Der bliver løbende produceret danske horror-kortfilm, så i anledning af Halloween har vi samlet 3 nyere kortfilm, som du kan se her!

På Vagt er produceret i anledning af Halloween på Frilandsmuseet. Nøcken ligger lige nu på filmmagasinet Ekkos shortlist over de bedste danske kortfilm. Og Den har lige har fået præmiere på den store amerikanske hjemmeside “Short of the Week”.

Læs mere om de enkelte 3 nye danske horror-kortfilm nedenfor.

På Vagt

(3 min.)

Halloween på Frilandsmuseet! Det er en kort spøgelsesfilm som indeholder alt hvad god horror bør indeholde: sjov, uhygge og chok.

Manuskript, instruktion og foto: Daniel Bødker Sørensen
Medvirkende: John Finbarr Ryan, Line Busk Stehr

DEN

(19 min.)

“I det kolde vinterlandskab finder to socialrådgivere en ung pige, alene i skoven. Det er noget foruroligende ved hende; hun taler ikke og hendes blik fylder alle rundt om hende med angst. Hendes tilstedeværelse begynder at sætte sig under huden på alle rundt om hende og de begynder at tvivle på, om det var en god idé at fjerne hende fra skoven.”

Engelsk titel: The Mare
Instruktør: Casper Rudolf Emil Kjeldsen
Medvirkende: Alvilda Lyneborg, Ingrid-Marie Thorlacius Troelsen, Steen Stig Lommer, Mogens Holm og Sussie Nøhr.
Fotograf: Tobias Scavenius

Nøcken

(34 min.)

I middelalderen dominerer kirken samfundet, men i skoven lurer mørke kræfter. Karl og Dagmar lever udadtil et normalt liv, men indenfor hjemmets vægge har deres ufrivillige barnløshed revet dem fra hinanden. Mens Dagmar finder trøst i kristendommen, har Karl indledt en affære med den mange år yngre købmandsdatter Elena. Da Dagmar bliver ramt af Nøckens forbandelse, må Karl dog træde i karakter for at redde sin kone.

Instruktør: Nicolai G.H. Johansen
Medvirkende: Henrik Vestergaard, Maria Erwolter, Emilie Claudius Kruse, Lars Thiesgaard, Hans Christian Schrøder, Kasper Buus, Laura Kjær
Fotograf: Sebastian Bjerregaard

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg