:: Anmeldelse ::

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg altid ser frem til filmene i ‘Twilight’-franchisen, men samtidig har jeg aldrig fantastisk store forventninger. Det er film, som er målrettet et yngre publikum, end hvad vi normalt kender til i horror-genren, og derfor er der grænser for, hvor vildt det bliver – hvad enten vi taler vold, sex eller bare generelle plot-twists. Alle skal kunne være med, og det slipper de altså endnu en gang godt fra med ‘Breaking Dawn – Part 1’.

Vi har først set filmen her en uge efter premieren, og havde derfor læst en del anmeldelser fra både professionelle og ganske almindelige civile biografgængere – som man ofte kan stole mere på, da de udvælger film efter lyst og ikke tvangsindlægges til at se film, de som udgangspunkt hader. Netop det sidstnævnte er noget man i den grad kan mistænke ligger til grund for visse anmeldelser i mainstream medierne, for – hånden på hjertet – denne film leverer præcis det den skal.

Jeg elsker både vampyrer og ulve (endda alt fra varulve til shapeshifters såvel som den almindelige slags), og jeg har ingen trang til at vælge mellem Team Edward og Team Jacob, men Robert Pattinson er altså en meget bedre skuespiller end Taylor Lautner, der stadig er en værre flødebolle – der er dog scener, hvor vi kommer lidt dybere, så man kan mistænke, at det slet og ret er producerne, der ved, at Tween-publikummet foretrækker den mere stereotype stil, der køres langt det meste af tiden? Kristen Stewart leverer endnu en solid Bella Swan-præstation og også her er det tydeligt, at karakteren er blevet ældre og har dybere holdninger og standpunkter, som der kæmpes for. Og så er der nogle super effekter, der er utrolig subtile, men meget effektfulde, som giver ekstra ballast til Bella’s historie. Og ja, de kunne nok havde presset hele ‘Breaking Dawn’ ind i én film, men jeg synes personligt, det er fint, at vi får meget mere person-drama ind i historien. Og på et noget dybere plan, end hvad vi har set i de første tre film.

Det er lidt spøjst med disse film, for det er let nok at være super kritisk og kalde det “Glamour” for teenagere på det store lærred, men hvis man lader sig rive med, så er underholdningsniveauet altså upåklageligt. Jeg tog mig selv i at sidde med rynket bryn og være helt fordybet i en scene, hvor ulvene taler med hinanden via telepati. En dybt melodramatisk scene, men det virker jo, for man “køber” historien, når man ønsker at følge Twilight-universet. Men fanger man sig selv i dette, så kan man da godt gnække lidt over det. Og så vende direkte tilbage til filmen og nyde, at man stadig kan blive som et lille barn, der bare nyder filmmagien – hvad end det er romance med vampyrer eller voldsomme scener med blodbad. Vil man sidde og rulle med øjnene over denne film, så er det meget nemt. Men det er sgu betydeligt mere tilfredsstillende bare at lade sig rive med og nyde fortællingen!

Fakta

(Originaltitel: The Twilight Saga: Breaking Dawn – Part 1)

Biografpremiere: 17-11-2011
Genre: Fantasy | Romantik | Horror | Drama
Instr.: Bill Condon
Medv.: Kristen Stewart, Robert Pattinson, Taylor Lautner, Billy Burke, Ashley Greene, Jackson Rathbone, Peter Facinelli, Elizabeth Reaser, Kellan Lutz, Nikki Reed m.fl.
Land: USA, 2011

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.