Happy Death Day 2U er fortsættelsen til Happy Death Day fra 2017, og du kan se den første trailer til gyserfilmen her.

Happy Death Day 2U fortsætter, hvor Happy Death Day slap.

Happy Death Day fulgte vi den selvoptagede Tree Gelbman, der måtte gennemleve den samme dag igen og igen. Dagen endte dog altid med, at hun blev brutalt myrdet af en ukendt maskeret person.

Hovedrollen Tree, spillet af Jessica Rothe, vender dermed tilbage. Det samme gør Israel Broussard og Ruby Modine, der spiller hendes venner.

Christopher Landon instruerer endnu en gang, og han har også selv skrevet manuskriptet. Landon slog igennem med Paranormal Activity: The Marked Ones og derefter zombie-komedien Scouts Guide to the Zombie Apocalypse, inden han lavede den første Happy Death Day.

Happy Death Day 2U får premiere i de danske biografer den 14. februar 2019.

Se traileren nedenfor.

Forfatter

  • Nadja "HorrorDiva" Houmøller

    Jeg kan huske den første gyser, jeg så, da jeg var ca. 8-9 år. Det var nemlig 'Poltergeist', som min far havde optaget, og jeg efterfølgende sneg mig til at se, mens jeg var alene hjemme. Og det var på trods af, at min far udførligt havde lavet et grøn/gul/rød-system over hvilke film, jeg måtte se og ikke se... 'Poltergeist' var selvfølgelig en af de røde. Siden da har jeg haft en massiv interesse i at se gyserfilm, og jeg har altid fulgt med i hvilke kommende gysere, der var undervejs. Jeg foretrækker uden tvivl de lidt nyere gyserfilm. Et udpluk af mine favoritfilm: El orfanato, [REC], The Others, 28 Days Later, Eden Lake, The Descent, Se7en, Drag Me to Hell, The Mist, Haute Tension, Martyrs, The Strangers, The Cabin in the Woods. Udover min store interesse for horror-genren, har jeg også studeret 'Art of Film' på Berkeley, Californien, USA.