Annabelle 3 er den næste film i rækken om den dæmoniske dukke, der første gang blev vist i Nattens dæmoner. Og nu bliver cirklen fuldendt, da Annabelle kommer tilbage til Warren huset og laver ballade.
Annabelle 3 har titlen Annabelle Comes Home og bliver beskrevet som Night at the Museum men med dæmoner. Annabelle kommer nemlig til at aktivere alt i Warren museet og terrorisere Warren parrets datter og hendes babysitter samt dennes veninde.
Ed og Lorraine Warren har i deres hjem et museum, hvor de gemmer et artefakt fra hver af deres uhyggelige sager.
Vera Farmiga og Patrick Wilson spiller igen Warren-parret i Annabelle 3. Det er første gang, de er med i en spin-off fra The Conjuring-universet.
Ny instruktør bekendt med Annabelle-universet
Annabelle 3 skrives og instrueres af Gary Dauberman. Han skrev også Annabelle samt Annabelle 2: Skabelsen. Han har ligeledes arbejdet på It – Kapitel 1 samt den kommende It – Kapitel 2. Så man må sige, at han er vant til gyserfilm. Dette bliver dog hans debut som filminstruktør.
Annabelle 3: Annabelle Comes Home får dansk biografpremiere den 27. juni 2019 – dagen før den amerikanske premieredato!