Ifølge bestyrelsensformanden for Paramount Pictures, Brad Grey, der distribuerer filmen, så blev mange projekter planlagt til 2009, da den økonomiske verdenssituation var meget anderledes, og derfor har filmselskabet måtte tilpasse sig den økonomiske krise, og det betyder altså bl.a., at ‘Shutter Island’ premieren – som uden tvivl skal markedsføres intenst – bliver udskudt til næste år. Det betyder også, at filmen ikke er med i Oscar kapløbet til 2010, og samtidig er den ikke ligefrem top-of-mind til 2011 uddellingen, men det bekymrer tilsyneladende ikke Paramount Pictures.

Nu er thriller/horror genren naturligvis heller ikke ligefrem selvskrevet til Oscar statuetter, men holdet bag eksempelvis ‘Ondskabens øjne’ (Silence of the Lambs – USA, 1991) ser nok ganske anderledes på den formodning. Her vandt både Anthony Hopkins og Jodie Foster for deres hovedroller, Jonathan Demme for instruktion, Ted Tally for manuskriptet og nå ja, så vandt den jo også for "Bedste film" ved Oscar uddelingen i 1992.

Under alle omstændigheder, så glæder vi os fortsat til ‘Shutter Island’ omend ventetiden unægteligt bliver meget lang nu – især da vi ikke har nogen dansk dato endnu.

Forfatter

  • ScreamQueen

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg