CREEPSHOW og DAY OF THE DEAD er to nye gyserserier, der har premiere på Viaplay den 27. oktober 2022. Med andre ord er tilføjelsen ret perfekt timet i forhold til Halloween. Læs mere om de to serier her!

Creepshow sæson 1-3 kan nu ses på Viaplay herhjemme. Det bør være en rigtig kærkommen nyhed for mange gyserfans, da det er en ikonisk gyserserie. Formentlig også en serie, mange er vokset op med – eller i hvert fald kan huske gyserserie-“værten”, der selv er ret kult!

Denne version af Creepshow begyndte i 2019, men serien er naturligvis baseret på klassikeren fra 1982 – og ja, Creepshow er stadig den sjoveste måde at blive skræmt på! Når tegneserier bliver til virkelighed, ved man aldrig, hvad der venter på næste side.

Men det er i hvert fald underholdende!

2019 udgaven af Creepshow

Creepshow er en antologiserie, så hvert afsnit består af to nye historier. Spilletiden for hvert afsnit er på ca. 45 minutter, så du får to historier á ca. 20 minutters varighed. Perfekt snack-size gyserserie.

Creepshow i generation 2019-udgaven er produceret af Shudder, og der er 3 sæsoner med 6-7 afsnit hver. Der er bestemt nogle guldkorn imellem, så du kan roligt kaste dig over denne nye version af den velkendte antologiserie!

Vi har anmeldt Creepshow på vores engelske side, hvis du er nysgerrig >

Day of the Dead på Viaplay til Halloween 2022

Day of the Dead (2021) er ligeledes blevet tilføjet til Viaplay den 27. oktober 2022. Der er derfor hele to nye gyserserier på Viaplay lige op til Halloween.

Den nye Day of the Dead er produceret af SyFy og består af 10 afsnit. De kalder selv serien for en hyldest til George A. Romero, men da den har 4.6 på IMDb, kan man diskutere, hvor vellykket det er.

Day of the Dead er den intense historie om seks fremmede mennesker, der forsøger at overleve de første 24 timer efter en invasion af udøde. Nogle gange er det eneste, der skal til for at bringe folk sammen, en horde sultne zombier, der forsøger at rive dem fra hinanden.

Med andre ord er selve plottet præcis dét, du kender fra netop de ikoniske George A. Romero zombie-film.

Se Day of the Dead traileren nedenfor, så du får en idé om, hvad du kan forvente af serien.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg