Der kommer 4 helt nye Blumhouse gyserfilm på streamingtjenesten Amazon Prime Video i løbet af oktober 2020. Læs mere om filmene og se en trailer her!

Blumhouse gyserfilm har normalt et vist niveau, så det er en god nyhed for gyserfans, at der nu kommer otte spritnye af deres film på Amazon Prime Video! I første omgang kommer der fire gyserfilm i løbet af oktober 2020.

Gyserfilmene går under “Welcome to the Blumhouse”, der som sagt får premiere på verdensplan streamingtjenesten på Amazon Prime Video i oktober 2020. Lige i tide til Halloween.

Læs mere om de fire første gyserfilm nedenfor.

Welcome to Blumhouse gyserfilm på Amazon Prime Video

Plot til de fire Blumhouse gyserfilm

De to første Blumhouse gyserfilm, der kommer på Amazon Prime Video den 6. oktober 2020, er følgende:

THE LIE

“Da deres teenagedatter tilstår at have dræbt sin bedste ven impulsivt, forsøger to desperate forældre at dække over den forfærdelige forbrydelse.”

The Lie er skrevet og instrueret af Veena Sud (The Killing, 7 Seconds). Blandt de medvirkende ses Mireille Enos (The Killing), Peter Sarsgaard (An Education) og Joey King (Wish Upon, The Act). 

BLACK BOX

“Efter at have mistet sin kone og hukommelse i en bilulykke, gennemgår en enlig far en pinefuld eksperimentel behandling, der får ham til at stille spørgsmålstegn ved, hvem han virkelig er.”

Black Box er instrueret af Emmanuel Osei-Kuffour Jr. (Born with It). Blandt de medvirkende finder du Mamoudou Athie (Jurassic World 3, The Circle), Phylicia Rashad (Creed), Amanda Christine (Colony), Tosin Morohunfola (The Chi, The 24th), Charmaine Bingwa (Trees of Peace, Little Sista) og Troy James (Scary Stories to Tell in the Dark).

Den 13. oktober 2020 kommer der så 2 nye gyserfilm:

EVIL EYE

“En tilsyneladende perfekt romance bliver til et mareridt, da en mor bliver overbevist om, at datterens nye kæreste har en mørk forbindelse til sin egen fortid.”

Evil Eye er instrueret af Elan Dassani & Rajeev Dassani (A Day’s Work, Jinn). Blandt de medvirkende ses Sarita Choudhury (Lady in the Water), Sunita Mani (GLOW), Omar Maskati (Unbelievable) og Bernard White (Silicon Valley).

NOCTURNE

“På et elite-kunstakademi begynder en stille musikstuderende at overstråle sin mere dygtige og udadvendte tvillingsøster, da hun opdager en mystisk notesbog, der tilhører en nyligt afdød klassekammerat.”

Nocturne er skrevet og instrueret af Zu Quirke (ZugzwangGhosting). Blandt de medvirkende finder du Sydney Sweeney (EuphoriaThe Handmaid’s Tale), Madison Iseman (Annabelle Comes Home), Jacques Colimon (The Society) og Ivan Shaw (InsecureCasual). 

I løbet af 2021 kommer der så fire nye gyserfilm, som vi endnu ikke ved noget om.

Se en samlet trailer til “Welcome to the Blumhouse” nedenfor.

Forfatter

  • HorrorDiva

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.

    Vis alle indlæg