Ellen Burstyn vender tilbage i THE EXORCIST: BELIEVER, og dét er noget gyserfans kan lide. Hun gentager sin ikoniske rolle fra originalfilmen, der udkom for 50 år – den fik premiere i USA i december 1973. Læs mere om Ellen Burstyn og den nye The Exorcist requel herunder! (Advertorial)

Det faktum, at Ellen Burstyn er med i The Exorcist: Believer, er helt sikkert en stor årsag til, at vi glæder os til at se denne film. Som hos langt de fleste andre gyserfans, står The Exorcist fra 1973 som en ikonisk gyserfilm. En film, der ofte er forsøgt efterlignet – og lige så ofte hyldet og spoofet – da den var skelsættende for gysergenren.

Eftersom Ellen Burstyn blev født i december 1932, er hun allerede en moden dame på over 90 år. Vi kan kun krydse fingre for, at hun kan holde mindst lige så længe som Betty White, der blev næsten 100 år. Alt tyder i hvert fald på, at Ellen Burstyn stadig er fit for fight og gerne giver publikum det, vi vil have.

Faktisk har man kunnet mærke et sus i biografen hver gang, der har været trailer for filmen. Straks Burstyn dukker op på skærmen, kan man høre hvisken om “Det er moren fra den første film”, og begejstringen er tydelig!

Det bliver ikke ligefrem mindre imponerede, når man ved, at Burstyn blev alvorligt skadet under indspilningerne til den oprindelige The Exorcist. Øjeblikket skulle efter sigende været inkluderet i filmen, hvor hun blev flået væk fra Regans (den besatte datter) seng og landede så uheldigt, at hun skreg sin smerte ud.

Heldigvis for Ellen Burstyn betyder gentagelsen af hendes rolle, at hun nu er et menneske med erfaring. Hun skal hjælpe andre med deres besatte døtre – for i The Exorcist: Believer er det to piger, der bliver besat. Se traileren nederst, hvor du kan opleve to besatte piger og den skønne Ellen Burstyn.

Ellen Burstyn vender tilbage i THE EXORCIST: BELIEVER

​Ellen Burstyn tilbage i Oscar-nomineret rolle

Ellen Burstyn har været nomineret til i alt seks Oscar-statuetter for sit skuespil, men hendes første nominering for en hovedrolle var i 1974 for The Exorcist. Hun vandt (desværre!) ikke i 1974, men året efter kom der alligevel en Oscar i hus til Ellen Burstyn for hendes rolle i Martin Scorseses Alice Doesn’t Live Here Anymore.

Nu er det efterhånden over 20 år siden, Burstyn sidst blev Oscar-nomineret. Det var for hendes rolle i Requiem for a Dream, som hun i dén grad skulle have vundet. Man kan håbe, at Oscar-guderne igen vil kigge efter Ellen Burstyn nu, hvor hun gentager den rolle, hun blev Oscar-nomineret for i 1974. Dét ville da være en god historie!

At Ellen Burstyn gentager sin ikoniske rolle som skuespilleren Chris MacNeil fra originalfilmen, er også noget, vi gyserfans elsker. Hun vender simpelthen tilbage til den rolle, hun spillede første gang for 50 år siden. Det er jo voldsomt imponerende og en helt perfekt tilgang til at genoplive The Exorcist-franchisen.

Gyserfans vil nok få lidt deja vu

Det virker også lidt bekendt at få den kvindelige hovedrolleindehaver fra en ekstremt populær gyserfilm tilbage i en fortsættelse mange årtier senere. Man får som gyserfan nærmest lidt deja vu.

Det smager nemlig ret meget af, da Jamie Lee Curtis vendte tilbage til Halloween-franchisens nye trilogi. Dog var der “kun” 40 år mellem første film og requel-trilogien, så det her er lige et årti ekstra. Dét er på alle måder imponerende.

Og ja, det samme har også været tilfældet med de nyeste film i Scream-franchisen, men det er ikke helt lige så vildt. Der er jo vanvittig mange fans af den første Eksorcisten, der først blev født flere årtier efter, den blev lavet og udkom. Alene musikken er stadig ikonisk. Faktisk fuldt ud på højde med Jaws-temaet.

David Gordon Green instruerer The Exorcist: Believer

Velkendt requel-instruktør bag The Exorcist: Believer

Det giver fin mening, at der er oplagte paralleller mellem netop The Exorcist: Believer og den nye Halloween-trilogi. Det er nemlig samme instruktør, der står bag genoplivningen af de to franchises; David Gordon Green. Begge var tænkt som trilogier fra starten og med udgangspunkt i “requel”-tankegangen.

En “requel” er en film, der både er en reboot [genoplivning] af en elsket franchise og sequel [fortsættelse] til en elsket originalfilm.

I tilfældet med både The Exorcist: Believer og Halloween (2018), så er det film, der ignorerer en række af de sequels, der har været i årenes løb. I stedet er fokus på at følge op på historien fra den første film. Originalfilmen og -historien er således det, der bygges videre på. Du kan derfor med fordel gense den oprindelige The Exorcist Eksorcisten, inden du skal se The Exorcist: Believer.

Det vil også kun gøre det endnu mere tydeligt, at Ellen Burstyn altså ikke var teenager, da hun spillede hovedrollen i originalfilmen for 50 år siden. Og så vil det uden tvivl skabe en helt oprigtig glæde over, at vi nu endelig får at vide, hvordan det gik for Chris MacNeil (Ellen Burstyn) i årene efter de voldsomme begivenheder.

THE EXORCIST: BELIEVER får premiere i de danske biografer den 12. oktober 2023. Det er jo perfekt til både fredag den 13. og Halloween.

Advertisement

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.