Straks man ser traileren til Project Almanac, får man associationer til Chronicle, som var en af 2012’s helt store overraskelser for os her hos Heaven of Horror.

Derfor var forventningerne til Project Almanac naturligvis skruet godt op, men det måtte vi desværre hurtigt erkende, var mere end filmen kunne bære.

Godt nok er der mange lighedspunkter, men der bliver ikke taget de samme chancer og twists, som gjorde Chronicle til noget mere esktraordinært.

Først og fremmest er historien ikke uden fejl, så man sidder et par gange med en “det giver sgu ikke mening” eller decideret “det går da imod hele grundpræmissen, som de lige selv har beskrevet”. Det ødelægger naturligvis hele illusionen momentvis. Når det så er sagt, må jeg også erkende, at jeg elsker alt med tidsrejser, som jo rent genremæssigt altså må lande i science fiction-genren.

Om så det tager en horror/thriller retning, som med Butterfly Effect, eller en mere humoristisk/spændings tilgang som Tilbage til Fremtiden-trilogien, så er præmissen jo altid det samme; Hvis du ændrer noget i fortiden, så påvirker det altid fremtiden (eller rettere, historiens egentlige nutid) og oftest på uforudsigelige måder.

Lige præcis den del lykkes ret godt, selvom det hele bliver lige lovligt søgt flere gange.

Fint cast, men problemer med problemer med manuskriptet

Castet fungerer helt generelt rigtig godt, og venskabet imellem de primære karakterer er meget troværdigt. Til gengæld er det lidt svært at forholde sig til, at to er dem er søskende, når den primære karakter konsekvent har en tendens til at tale om “my father”, selvom hans søster er til stede i lokalet.

Så burde det jo ret beset være på sin plads at tale om “our father”, men dertil er det meget tætte søskendeforhold måske blevet så venskabeligt, at han midlertidigt glemmer, at de også deler forældre. I alle tilfælde, så kan det ikke bebrejdes skuespillerne, men derimod (igen!) manuskript og instruktør, at den slags faktuelle udfordringer ikke lige fanges.

Project Almanac kan sagtens anbefales, og til MTV’s teenage- og tween publicum rammer den lige i øjet (det er MTV, der er hovedproducer på filmen). Man føler sgu selv, at man bliver lidt som en teenager igen, når man ser den, fordi man følger deres begejstring – og ret kortsigtede planer – og lever sig ind i historien, hvilket jo kun kan være en ros til filmen i helhed.

Filmen er kun ude i 1 eksemplar i de danske biografer, så hvis du vil se den, skal du en tur i Palads. Og filmen er altså værd at se på det store lærred – så hvis du er til tidsrejse-film, skal du bare afsted, mens filmen kører i biografen.

Fakta

Biografpremiere: 29-01-2015
Genre: Thriller, Science Fiction
Instruktør: Dean Israelite
Medvirkende: Amy Landecker, Jonny Weston, Sofia Black-d’Elia, Gary Grubbs, Ginny Gardner m.fl.

Resumé
En gruppe teenagere finder stumperne af en tidsmaskine og bygger den færdig. I starten er det sjov og ballade og udnyttelse af viden om, hvad der sker i morgen. Men pludselig rammer konsekvenserne af at lege med tid og rum.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg