Hvis du ikke lige ved, hvad du skal se til Jul, så har vi fundet de 5 bedste julegyserfilm på Blockbuster.dk lige nu – måske du kan finde lidt inspiration!

Nu er det ikke fordi, der findes det største udvalg af julegyserfilm. Julen går jo ofte op i julehjerter, bagværk og små mirakler. Men som enhver gyserfan ved, kan alle disse ting hurtigt gå hen og blive meget dystre.

Vi har derfor samlet 5 julegyserfilm på Blockbuster.dk, som alle kan kaste sig over. Måske de kan bidrage med et lille horror twist på denne sukkersøde højtid.

LÆS OGSÅ:

Gyserfilm til jul – disse julegysere skal du se >

OPDATERING: Vi har tilføjet en sjette julefilm, der bare måtte komme med på listen.

Der skal jo gerne være lidt til enhver smag, så derfor har vi gjort plads til både klassikere og nyere jule-mareridt.

Her kommer derfor nogle af vores favoritfilm inden for nichegenren julegyserfilm.

Rare Exports: A Christmas Tale

Et geologisk videnskabshold støder på julens hemmelighed under den frosne jord i de nordfinske bjerge. Men da det går op for drengen Piatari og hans far, hvilke uoverskuelige konsekvenser en granskning af julemanden kan få, rotter de sig sammen med to skydegale naboer og indleder et kapløb mod tiden for at forhindre udgravningen af selve julens dna.

Læs vores anmeldelse af Rare Exports: A Christmas Tale >

Rare Exports: A Christmas Tale

Heaven of Horror kommentar: En julefilm, der mest af alt virker som produktet af en vild julefrokost idé frembragt af Steven Spielberg og Stephen King efter alt for meget sild og snaps. Børnene kæmper for at finde frem til sandheden om julemanden, som bestemt ikke er sukkersød. Og så er den finsk… og helt igennem fantastisk!
Vi havde faktisk et lille juledrama sidste år, da vi ikke kunne finde filmen noget sted,  men nu ligger den altså på Blockbuster.

Krampus

Den unge Max vender ryggen til julen, mens hans dysfunktionelle familie mødes i et komisk sammenstød i løbet af juleferien. Da de ved et uheld frigør Krampus’ vrede, bryder helvede løs.

Hele naturen vender sig imod familien og selv elskede helligdagsikoner forvandler sig til monstre.

Læs vores anmeldelse af Krampus >

Krampus

Heaven of Horror kommentar: Der er lavet en del film om “Krampus”, hvoraf dette er en af de nyeste. Et skønt cast og en ret vild film, der skal ses i mørket, hvor man bare overgiver sig til vanvidet. Det kunne næsten have været en Sam Raimi film, når man ser på, hvor crazy det bliver!

Gremlins

Billy får et pelsdyr i julegave – en uimodståeligt nuttet Mogwai. “Hold den væk fra vand og sollys, og husk aldrig at fodre den efter midnat,” fortæller faren, som har købt dyret af en gammel kinesisk købmand.

Det er dog ikke let at overholde, og snart har puslingen forvandlet sig til en hær af hærgende uhyrer.

Gremlins

Heaven of Horror kommentar: Her er vi ovre i en gyserkomedie, der nok også byder på den mest sukkersøde julegyserfilm blandt de fem udvalgte. Om man helst ville have den søde Mogwai eller de ondskabsfulde gremlins, er nok en smagssag. Det er dog nemt at sammenligne de frække gremlins med drillenisser, selvom de er noget mere modbydelige i drillerierne. I øvrigt en god børne-gyserfilm, hvis man skal have arvingerne tændt på genren.

A Christmas Horror Story

Julen er en tid fyldt med glæde, fred og godhed. Med mindre du bor i Bailey Downs. Juleaften fanger en ondsindet ånd tre teenagere i en skolekælder for at genskabe en skæv version af Juleevangeliet. En mor og en far vender tilbage fra skoven med det perfekte juletræ, men opdager, at noget er frygteligt galt med deres 7-årige søn. En familie bliver jagtet af Krampus, den dæmoniske antijulemand fra den nordiske mytologi. Som i alle små byer kender alle hinanden, og dette år er alles julemareridt forbundet. Selv julemanden bliver draget ind i gyseren, da han skal bekæmpe en gruppe hylende zombie-nisser, inden han skal ud på sin tur.

A Christmas Horror Story

Heaven of Horror kommentar: Skal du have lidt godt og blandet, så er en række kortere historier måske vejen frem? Her er en gyserantologi med udgangspunkt i diverse julemyter. Ikke alle er lige vellykkede, men det vil naturligvis altid være en smagssag. Det er dog lidt sejt at se julemanden som nisse-zombie-bekæmper!

The Nightmare Before Christmas

Jack Skellington hersker over den uhyggelige Halloweenby, men opdager eksistensen af den idylliske Juleby, regeret af Santa Claus.

Han kan lide stedet og beslutter sig for at kidnappe Santa Claus for selv at overtage hans rolle.

Heaven of Horror kommentar: Den helt klassiske gyserjulefilm for rigtig mange gyserfans. Der er sing-along begivenheder og traditioner om at se filmen lillejuleaften. Og ellers kan man jo passende starte en ny juletradition i år. Det passer i øvrigt rigtig fint med, at filmen pt. ikke lejes, men derimod kun købes til evigt eje på Blockbuster.dk.

Better Watch Out

I en stille forstadsby må en babysitter forsvare en 12-årig dreng mod fremmede, der forsøger at bryde ind i huset. Men de opdager hurtigt, at dette bestemt ikke er et almindelig indbrud.

Læs vores anmeldelse af Better Watch Out >

Heaven of Horror kommentar: Better Watch Out er noget nær en perfekt gyserkomedie til juletiden. Faktisk bliver det nok en tradition for mig at se den hvert år i december måned. Men bare rolig, den tåler også at blive set til Påske, Pinse eller midt om sommeren…

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.