:: Anmeldelse ::

Endnu en low-budget film – her kan man dog se talentet skinne tydeligt igennem. Eneste reelle kritikpunkt – og hvorfor ikke bare starte med det, så vi kan komme videre til alt det gode? – er at filmen sagtens kunne have været en kortfilm. Der er desværre store fejl at spotte, når scenerne får lov til at hænge 20-30 sekunder for længe flere gange. Men det er acceptable fejl, når både historien holder spændingen, og skuespillet er overbevisende. 

Vi så den umiddelbart efter ‘Plague Town’ for netop at holde to low-budget film op mod hinanden. ‘Rovdrift’ er uden tvivl en af de mest low-budget film, vi nogensinde har set i denne genre, og hold kæft hvor er det lækkert oprigtigt at kunne sige, at danskerne klart vinder i denne kategori. Jeg ventede fra starten at replikkerne ville falde tungt, og at vi skulle vente længe på den mindste plotudvikling, men jeg tog bestemt fejl. 

Og nej, det er da intet mesterværk, men hvis det er nogen indikation for hvad især instruktøren (Emil Ishii) og hovedrollenindehaveren (Camilla Metelmann) kan byde på, så kan vi godt glæde os. Måske det især er som kvinde, at man kan forholde sig utrolig godt til filmen, men mænd kan måske også lære af netop det der udspiller sig i denne film, og grunden til at kvinder er nervøse for at bevæge sig rundt i mørket om aftenen. Bare kig i enten din lokale eller en landsdækkende avis på en hvilken som helst given dag, og så er det tydeligt, at psykopaten, vi ser i denne film, er virkelig og findes alle steder. 

:: Heaven of Trivia ::

Den kvindelige hovedrolle Laura bor på "Elmetræsgade", som kan oversættes til "Elm Street" som en hyldest til ‘A Nightmare on Elm Street’.

Fakta

(Originaltitel: Rovdrift – Engelsk titel: Bleed With Me)

På DVD: 13-10-2009
Genre: Horror / Thriller
Instr.: Emil Ishii
Medv.: Kim Sønderholm, Camilla Metelmann, Barbara Zatler, m.fl. 
Land: Danmark, 2009

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg