The Disappearance Of Alice Creed er en britisk kidnapper-thriller med masser af plot twist og gode skuespilpræstationer. Læs mere i vores anmeldelse her.

The Disappearance Of Alice Creed starter med at vise en af de mest professionelle kidnapninger nogensinde set på film. Med kølig distance og en helt simpel “business” tilgang har to mænd kidnappet en ung kvinde, og afpresser nu hendes far.

De passer på hende og sikrer, at hun har det så bekvemt som muligt. Hun er bundet og i et lydsikkert rum, men de skader hende ikke fysisk, og hun er ret hurtigt klar over, at de ikke vil forgribe sig på hende.

Det skaber også en vis sikkerhed for publikum, og man fornemmer en vished omkring, at det ikke bliver fysisk vold, der skal skabe drama og uhygge, men derimod nogle mere psykologiske indspil.

Det viser sig ret hurtigt, at hun absolut ikke er til at bide skeer med, og – præcis som publikum – indser, at kidnapperne hverken ønsker at skade eller dræbe hende, da hun blot er en vare, som de skal have ombyttet til kontanter hurtigst muligt.

I vanlig britisk stil får vi både humor, forviklinger og intelligente plot twist, så man hele tiden fastholdes i filmens univers.

The Disappearance of Alice Creed – Anmeldelse

Gode skuespilpræstationer

Det er god underholdning, og de tre hovedroller leverer en fantastisk præstation. Gemma Arteton, der allerede har haft vitale roller i James Bond filmen ‘Quantum of Solace’ (2008) samt de to blockbusters ‘Clash of the Titans’ (2010) og ‘Prince of Persia’ (2010), er knivskarp som Alice Creed. Hun formår både at få publikum over på hendes side, samtidig med at man aldrig helt ved, hvor man har hende.

De to kidnappere spilles af Martin Compston (Doomsday og Speak No Evil) og Eddie Marsan (Hancock fra 2008 og V for Vendetta fa 2006). Begge er nuancerede portrætter af et par halv-kriminelle individer, der tror, de har fundet den optimale fidus: En plan, der reelt ikke skader nogen, og hvor de har tænkt på alt.

Hjernen bag denne film er J Blakeson, der både har skrevet og instrueret The Dissappearance of Alice Creed. Det er hans første spillefilm som instruktør, men han har dog skrevet The Descent: Part 2, så han er ikke helt uvant med hverken de spændende genrer eller de længere film. Han har skrevet en del kortfilm og også instrueret to, men er et relativt ubeskrevet blad.

Vi glæder os dog til at følge ham fremover, hvis denne film er nogen indikation for, hvad vi kan forvente: Intelligent, spændende og fantastisk underholdende!

FAKTA

DVD/Blu-ray: 16. november 2010
Genre: Thriller, Krimi
Instruktør: J Blakeson
Medvirkende: Eddie Marsan, Gemma Arterton, Martin Compston

Plot

Alice Creed bliver pludselig hovedpersonen i en kidnapning. To mænd fanger hende og smider hende halvnøgen, bagbundet og kneblet ind i en celle, de har indrettet til formålet. Nu venter de blot på at få løsesummen, men Alice har ikke tænkt sig at overgive sig uden modstand, og en indædt overlevelseskamp begynder. Hvor langt er kidnapperne villige til at gå for at få løsesummen – og hvad vil Alice gøre for at vinde friheden?

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg