Søgeresultater for: (6/6)

Black Swan (6/6)

Nina er balletdanserinde og bliver fanget i intriger med den nye rival i balletkompagniet. Ninas liv handler udelukkende om dansen. Hun bor sammen med sin mor, som selv er pensioneret danser og støtter Ninas ambitioner. Da den artistiske instruktør skal vælge en ny prima ballerina, er Nina det oplagte valg, men den nye danser Lily imponerer også instruktøren. Nina og Lily indleder et forskruet venskab. For bedre at kunne personificere rollen som både hvid og sort svane, begynder Nina at komme i kontakt med sin mørke side, og hendes hæmningsløse tilgang til rollen er tæt på at ødelægge hende.

Læs mere

Inception (6/6)

I ‘Inception’ er Dom Cobb (Leonardo DiCaprio) en dygtig tyv og den absolutte bedste, når det handler om den farlige kunst at stjæle værdifulde hemmeligheder. Cobb arbejder sammen med et hold specialister om at udtrække hemmelighederne, der hvor folks sind er mest sårbare, i deres dybeste underbevidsthed under søvnens drømmestadie. Arthur (Joseph Gordon-Levitt), Cobbs ven gennem lang tid, tager sig af alle detaljerne, den netop rekrutterede arkitekt-studerende Ariadne (Ellen Page) skaber rammerne i drømmene, og på holdet er desuden identitetsfalskneren Eames (Tom Hardy) og kemikeren Yusuf. Cobbs sjældne evne har gjort ham til en eftertragtet spiller i denne forræderiske nye verden inden for industrispionage, men den har også gjort ham til en international flygtning og kostet ham alt, han havde kært. Et tilbud fra den succesfulde og rige forretningsmand Saito (Ken Watanabe) giver Cobb en chance for forløsning, men kun hvis han kan opnå det nærmest umulige: Implantation. I stedet for det perfekte kup skal Cobb og hans hold af specialister nu forsøge at opnå det stik modsatte. Deres mål er ikke at stjæle en idé fra offeret, men at implantere en. Hvis det lykkes, vil det være den perfekte forbrydelse, men hverken nøje planlægning eller ekspertise kan forberede teamet på den farefulde fjende, der virker til at kunne forudse hvert et træk, de laver.

Læs mere