Sharp Objects miniserien er baseret på Gillian Flynns (Gone Girl) bestseller af samme navn. Serien kommer til HBO Nordic sommeren 2018.
I Sharp Objects spiller Amy Adams journalisten Camille Preaker, som vender tilbage til sin hjemby for at undersøge en dyster sag. Sagen omhandler to forsvundne, unge piger. Byen gemmer på en række mørke hemmeligheder, så Camille må kæmpe meget mere end denne sag.
Et psykologisk puslespil skal samles og Camille har en nagende fornemmelse af, at hun har mere til fælles med de forsvundne piger, end som så.
Super cast til Sharp Objects
Udover Amy Adams medvirker også Patricia Clarkson, Chris Messina, Eliza Scanlon, Elizabeth Perkins og Matt Craven.
Serien er instrueret af Jean-Marc Vallee, som også står bag den vanvittigt populære serie Big Little Lies, der ligeledes vises på HBO Nordic og varmt kan anbefales.
Både cast, instruktør og kanal vidner altså om, at vi har noget ganske særligt i vente. Har man læst bogen, så vil traileren nok også hurtigt vække minder om plot twists til live.
Fantastisk bog med vilde horrorperler
Vi har læst Gillian Flynns bog, og den er virkelig intens og gemmer på nogle massive horror-guldkorn. Har du endnu ikke læst Sharp Objects bogen, så vent til efter, du har set serien. På den måde bliver du ikke spoilet, og det ér virkelig et thriller mysterie. Desuden vil bogen efterfølgende fungere som en skøn forlængelse af serien med langt flere detaljer – det er i hvert fald vores forventning.
Den nye miniserie Sharp Objects består af 8 afsnit og får premiere den 9. juli på HBO Nordic.
Læs vores anmeldelse af afsnit 1 >
Se plakat og trailer for Sharp Objects nedenfor.