CUTTERHEAD er en solid og dybt klaustrofobisk dansk thriller, der snildt kan måle sig med udenlandske sværvægtere. Vi har længe ønsket at se filmen og fik endelig muligheden nu, hvor den er udkommet til hjemmebiografen. Læs mere i vores Cutterhead anmeldelse her.

Cutterhead er en dansk thriller, som vi for længst burde have set. Det har nærmest virket som om, der var en forbandelse over forbindelsen til denne film, da vi har misset et hav af muligheder. Først til filmfestival, hvor sygdom holdt os fra at se den og derefter en udenlandsrejse, der afholdt os fra pressevisning. 

Sidst, men ikke mindst, fik den ikke lang tid i de danske biografer, så her fik vi heller ikke nosset os sammen til at få den set. Vi har dog hele tiden været ret begejstret for Cutterhead konceptet – og hørt gode ting fra dem, der rent faktisk havde fået set den.

Nu er vi selv (endelig) hoppet med ombord på heppeholdet for denne danske lille perle. Læs hvorfor i vores fulde (men naturligvis spoilerfri) Cutterhead anmeldelse herunder.

Dejlig dansk og naturlig tilgang

Det første, der slår os ved Cutterhead, er hvor velkendt, det hele virker. Det er virkelig dansk og nede på jorden i en skøn og nærmest naiv grad. Vores hovedperson, Rie, er sød og imødekommende men også kejtet og ret naiv.

Denne del kommer hurtigt til udtryk, når hovedkaraktererne beskrives helt fra starten. Rie møder en del af dem, der arbejder under jorden på hovedstadens Metro, og der er ikke mange danskere dernede. Dermed ikke sagt at det ikke er dygtige og ordentlige arbejdere. De kommer dog fra en ganske anden baggrund end Rie, der får stillet nogle klodsede spørgsmål.

Hele denne introduktion til karaktererne gør, at man umiddelbart får sympati med Metro-byggerne. Og samtidig bliver man også både mildt irriteret på Rie og tænker, at hun da for pokker prøver sit bedste. Hun er i hvert fald meget positivt stemt overfor dem, hun både interviewer og fotograferer.

Hun er nemlig med til at dokumentere hele byggeriet på en meget fin og positiv måde. Dermed behøver vi andre ikke tænke på, hvilke forhold disse byggeri-arbejdere reelt har arbejdet under, når vi senere høster frugten af deres arbejde.

Cutterhead (2018) anmeldelse

Cutterhead vinder på sit cast

Det er helt klart castet, der får hele Cutterhead plottet til at fungere. Historien er trods alt meget lille, da det er danske Rie, som arbejder med PR, der fanges nede i metroen med kroatiske Ivo og unge Bharan fra Eritrea.

Du kommer helt sikkert til at blive irriteret på Rie af flere årsager. Men hun reagerer nok bare, som mange af os ville reagere. Det samme gælder for den erfarne Ivo og den søde Bharan.

Alle tre spilles helt fantastisk gennem virkelig solide præstationer. Rie spilles af Christine Sønderris, der også havde en lille (med væsentlig) birolle i sæson 2 af den danske Netflix serie The Rain (læs vores anmeldelse her).

Kroatiske Ivo spilles passende nok af den kroatiske skuespiller Kresimir Mikic. Han har været med i et hav af både film og tv-serier. Forhåbentlig kan Cutterhead sikre ham endnu flere internationale roller.

Sidst, men ikke mindst, har vi Samson Semere, der spiller Bharan. Både karakteren og skuespilleren er (igen, meget passende) fra Eritrea. Samson Semere er faktisk kommet til Danmark som flygtning, hvilket også passer perfekt til hans karakter i filmen.

Vi er ikke kommet langt ind i filmen, før de tre karakterer bliver fanget i dybet. Derfra er det en nervepirrende og klaustrofobisk oplevelse. Naturligvis på den fede måde – altså så længe man sidder derhjemme og oplever det.

Cutterhead (2018) anmeldelse

Imponerende debut af Rasmus Kloster Bro

Det tog os alt for længe at få set denne danske thriller, men heldigvis kan vi nu tilslutte os dem, der er imponeret over Cutterhead. Det er endda en spillefilmsdebut for instruktør Rasmus Kloster Bro, der tidligere har lavet tre kortfilm. Manuskriptet har han også været inde over, da det er skrevet af ham selv sammen med Mikkel Bak Sørensen.

De to har da også tidligere arbejdet sammen på Rasmus Kloster Bros kortfilm Barvalo fra 2012. Vi kan jo håbe, at Cutterhead kun er starten på deres spillefilm samarbejde.

Vi må også lige få nævnt filmfotografen på Cutterhead, der er med til at skabe den klaustrofobiske stemning. Det er Martin Munch, der har stået for denne, og han er altså en ret erfaren herre i dansk film og tv. Han har arbejdet på alt fra gyserserien Heartless til spillefilmen Klumpfisken. Og ja, også to af Rasmus Kloster Bros kortfilm.

Hvis du heller ikke har fået set Cutterhead endnu, så er det bare om at få den prioriteret. Bare vær klar på, at det bliver ret ubehageligt undervejs. Især hvis du (som jeg) har det svært med trykudligning og lider af ondt i hoved og ører, hver gang du skal ud at flyve eller ned at dykke. Fy for satan, jeg kunne mærke karakterernes smerte alt for effektivt!

Cutterhead kan nu købes og lejes på VOD herhjemme. 

FAKTA

Genre: Thriller
Instruktør: Rasmus Kloster Bro
Medvirkende: Christine Sønderris, Samson Semere, Kresimir Mikic, Salvatore Striano

Plot

PR-medarbejderen Rie er på besøg i en tunnelboremaskine 20 meter under Københavns gader for at portrættere det velsmurte europæiske samarbejde i metrobyggeriet, da en ulykke spærrer hende inde i et trykkammer sammen med den kroatiske borebisse Ivo og hans unge kollega Bharan fra Eritrea. Ilten begynder hurtigt at slippe op og panikken spreder sig i det klaustrofobiske borehoved. Et livstruende kapløb med tiden sætter i gang, og Rie, Ivo og Bharan må trods radikalt forskellige verdensopfattelser lægge deres liv i hinandens hænder for at finde en vej ud af trykket, varmen og mudderet før det er for sent.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.