Solace er en af de film, der har ligget længe på hylden og er blevet udgivet rundt omkring i verden, men endnu ikke i USA. Bør det bekymre dig? Nej!

Der er ingen tvivl om, at en film kan lande på hylden hos en filmselskab, fordi den er dårlig. Andre gange ender den dog på hylden, fordi filmselskabets økonomi er dårlig.

Når det gælder Solace er det heldigvis sidstnævnte, der gælder, for det er en solid gyser-thriller. Det virker jo også helt absurd, at en film med så stærk en rollebesætning skal være i venteposition, men sådan er det nogle gange.

Det værste er dog, at denne film aldrig er kommet i biografen, for det kunne den sagtens have klaret. Solace kommer faktisk også i biografen i USA til december, men kun i begrænset omfang og så hurtigt ud på VOD og DVD derefter. Ak ja, sådan må det jo være nogle gange, men man hader, når dårlige ting sker ved gode film.

Når man ser så mange film, som vi gør, så er der også en del, der kun byder på en mellemfornøjet oplevelse. Derfor er vi ofte ret skeptiske, når en film med et supercast pludselig dukker op et par år efter, den blev produceret. Også selvom vi ved, der var økonomiske ugler i mosen.



Derfor kan man blive helt overvældet på den gode måde, når filmen viser sig at være møgspændende.

Sjovt nok kom sammenligningen med selveste David Fincher-filmen Se7en hurtigt på banen. Dét siger altså ikke så lidt! Ved lidt trivia læsning på IMDb viser det sig da også, at filmselskabet faktisk overvejede at bruge denne som en fortsættelse til Se7en.

Den var Fincher dog ikke med på, og det forstår jeg bestemt godt. Selvom selve ånden fra Se7en er til at få øje på og fornemme, så er Solace nemlig helt sin egen.

Anthony Hopkins og Jeffrey Dean Morgan i Solace

Fantastisk persongalleri og solide skuespillere

Der er en del flashbacks og flashforwards undervejs, da vi arbejder med en synsk Anthony Hopkins. Det er dog på en bundsolid og videnskabelig måde, hvilket giver filmen et alvorligt fundament. Der sker dødsfald på stribe, men det er absolut ikke voldeligt, tværtimod. Det skaber en del forvirring, som karakteren spillet af Abbie Cornish (Limitless) skal forsøge at finde logik i. Hun er nemlig FBI profil-eksperten, der skal samarbejde med Anthony Hopkins. Deres samarbejde er fyldt med respekt og interesse, hvilket er et mindre mirakel.

Det havde været så nemt – og uhyggeligt stereotypt – hvis disse to karakterer skulle bekrige hinanden. Det sker dog ikke, og allerede her sikres fokus på filmens historie og plot fremfor person-fnidder.

Jeffrey Dean Morgan spiller betjenten, der tidligere har samarbejdet med Hopkins’s karakter og nu er partner med Cornish karakteren, så han er bindeleddet. Morgan har alle dage været en dygtig og solid skuespiller, der fortjener langt mere ros, end han får. Men så kan vi jo heldigvis glæde os til at se ham som Negan i The Walking Dead, hvor han blev introduceret allerede med udgangen af sæson 6. Eller rettere, det bliver lidt svært at opleve ham som dansker pt., da ingen har købt The Walking Dead sæson 7 til dansk TV, men forhåbentlig kommer der snart en løsning på den “lille” udfordring.

Colin Farrell i Solace

Colin Farrell er den ubekendte faktor i Solace, da vi ikke ved præcis, hvad hans rolle er. Jeg begyndte i vanlig vis at gætte løs fra starten, men ramte den sgu aldrig helt. Til gengæld var det en fantastisk oplevelse at gætte med hele vejen.

Kan du lide film i stil med Se7en og Ondskabens Øjne (ja, det er to sværvægtere at sammenligne med), så skal du helt sikkert se Solace.

Fakta

VOD-premiere: 17-10-2016
Genre: Thriller
Instruktør: Afonso Poyart
Medvirkende: Anthony Hopkins, Colin Farrell, Abbie Cornish, Jeffrey Dean Morgan, Xander Berkeley

Resumé
En garvet FBI-agent (Jeffrey Dean Morgan) og hans unge, ambitiøse makker (Abbie Cornish) søger hjælp hos den excentriske, pensionerede analytiker doktor John Clancy (Anthony Hopkins) for at få opklaret en række mord. Clancys bemærkelsesværdige, intuitive evner, der udmønter sig i livagtige og foruroligende visioner, sætter ham på sporet af morderen (Colin Farrell), men doktoren må snart sande, at hans synske evner blegner over for de kræfter, som denne handlekraftige morder besidder.

Forfatter

  • Karina "ScreamQueen" Adelgaard

    Ja, man hedder jo ikke ScreamQueen, fordi man sidder upåvirket og ser gyserfilm. Jeg er dog blevet mere hardcore, og skriger ikke så meget længere. Alligevel har jeg oplevet at have en fransk bulldog plantet på skødet under en hel film, fordi jeg skreg inden for de første fem minutter. Hun (altså hunden) mente tilsyneladende, at jeg skulle beskyttes, og det passede mig fint. Jeg elsker de psykologiske gyserfilm og historier om overlevelse - om så det er ude i rummet med "Alien" eller bare hardcore kamp som i "You're Next" er ligegyldigt. Jeg elsker nok bare at se seje kvinder sparke røv. Og det hele må gerne være lidt overdrevet, så jeg ikke ser monstre i skyggerne efterfølgende. Derudover ELSKER jeg (måske af fornævnte årsag) diverse gyser-komedier, men til gengæld HADER jeg, når dyr kommer til skade. Det er et åndsvagt virkemiddel og bare fantasiløst. Heldigvis bruges det ikke lige så meget i gyser-genren, som det gør i eksempelvis komedier. Og så siger man, at det er gyserfans, der er afstumpede. Sikke noget pjat! Nyhederne er da mere uhyggelige end skuespillere, der lader som om.