Glæd dig til Chucky tv-serien kommer på C More – sammen med en masse andet godt gys – her i oktober 2021. Med andre ord, perfekt timing til Halloween. Du kan læse mere om både gyserserien Chucky samt andre gyserfilm og gyserserier, der kan anbefales på C More til Halloween! (advertorial)

Der kommer en Chucky tv-serie, og vi får mulighed for at se den på C More herhjemme fra den 31. oktober. Så bør Halloween underholdningen til hele familien være i hus. Og ja, for en god ordens skyld, så taler vi naturligvis om selveste Chucky som i Chucky-dukken. Den, der først så dagens lys i originalfilmen Barneleg fra 1988.

Det er selveste skaberen af Chucky-franchisen, Don Mancini, der nu har lavet denne Chucky tv-serie, hvor den “levende dukke” får hele 8 afsnit – i stedet for bare én film – til at terrorisere og myrde! Meget passende så udspiller gyserserien sig under Halloween, så det passer perfekt med premieren på C More.

Har du ikke C More, så kan du få C More i 2 uger for 0 kr. lige her via deres Chucky-side > 

Her er det officielle plot for gyserserien Chucky

I Chucky følger vi den homoseksuelle teenager Jake Weber, som er en enspænder, der forsøger at bearbejde sorgen over sin mors død. På et lokalt loppemarked finder han en Good Guy-dukke, som han udvikler et tæt venskab til. Men efterhånden bliver der begået en række brutale mord, som ryster den ellers idylliske amerikanske forstad.

Senest så vi Chucky i rebooten Child’s Play fra 2019, hvor selveste Mark “Luke Skywalker” Hamill lagde stemme til den morderiske dukke. Det fungerer såmænd helt fint med den nye stemme. Det er jo Mark Hamill, der foruden Star Wars har en solid karriere som netop stemmeskuespiller. Alligevel var der mange, der savnede den oprindelige stemme. Og til dem er der godt nyt! Det er nemlig ikke Mark Hamill, der lægger stemme til Chucky i Chucky tv-serien på C More.

Chucky tv-serie på C More

Brad Dourif vender tilbage som Chucky i tv-serien

Det er nemlig den originale Chucky, der nu lægger stemme til igen. Og den originale Chucky er Brad Dourif, der foruden at have lagt stemme til den kniv-svingende dukke, også har gjort karriere som helt “almindelig” skuespiller. Afhængig af din personlige referenceramme vil du nok tænke på Brad Dourif som “Billy Bibbit” fra Gøgereden (1975), “Piter De Vries” i Dune (1984), den infame “Wormtongue” fra Ringenes herre: De to tårne (2002), eller som “Sheriff Lee Brackett” fra Rob Zombies Halloween-film fra 2007.

Der er med andre ord nok ikoniske roller på Brad Dourifs CV, men Chucky må alligevel siges at være den karakter, der har resulteret i fast arbejde. Og ikke mindst en fast replik med “Hi, I’m Chucky. Wanna play?” Franchisen har trods alt været aktiv i årtier, og nu kommer Chucky for første gang i tv-serie format.

Selvom Brad Dourif vender tilbage, og Don Mancini er skaber på den nye gyserserie, så er der helt sikkert rigtig mange, der vil blive begejstret for endnu en detalje: Jennifer Tilly er også med i Chucky tv-serien! Hun er derfor også prominent med i nogle af de forskellige teaser trailere, for man skal jo sørge for at sælge produktet bedst muligt ind til målgruppen.

LÆS OGSÅ:

Vores anmeldelse af CHUCKY tv-serien >

Chucky sæson 1 har premiere den 31. oktober på C More med de to første afsnit. Derefter kommer der et ugentligt afsnit hver søndag, hvor sidste afsnit sendes den 12. december 2021.

Se traileren for gyserserien Chucky lige her:

Det mest uhyggelige er ofte baseret på sande historier

Selvom vi elsker gyserkomedier og gerne ser de klassiske gyser franchises, hvor en morder kan overleve alt og nærmest bliver en mytisk figur, så er true crime ofte mere uhyggeligt.

Her hos Heaven of Horror har gyserfortællinger, der er baseret på en sand historie, i hvert fald altid haft en særlig plads. Det bliver bare uhyggeligt på en mere intens måde, når man hører historier fra den virkelige verden. Især fordi man ofte må erkende, at gyserfilm aldrig er helt lige så uhyggelige. Bevares, fiktion kan være mere kreativt, men true crime er immervæk ofte mere brutalt.

Dr. Death tv-serie på C More i oktober

Derfor kan vi varmt (selvom det løber os koldt ned af ryggen) anbefale tv-serien Dr. Death om den unge og karismatiske neurokirurg Dr. Christopher Duntsch. I tv-serien spilles han – på imponerende vis – af Joshua Jackson (Fringe, Dawson’s Creek). Har du ikke hørt om denne Dr. Death, så kan jeg afsløre, at Dr. Duntsch med sine fejlbehandlinger invaliderede over 30 patienter og kostede to mennesker livet.

Se traileren for Dr. Death herunder – og vær klar på at få det dårligt!

