Der rykkes hele tiden rundt på premieredatoerne i biograferne, og nogle gange ryger film helt ud af programmet.

‘The Thing’, som skulle have haft premiere 8. december, ser nu ud til at være røget i svinget, hvilket ikke er overraskende med de dårlige amerikanske salgstal. Til gengæld har vi så fået en ny gyser smidt ind i den søde juletid. Den britiske ‘Kill Time’ er en gyser/thriller, som nu er sat til at få premiere 25. december 2011.

Plottet er følgende:

Jay og Gal gamle venner fra Irak-krigen, som lever et dobbeltliv. Jay har lige passeret de 30 år og er lykkeligt gift med Shel. Sammen har de en lille søn, Sam. Umiddelbart syner Jay og hans midaldrende ven Gal af forretningsmænd med succes, men i virkeligheden er de lejemordere med taskerne fyldt af maskingeværer. I disse økonomisk svære tider kan end ikke lejemordere tillade sig at være kræsne, når man søger job: De vælger derfor at tilsidesætte deres ellers så indgroede principper, da de påtager sig deres næste opgave og pludselig havner i en snusket og forkætret verden med uhyrlige snuff film og sataniske mord. Konspiration i ‘Kill List’ fører Jay og Gal langt op i samfundets politiske top.

Filmen er instrueret og skrevet af Ben Wheatley, og i rollerne ser vi bl.a. Neil Maskell (Dog House), Michael Smiley (Burke and Hare, Outpost), MyAnna Buring (Devil’s Playground, The Descent 2, Twilight).

Nadja "HorrorDiva" Houmøller