WELCOME HOME er en ny psykologisk thriller, der netop er udkommet på både DVD, Blu-ray og Viaplay. Der er altså flere muligheder for at se den, men det er ikke ligefrem fordi, vi kan anbefale den. Den er noget af det mest forudsigelige længe. Læs vores Welcome Home anmeldelse her!

Welcome Home er en ny thriller med Aaron Paul og Emily Ratajkowski i hovedrollerne. Filmen har dog et plot, der er uhyggeligt forudsigeligt. Du vil nok kunne gætte 90% af hele plottet i god tid. Det kan naturligvis godt byde på sin egen form for underholdning.

Generelt er Welcome Home dog bare en lummer thriller, der nok især vil være fræk for et amerikansk publikum, mens der ikke er meget at komme efter for mere frisindede europæere. Det er da også imponerende, at den italienske karakter (der aldrig har været i USA) taler helt flydende engelsk med den mindste smule accent.

Han kender endda til meget specifikke amerikanske vendinger og udtryk. Det er bare ét eksempel på, hvordan det er tydeligt, at denne film er en amerikansk produktion. Alene dét at en tilfældig super-lokal italiener taler så godt engelsk (uden at det i øvrigt bemærkes) er jo helt urealistisk for enhver, der har været i Italien.

En rigtig 90’er bandit

Mens vi sad og så Welcome Home og gættede den næste replik, scene og plot-twist i god tid, kom udtrykket “Det føles som en rigtig 90’er bandit!” pludselig på banen. Du kender sikkert godt den type film. Det er den slags action-thriller, der typisk havde en eller anden bad boy i hovedrollen, en semi-ligegyldig babe som hans kæreste og så en skurk.

Det hele er så grotesk forudsigeligt på en rigtig kedelig måde. Har du set et par 90’er actionfilm eller “erotiske thrillere”, så er der absolut intet nyt under solen her. Det føles som en Lifetime tv-film, der låner lidt fra en række andre stereotype film. Der er lidt for meget lummerhed og alt for lidt reelt indhold til, at det giver mening.

Det hjælper ikke, at vi reelt har med to 40-årige gutter (bevares, de var nok 39, da filmen blev indspillet) og en 28-årig kvinde at gøre. Kan vi ikke snart komme videre, Hollywood?!

Skuespillerne gør det dog som sådan helt fint. Der er intet mindeværdigt over deres præstationer, men selve manuskriptet er bare heller ikke meget værd. Og dét er ærgerligt, for selve konceptet er faktisk ret creepy. Ikke mindst hvis man ser filmen, når man netop er hjemkommet fra et ophold i en Airbnb-bolig.

Der er dog mange andre film, der har løftet opgaven meget bedre med et lignende plot og markant mindre budget. Et eksempel på dette er filmen 13 Cameras, og også den lidt mindre gode opfølger med et Airbnb twist, der passende hedder 14 Cameras

Welcome Home (2018) – Anmeldelse af thriller

Skuespillerne skal nok tiltrække publikum

Jeg ved godt, at man nok vil se filmen for Aaron Paul (Breaking Bad, The 9th Life of Louis Drax), men han kan sgu ikke være videre stolt af denne film. Han har lavet mange fede ting, men han har desværre også en tendens til at tage disse rigtig kedelige roller. Den slags, hvor han skal være “helten”, der også er en bad boy og generelt meget utiltalende.

Andre vil nok se den på grund af Emily Ratajkowski (Gone Girl), der har den kvindelige hovedrolle. Der er heller ikke meget at være stolt af for hende i denne film. Selvom hendes karakter, Cassie, faktisk tager nogle gode beslutninger, så er det ét stort lurer-show. Og hun skal hele tiden “reddes” af en mand, også når hun reelt selv er den, der i flere tilfælde redder dagen. 

Det er meget svært at forstå, hvorfor disse to personer overhovedet er i et forhold. De lader ikke til at have noget tilfælles og er reelt ikke i stand til at kommunikere. Hvorfor man så vælger at rejse jorden halvvejs rundt for en romantisk ferie, er mig en gåde.

Men det giver selvfølgelig et flot miljø at filme i. Og ja, dér ser virkelig skønt ud i Italien i Welcome Home. Måske er det fordi, filmfotografen er Shelly Johnson, der blandt andet har filmet Captain America: The First Avenger (2011) og The Wolfman (2010). Man har bare ikke lyst til at tage på en Airbnb-lignende ferie dernede, når man har set denne film!

For en god ordens skyld vil jeg også lige runde den tredie hovedperson i denne thriller. Han hedder Federico og spilles af Riccardo Scamarcio. Han er den blå-øjede italierne, du måske har set i John Wick: Chapter 2. Han kan faktisk være ret cool, men i Welcome Home er han en ret stereotyp italiensk flødebolle-type.

I starten, i alle tilfælde, for det udvikler sig naturligvis – på en meget velkendt måde, der absolut ikke overrasker!

Welcome Home (2018) – Anmeldelse af thriller

Se Welcome Home på Viaplay

Som tidligere nævnt er Welcome Home udkommet på både DVD, Blu-ray og Viaplay, men da den ikke er videre fantastisk, vil vi anbefale at se den på streamingtjenesten fremfor ligefrem at skulle eje en fysisk kopi. Det er den simpelthen ikke værd.

Beklager, hvis der er fans af Aaron Paul, der ikke bryder sig om at høre kritiske ord om hans film, men det her  bare være et job for ham, og ikke et spørgsmål om at skabe filmkunst. Det er også helt fint, men det havde været bedre, hvis Welcome Home i det mindste kunne være underholdende og overraske bare en smule.

Welcome Home er skrevet af David Levinson og instrueret af George Ratliff. Det er første spillefilmsmanuskript for David Levinson, så det bliver forhåbentlig bedre, hvis han fortsætter denne karriere. Og nej, det er på ingen måde overraskende, at der ikke har været en kvinde inde over manuskriptet. 

Dermed ikke sagt, at mænd ikke kan skabe gode kvindelige karakterer, for det kan de sagtens. Både Ellen Ripley og Sarah Connor er eksempelvis skrevet af mænd. De er skrevet af henholdsvis Dan O”Bannon og James Cameron – dog sammen med Gale Anne Hurd.

Men de her to mænd har absolut ikke formået at skabe noget interessant. Hverken når det gælder den kvindelige karakter eller de mandlige karakterer. Der er faktisk ingen personer i denne film, der er specielt “likeable” for nu at bruge et godt udenlandsk udtryk. Igen, så kunne jeg leve med dette, hvis plottet var interessant. Det er det bare ikke!

FAKTA

DVD/BD-premiere: 27. juni 2019
Viaplay-premiere: 26. november 2019 
Genre: Thriller
Instruktør: George Ratliff
Medvirkende: Emily Ratajkowski, Aaron Paul, Riccardo Scamarcio

Plot

Bryan (Aaron Paul) og Cassie (Emily Ratajkowski) lever i et parforhold som er blevet meget skrøbeligt, efter at Cassie har været Bryan utro. I håb om at reparere forholdet, lejer parret en romantisk villa ude på landet i det smukke Italien. Den genfundne romance bliver dog hurtigt forstyrret af den attraktive nabo, Federico (Riccardo Scamarcio), som får antændt Bryans usikkerhed og følelser af jalousi. Via charme formår Frederico at manipulere parret ud i et farligt voyeuristisk spil, hvor ingen ved hvem de kan stole på.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.