Du har nu chancen for at se den franske gyserkomedie FINAL CUT i biografen samt vinde billetterne til visningen i København den 24. oktober. Læs mere her!

Den 24. oktober er der dansk premiere på gyserkomedien FINAL CUT (med originaltitlen Coupez!) i forbindelse med Fransk Filmmandage i Grand Teatret (København) og Øst for Paradis (Aarhus).

Filmen vises som udgangspunkt kun den ene gang og forventes at få VOD-premiere i starten af 2023. Det vil sige, at det er eneste chance for at se filmen på det store lærred.

Læs mere om Final Cut nedenfor og deltag i konkurrencen om biografbilletter til visningen i København den 24. oktober 2022.

Selve plottet (inkluderer spoilers)

Michel Hazanavicius’ åbningsfilm Final Cut fra Cannes er en meta-film, der lægger ud med en blodtørstig zombie, der går i kødet på en skrigende kvinde.

Scenen viser sig dog at være fra en film i filmen, for Final Cut skildrer i virkeligheden en filmoptagelse, hvor instruktørens (Romain Duris) største udfordring er det elendige skuespil.

Men også her vendes historien på hovedet, for Michel Hazanavicius (The Artist) har op til flere esser i ærmet, og pludselig bliver filmholdet angrebet af ægte zombier.

Disse talenter udfolder han også her – tilført en hel del blodsudgydelse, men overvejende præsenteret med et glimt i øjet, for Final Cut er først og fremmest et sjovt og lystigt kærlighedsbrev til selve filmkunsten.

Et remake af det japanske surprise-hit One Cut of the Dead

Final Cut er en fransk genindspilning af den japanske gyserkomedie One Cut of the Dead fra 2017, der tog genrefestivalerne med storm.

Vi husker tydeligt, at vi sad den første halve time og undrede os over, hvad i alverden der lige foregik på skærmen, for det er noget gevaldigt rod! Men vi vidste, at filmen har vundet adskillige publikumspriser verden over, så vi holdt ud.

Og der er altså en mening med galskaben, så der er intet, af det der sker, der er tilfældigt.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg