:: Anmeldelse ::

Ja, det blev altså ikke til en 3D version, for selvom man da kan få en version til hjemmebiografen, så fungerer det altså endnu ikke ordentligt. Og der er ingen tvivl om, at en film som denne sikkert har været super cool med 3D effekterne – det er heller ikke svært at gætte, hvornår man ville få noget lige ud i masken med 3D effekter, men det er mere selve fornemmelsen af at være “inde i filmen”, som tiltaler mig. Selvom det da kan bidrage med nogle ekstra chok, når effekterne er tættere på, end TV skærmen tillader.

Når det er sagt, så fungerer historien i ‘The Final Destination’ helt fint, og konceptet holder fortsat. Nu ved man jo efterhånden, at det handler om de mest spektakulære og opfindsomme dødsscener, men derfor er det alligevel god underholdning og bliver nærmest som et spil, hvor man sidder og gætter med. Der er selvfølgelig intet nuskabende ved denne fjerde film i ‘Final Destination’-franchisen (selvom 3D effekten naturligvis ville have bedraget med en ekstra dimension), men det betyder ikke, at den har mindre berettigelse end eksempelvis ‘Halloween’-filmene eller så mange andre. Faktisk var netop denne film oppe imod ‘Halloween 2’ i biograferne i USA i 2009, hvor ‘The Final Destination’ vandt overbevisende. Dette skal dog nok ses i lyset af den bredere målgruppe, da det er en oplagt “date film”, og så interessen for 3D tilføjelsen.

Derudover er det også så smart med ‘Final Destination’ filmene, at den eneste tilbagevendende karakter reelt er “Døden”, og dermed kan man ellers tage hvem som helst med i filmen – det bliver dog altid unge, smukke mennesker, da der jo skal sælges billetter, men det er trods alt heller ikke så anderledes end alle de andre horrorfilm, som skal markedsføres overfor biografgængerne. Om de kære unge mennesker, som spiller med i disse film, efterhånden er særligt spændende kan derimod diskuteres. De klarer da opgaven helt fint, men de er glemt igen, når filmen er ovre. Instruktøren er David R. Ellis, som også stod bag ‘Final Destination 2’ (2003) – som var hans instruktør debut – og ikke mindst surprise hittet ‘Snakes on a Plane’ (2006). Derudover har han dog kun lavet to andre film tidligere, men her i 2010 har han endnu to film på vej, og han har arbejdet på film som Assistant Director eller med Stunts i over 30 år, så han er bestemt ingen nybegynder.

Kort fortalt; Kunne du lide den oprindelige ‘Final Destination’, og er du frisk på endnu en runde, så er denne det bedste bud i franchisen (udover den første), selvom det stadig er ærgeligt, vi ikke fik chancen for at se den i 3D versionen, som uden tvivl havde trukket oplevelsen et ekstra nøk op. Det er jo showbusiness, og underholdningen stiger altså med den ekstra lir, når det er denne type horror film.

:: Heaven of Trivia ::

I alle ‘Final Destination’ film er der referencer til de foregående film, hvor karakterernes navne kommer igen som bynavne eller er blevet firmanavne. Der findes mange oversigter rundt omkring på nettet. Desuden indledes denne film med at genskabe dødsscenerne fra de tre forrige film. Denne film har med 11 dødsscener det højeste antal af de fire film.

Fakta

(Originaltitel: The Final Destination)

På DVD: 16-02-2010 (DK) | 05-01-2010 (USA)
Genre: Gyser, Thriller
Instr.: David R. Ellis
Medv.: Bobby Campo, Shantel VanSanten, Nick Zano, Haley Webb, Mykelti Williamson, Krista Allen, m.fl.
Land: USA, 2009

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.