Det er ikke så tit, det sker, men der er kommet to nye titler ind på kommende biografilm listen. De er begge i den sjove ende af skalaen.

Gyserkomedierne The Kitchen Sink og Scouts vs. Zombies kommer højst sandsynligt i de danske biografer i 1. kvartal af 2015 (med mindre de bomber på det amerikanske marked og efterfølgende droppes på det danske marked).

The Kitchen Sink handler om tre teenagere, der danner et noget aparte venskab. De består nemlig af en vampyr, en zombie og et menneske. Vampyrerne, zombierne og menneskerne boede i fred og fordragelighed i byen Dillford, men en dag kommer der en fjende udefra og bringer krig og kaos med til den lille by. Pludselig ligger alle i krig med alle, og nu er det op til de tre teenagere at bringe orden tilbage i deres lille samfund.
Biografpremiere: 29-01-2015

Scouts vs. Zombies handler om tre spejdere, der på deres sidste campingtur finder den sande mening med venskab, da de må stå sammen for at beskytte deres by mod zombier.
Biografpremiere: 12-03-2015

Frister nogle af filmene?

Nadja "HorrorDiva" Houmøller