James Wan har gjort det igen! En ny gyser-klassiker er født med filmen Nattens dæmoner.

Det var med skræmmende høje forventninger, vi satte os til at se denne film.

Ikke kun har den fået en nærmest uhørt god kritik i filmverdenen generelt (og blandt horror-websites specifikt), men vi var også meget glade for James Wan’s sidste film, der også havde Patrick Wilson i en hovedrolle, nemlig Insidious. Begge film har et fokus på dæmoner og spøgelser, som det uhyggelige element og gør stor brug af den langsomme opbygning og super creepy altomsluttende uhygge.

At der i denne film er endnu flere fantastiske skuespillere på rollelisten, gjorde ikke ligefrem forventningerne mindre – her tænker jeg især på Vera Farmiga (aktuel som Norma Bates i TV-serien ‘Bates Motel’) og Lili Taylor (også aktuel i gyser TV-serien ‘Hemlock Grove’ fra Netflix). Og lad os da slå fast med det samme, at vi absolut ikke blev skuffede!

Historien er skrevet af tvillingebrødrene Chad og Carey Hayes, der tidligere har skrevet et hav af gyserfilm såsom ‘House of Wax’ (2005), ‘Reaping’ (2007) og ‘Whiteout‘ (2009), så de to brødre har rigelig erfaring med horror, omend det ikke har været tilnærmelsesvis så effektivt som nu.

Men i den forbindelse kommer man nok ikke uden om at skæve til Mr. Wan, for han lader virkelig til at have fundet sin niche som gyser-instruktør. Ikke mindst når man husker på, at han faktisk er den egentlige ophavsmand til hele ‘Saw’-serien, som er baseret på hans kortfilm og historie af samme navn – ligesom han var instruktør på den første spillefilm i serien.

Tid til at bygge en ordenlig historie op

Det helt grundlæggende geniale i Nattens dæmoner er, at den tager sig tid til, at vi får kendskab til personerne. Vi kan se, at der er tale om velfungerende parforhold og familier, der holder sammen og støtter hinanden, uden det bliver sukkersødt og søgt. Men samtidig ryger vi ikke ud i en stagnering, hvor vi venter i AL for lang tid på det første gys.

For ikke kun indleder vi med et godt gys – som det hører sig til i den klassiske horrorgenre – men vi får også tidligt i hovedhistorien en snigende uhygge med et par chok. Tag dog ikke fejl af denne indledende observation, for gys og uhygge er så absolut i en konstant stigende udvikling og udmunder i en skrækindjagende slutning!

Der kan heller ikke være nogen tvivl om, at det er altafgørende med et troværdigt og stærkt cast, hvilket man i den grad har fået med Patrick Wilson og i særdeleshed Vera Farmiga og Lili Taylor. De to kvinder har begge en styrke, der nærmest er pakket ind i umiddelbar svaghed, men på elegant vis er en fortælling om, hvad vi mennesker egentlig er i stand til, når vi presses på helt umenneskelig vis.

Jeg kan kun anbefale alle horrorfans at nyde denne film på det store lærred, for The Conjuring / Nattens dæmoner er på alle måder et helt igennem genialt gys – intet mindre!

Fakta

Biografpremiere: 12-09-2013
DVD-premiere: 27-12-2013
Genre: Horror, Thriller
Instruktør: James Wan
Medvirkende: Lili Taylor, Vera Farmiga, Patrick Wilson, Ron Livingston m.fl.

Resumé
I 1970’erne flyttede Perron-familien ind i deres nye New England hus, som viste sig at være en portal for gode og onde ånder.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.

    Vis alle indlæg