:: Anmeldelse ::
Jeg har altid haft en vis præference for film, hvor plottet til dels omhandler noget arkæologi. Lidt i stil med ‘Mumien’ eller ‘Indiana Jones’, men altid bare noget mere grumt og uhyggeligt uden de sjove elementer. Det starter også ret godt i ‘The Devil’s Tomb’, men den går altså hurtigt over gevind. Hele vejen igennem er der virkelig spændende scener, men selve historien bliver efterhånden meget tynd og ekstremt søgt.
Cuba Gooding Jr. er okay i hovedrollen, men absolut heller ikke mere. Det er en ret endimensional karakter, han har i “Mack”, og det er absolut ikke fordi, han får det store at arbejde med. Så er Ron Pearlman altid noget mere spændende – som altid, så har han en fantastisk evne til altid at levere sin præstation med et glimt i øjet, og dermed bliver han det element, der viser, at filmen ikke tager sig selv alt for seriøst. Også Valerie Cruz (kendt fra ‘True Blood’ og ‘Dexter’) leverer en virkelig god præstation som datter til Ron Pearlman’s karakter. Flere af de andre skuespillere gør det såmænd også fint, mens Henry Rollins falder igennem med et brag. Normalt synes jeg ellers, han leverer noget til en film i stil med det Ron Pearlman kan, når han er med i småroller, som det var tilfældet i ‘Suck’. I denne film virker hans replikker fremtvunget, og han ser fuldstændig blæst ud. Det passer til karakteren, men skuespillet er så ringe, at man bare sidder og er forvirret over, hvorfor Henry Rollins pludselig er med i historien.
Måske nogle af de ret flossede kanter skal findes i det faktum, at det er Jason Connery’s instruktørdebut. Yes, det er sønnen til selveste den originale “Bond, James Bond”, der står bag filmen. Der er dog allerede kommet yderligere tre film fra Jason’s hånd siden denne debut, som er fra 2009. Her i 2011 kommer ’51’, der handler om Area 51, og mon ikke der allerede vil være fremskridt at spore. Jeg mener faktisk også, at det er historien, der er filmens svageste punkt, og den står Keith Kjornes for, så det skal ikke ligge Jason Connery til last.
Fakta
Genre: Gyser | Horror | Thriller | Action | SciFi
Instr.: Jason Connery
Medv.: Cuba Gooding, Ron Perlman, Taryn Manning, Valerie Cruz, Henry Rollins, Bill Mosely, Ray Winstone m.fl.
Land: USA, 2009
Komplet åndsvag film. Jeg følte virkelig jeg spildte min tid. Utroligt at Cuba overhoved gad spilde sit talent og sin til på den film. Bag på coveret for de historien til at lyde rigtig fed og det kunne den også havde været men NEJ. jeg var skuffet. Træk et splat fra karaktere, så jeg enig