Farmer, har også en afgørende – og afslørende – rolle i filmen. Han spiller nemlig Frank, som er lastbilchauføren, der er skyld i, at ovennævnte nøgne kvinde i 3D har smidt tøjet, eftersom han har en affære med hende på et halvsnusket motel.

Fakta

(Originaltitel: My Bloody Valentine 3D)

I biografen: 21-08-2009
På DVD/Bly-ray: 22-12-2009
Genre: Gyser / Horror
Instr.: Patrick Lussier
Medv.: Jensen Ackles, Jaime King, Kerr Smith, Betsy Rue, Rich Walters, m.fl.
Land: USA, 2009

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.