Dr. Death miniserie på C More

Dr. Christopher Duntsch har fået tilnavnet Dr. Death, fordi han (for nu at sige det rent ud) er syg i hovedet. Vi taler nemlig om meget rutineprægede operationer, der blev udført i 2010’erne, så det er en ret frisk sag. Foruden Joshua Jackson i titelrollen, så er Christian Slater og Alec Baldwin i topform. De spiller erfarne og ordentlige kirurger, der kæmper for, at Dr. Duntsch kan blive stoppet ved at få fjernet retten til at operere.

Miniserien om Dr. Death består af otte afsnit, og der kommer to ugentlige afsnit. Serien fik premiere på C More den 5. oktober, så du kan se de første afsnit på C More allerede nu. Vil du vide endnu mere om den sande historie, så har C More også hentet dokumentarserien Dr. Death: The Undoctored Story hjem. Den blev frigivet den samtidigt med Dr. Death seriens premiere den 5. oktober.

The Bite tv-serie på C More i oktober

Meget mere gys til Halloween på C More

Er du ikke til morderiske dukker, men kan godt lide gyserkomedier, så er The Bite måske noget for dig. Det er også en tv-serie, og denne gyser-komedie tv-serie får premiere allerede den 21. oktober 2021. Gyserkomedieserien handler om to naboer under en ny pandemi. Det er en uventet og dødelig virus, der nu er løs i New York, hvor de smittede bliver til menneskeædende zombier. I dette kaos møder vi Rachel og Lily, der spilles af Taylor Schilling (Orange is the New Black, The Prodigy) og Audra McDonald (The Good Fight).

Du kan se, hvordan de to naboer desperat kæmper for deres og andres overlevelse i The Bite på C More fra den 21. oktober 2021. Skøn opvarmning til Halloween!

Et lille udpluk af højaktuelle gyserfilm på C More til Halloween 2021

Elsker man gys, så kommer man næppe udenom Stephen King. Manden har skrevet et væld af gyserhistorier, og de adapteres til film og tv-serier i ét væk. En af de absolut mest ikoniske film baseret på en Stephen King bog er Ondskabens Hotel fra 1980, og i 2019 kom så filmatiseringen af den opfølgende Doctor Sleep (2019). Både Ondskabens Hotel (org. titel The Shining) og Doctor Sleep ligger på C More og passer perfekt til en god gyseraften for enhver Stephen King-fan. Du finder i øvrigt også den nyeste It-film (It – Kapitel 2) på C More lige nu!

Er du mere til Steven uden ph, så er Steven Spielbergs gyserfilm Poltergeist fra 1982 også at finde på C More. Det er ganske enkelt en af de absolut mest berømte gyserfilm med sin “They’re here” og “Go into the light” replikker.

Hvem instruerede egentlig Poltergeist?

Nu tænker du måske: Nej hør, det var jo ikke Steven Spielberg, der lavede den film, så kommer jeg til det her. For selvom filmen officielt tilskrives Tobe Hooper som instruktør, så er det en slags offentlig hemmelighed, at filmen blev skabt gennem et meget tæt samarbejde mellem netop Steven Spielberg og Tobe Hooper.

De fleste andre, der arbejdede på filmen har udtalt sig i øst og vest om hvem, der reelt var den primære drivkraft. For mange står Poltergeist nok ret meget som en Steven Spielberg-film, mens Tobe Hooper i langt større grad forbindes med en anden film. Nemlig Motorsavsmassakren fra 1974, der efter sigende fik Spielberg til at hyre ham til at lave Poltergeist. Uanset hvem af de to, der har størst aktie i den film, så er Poltergeist i hvert fald en film, der stadig holder i dag. Og begge instruktører har lavet andre skønne gyserfilm, der cementerer deres evner inden for genren.

Der kom også en Poltergeist reboot i 2015, men den var ikke videre god. Slet ikke i forhold til filmen fra 1982. Men er du mere til de nyere gyserskabere, så kan du fra den 22. oktober se den nyeste The Invisible Man, der er skrevet og instrueret af Leigh Whannell (men baseret på H. G. Wells originalhistorie). Leigh Whannell er ingen ringere end medskaberen af Saw og Insidious. Med andre ord er han en fast samarbejdspartner med James Wan, der er en af de største nye gyserinstruktører.

Poltergeist på C More

Har du ikke C More endnu?

Hvis du ikke har C More, så er det altså en god idé at få sikret dig adgang, da de har et stort udvalg af gyserfilm. Samtidig har C More sikret sig eksklusive rettigheder til Chucky tv-serien her fra 31. oktober 2021.

Men måske har du allerede adgang til C More, men er ikke klar over det.

Det er nemlig muligt at få C More via mange forskellige udbydere. Jeg har det selv via min YouSee tv-pakke, og du kan sikkert få streamingtjenesten via din tv- eller teleudbyder. Præcis som det er muligt med Netflix og andre tjenester.

Alternativt kan du naturligvis også købe adgang direkte via et abonnement, hvor der naturligvis er mulighed for at få en prøveperiode.

Du finder Chucky tv-serien på C More lige her – hvor du også kan få C More i 2 uger for 0 kr.  

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.