:: Anmeldelse ::

Det er naturligvis altid en smagssag, men for mig er det langt mere uhyggeligt, når en historie – eller bare en enkelt scene for den sags skyld – er rå og realistisk, end når det er ren splatter-fest. ‘The Killer Inside Me’ er om noget meget rå, realistisk og ikke mindst skræmmende brutal, og derfor var jeg dybt imponeret og nærmest tryllebundet fra start til slut.

Casey Affleck er skræmmende dygtig i sit portræt af et vaskeægte mandfolk, der er en gennemført gentlemen, som dog gemmer på nogle ganske andre personlighedstræk. Der har været snak i krogene om en Oscar-nominering til Affleck, og det ville være fuldt fortjent. Det er dog ikke kun hans præstation og rolle, der bærer filmen, men derimod et overflod af talenter, der får lov til at give en del mere af sig selv, end man normalt ser. Det er typisk denne type film, der kan være med til at vise ekstra sider og større talenter, end velkendte navne hidtil har kunnet vise, og denne film er et klasse-eksempel herpå.

Især Jessica Alba har en nøglerolle, som spilles fantastisk flot og skræmmende – forhåbentlig kan vi se frem til flere dybere roller fra hende. Og gerne i mere dystre genre, hvor vi tidligere har set hende i f.eks. ‘Sin City’ (2005) og den amerikanske remake af ‘The Eye’ (2008). Næste film fra Alba’s side bliver dog Robert Rodriguez/Ethan Maiquis’ film ‘Machete’ (2010), som er skrevet af Robert Rodriguez og nok skal blive fyldt med rigelige mængder horror, selvom det ikke er en decideret horrorfilm.

Men tilbage til ‘The Killer Inside Me’, som virkelig er Casey Afflecks film. Han er utrolig charmerende og oprigtig i sin væremåde, men samtidig ser man hurtigt, at der gemmer sig en psykopat af ekstremt format. Første gang denne dystre side viser sig, bliver man også lige slået tilbage i sædet, for den fine linie mellem gentleman og psykopat ligger dybt i personen, men når først der åbnes op for psykosen, så er det umuligt for ham at lukke ned igen. Dermed oplever man som tilskuer en af de mest brutale, rå og realistiske voldsscener, som bl.a. går ud over Jessica Alba, der også har fortalt om, hvor svært det var at indspille denne scene. Som tilskuer er det også svært at se på, men det er netop fordi, det er så vellavet og spillet. En flot film på alle måder.

:: Heaven of Trivia ::

I 2003 havde Andrew Dominik planer om at instruere filmen med Tom Cruise i hovedrollen som Lou. Men da Cruise droppede filmen, faldt det hele til jorden, og Dominik gik i stedet videre med at instruere ‘The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford’, som Casey Affleck sjovt nok også spiller med i.

Fakta

(Originaltitel: The Killer Inside Me)

I biografen: 01-07-2010
Genre: Thriller | Drama | Krimi
Instr.: Michael Winterbottom
Medv.: Casey Affleck, Jessica Alba, Kate Hudson, Ned Beatty, Elias Koteas, Simon Baker, Bill Pullman m.fl. 
Land: USA, 2010

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg